Overfladebehandling – midler

Overfladebehandling – midler

Denne artikel omhandler overfladebehandlingsmidler til træbeskyttelse, grunding, porefylding og toplag.

Midler til overfladebehandling af træværk er genstand for megen diskussion i disse år. Den voksende miljøbevidsthed medfører stadig revurdering eller udfasning af traditionelle overfladebehandlingsmidler og brugen af organiske opløsningsmidler (VOC) begrænses løbende.

Middeltyper og egenskaber

Der findes både vand- og oliebaserede overfladebehandlingstyper.

Først beskrives de enkelte overfladebehandlingstypers egenskaber. Senere i teksten beskrives deres funktion dvs. på hvilke trin i behandlingsprocessen de indgår f.eks. som træbeskyttelse, grunding eller toplag.

Linolie

Linolie udvindes af frø fra hørplanten og fremstilles ved kold- eller varmpresning.

Linoliemaling er en blanding af bindemiddel (f.eks. rå linolie, kogt linolie, linoliefernis, standolie), pigmenter (farvekorn), evt. sikkativer (tørrelse), evt. fungicider (svampehæmmende stof) og evt. organisk opløsningsmiddel.

Rå linolie bruges mest til grunding/imprægnering (tørrer langsomt), imens kogt linolie og standolie bruges til maling.

Molekylestørrelsen i linolie er meget lille, og derfor har linoliemaling en god indtrængningsevne. En ny linoliefilm er elastisk og kan følge træets fugtbetingede bevægelser, hvilket fremmer vedhæftningen. Linoliemaling bliver dog med tiden mere stiv. Malingenen udvider sig ved vandpåvirkning, hvilket medvirker til at gøre malingsfilmen tæt og vandafvisende.

Linoliemaling er længe om at tørre, hvilket gør malingstypen problematisk at arbejde med på moderne arbejdspladser. Med den rette tålmodighed kan der dog opnås rigtigt gode og holdbare resultater med linoliemaling. Linolies tendens til at danne rynker undgås ved at påføre meget tynde lag.

En behandling med rene linolieprodukter  giver alene en vandafvisende effekt, men den farveløse film mørkner relativt hurtigt pga. skimmelangreb. Rå linolie har tidligere været anvendt som madolie. Træbeskyttelse med linolie forudsætter derfor tilsætning af stof med fungicide egenskaber.

“Myten” om den gamle (fra før ca. 1960) linoliemalings holdbarhed skyldes, at den var tilsat blyhvidt som basispigment. Dette er formentlig årsagen til, at vi fortsat kan møde mere end 100 år gamle fyrretræsvinduer i sund tilstand. Hensyn til sundhed og miljø medførte forbud mod bly i maling for mange år siden.

Alkydmaling

Alkydmaling er en oliebaseret hel- eller halvsyntetisk maling. Malingen indeholder typisk terpentin som opløsningsmiddel. Benævnelsen alkyd på dansk kommer af den engelske forkortelse alcid der betyder alcohol + acid (syre) idet hovedingredienserne i alkydmaling er alkohol (glycerol) og fedtsyre (carboxylsyre).

Alkydmaling fremstilles af råolie og/eller restprodukter fra papirindustrien.

Alkydmaling har en lille molekylestørrelse og har derfor god indtrængningsevne i træet.  Alkydmaling er noget diffusionsåben, dvs. den tillader passage af vanddamp. Alkydmaling er en moderne malingstype der har en relativ kort tørretid, normalt omkring 1 døgn.

Akrylmaling

Akrylmaling er en såkaldt plastmaling (latex). Akrylmaling er vandbaseret idet bindemidlet er akrylplast dispergeret (opblandet) i vand.

Akrylmaling har en stor partikelstørrelse og dermed en dårlig indtrængningsevne i træet. Selvom akrylmaling har en hård, vandafvisende overflade er akrylmaling relativt diffusionsåben, dvs. den i nogen grad tillader passage af vanddamp.

Mikroskopiske revner i overfladen kan dog give uhensigtsmæssig opfugtning af træet under f.eks. perioder med megen regn. Akrylmaling har en tørretid på 1-3 timer.

Plastalkydmaling

Plastalkyd består af vandbaseret plastmaling (akrylmaling) hvori der er emulgeret alkyd. Plastalkyd har i store træk egenskaber som akrylmaling.

Typiske egenskaber for de forskellige malingstyper som væske og film ses i tabel 1.

Tabel: Typiske egenskaber hos linolie-, alkyd-, samt vandig acryl- og plastalkydmaling: Væske og film.

Egenskab Linoliemaling Terpentin-opløst alkydmaling Vandig acrylplast og plastal-kydmaling
Væsken:
Lugt Aromatisk linolielugt Terpentinlugt Svag lugt; (f.eks. ammoniak, formaldehyd)
Rengøring af pensler Terpentin eller hårshampo og vand Terpentin eller hårshampo og vand Vand
Brandrisiko Brandbar Brandbar Ikke brandbar
Lagring Ikke temperaturfølsom. Kan danne skind Ikke temperaturfølsom.
Kan danne skind
Min. 10 ºC
Påføring Flyder godt sammen, løber, kun tynde lag Flyder godt sammen Moderat sammenflydning
Kræver hurtig påføring
Tørretid Lang til meget lang tørretid afhængig af bindemiddel og sikkativ Lang tørretid – ca. 1 døgn Kort tørretid – ca. 2 timer
Indtrængning Indtrængende Indtrængende Ikke indtrængende
Vedhæftning God vedhæftning også til ældre overflader. Ekspanderer under hærdningen. God vedhæftning også til ældre overflader God vedhæftning til rengjort, fast porefyldt overflade. Bedst på alkydgrunding
Filmen:
ældning Blank fra start, men bliver mat Blank fra start, men bliver mat Mat fra start, ændres ikke
Bleges. Eroderer fra overfladen, kriderer. Gulner i mørke. Bleges. Eroderer fra overfladen, kriderer. Lyse kulører gulner Sej, gulner og kriderer ikke
Vandtæt og lidt diffusionsåben Vandtæt og mere diffusionsåben Er ikke vandtæt men diffusionsåben
Kortere livslængde Kortere livslængde Længere livslængde
Fleksibilitet Bliver med tiden hård og sprød med mikrorevner, som kan lukkes ved genbehandling 2-3 gange. Hård og bliver sprød med mikrorevner Elastisk og forbliver elastisk meget længe.
Er termoplastisk

Pigment: Bindemidlerne linolie, alkyd og acryl er farveløse. Kulør skabes ved tilsætning af faste farvestoffer (pigmenter). Pigmentets kulør (lys eller mørk) afgør om overfladen optager sollyset (og dermed varmes op).

Koncentrationen af pigmenter afgør, om sollyset påvirker træoverfladen (om sollyset “når igennem overfladebehandlingen”).

Bemærk at Kulturarvsstyrelsen anbefaler særlige fremgangsmåder for overfladebehandling af træværk for fredede og gamle bevaringsværdige bygninger. Læs mere på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside

Funktionstyper af overfladebehandlingsmidler

De forskellige overfladebehandlingsmidler inddeles i følgende kategorier, der relaterer til deres funktion:

  • Træbeskyttelsesmidler
  • Grundingsmidler
  • Porefyldningsmidler, mellemstrygnings- eller forseglingsmidler
  • Toplagsmidler, slutbehandlings- eller færdigstrygningsmidler.

Træbeskyttelsesmidler

Træbeskyttelsesmidler til overfladebehandling tilhører klassen af såkaldte bekæmpelsesmidler til behandling af træværk, som skal være godkendt af Miljøstyrelsen. En oversigt over disse findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Træbeskyttelsesmidler til brug ved overfladebehandling er oftest farveløse midler med god indtrægningsevne. De kan være baseret på enten vand eller terpentin. Aktivstofferne (fungiciderne) er typisk uorganiske forbindelser baseret på kobber eller bor eller organiske forbindelser, hvor stoffer som fx propiconazol og tebuconazol ses hyppigt anvendt.

Et træbeskyttelsesmiddel har ofte et tilstrækkeligt indhold af bindemiddel til at det tillige kan fungere som grundingsmiddel..

Læs etiketten med brugsanvisning før emballagen åbnes.

Grundingsmidler

Grundingsmidler skal sikre at det eller de efterfølgende lag af maling har et solidt fæste på træoverfladen. Grundingsmidler kan være forsynet med fungicider der beskytter mod trænedbrydende svampe. Grundingsmidlet kan dermed have karakter af træbeskyttelsesmiddel.

Der findes både vand- og oliebaserede grundingsmidler. Grundmaling kan ofte udføres med en fortynding af den maling der skal udgøre toplaget.

Læs etiketten med brugsanvisning før emballagen åbnes.

Porefyldningsmidler, forseglings- eller mellemstrygningsmidler

Porefyldning har til formål at udfylde træoverfladens porer og dermed gøre overfladen mere jævn og vandafvisende.

Porefyldning sker ofte samtidig med behandling med træbeskyttelse og/eller grunding. Derfor behøver porefyldning ikke altid at finde sted ved en separat behandling. Porefyldning kan også udføres med en fortynding af toplagsmidlet.

Forseglingsmidler sikrer at træet er beskyttet imod indtrængende vand. I lighed med porefyldningsmidler og mellemstrygningsmidler kan forseglingsmidler udgøres af det samme produkt som grundingsmidlet eller toplagsmidlet.

Toplagsmidler, slutbehandling eller færdigstrygningsmidler

Toplaget giver beskyttelse mod vejrligets påvirkninger og er det lag der giver træet det færdige udseende. Det er især i toplaget at pigmentet har sin funktion. Pigmentet sikrer nemlig, udover udseende, at den fotokemiske nedbrydning fra sollyset minimeres. En sådan beskyttelse opnås således ikke ved udelukkende brug af transparent overfladebehandling som ren linolie og laserende træbeskyttelsesmidler.

Læs etiketten med brugsanvisning før emballagen åbnes.

Mere om overfladebehandling

På trae.dk kan du læse meget mere om overfladebehandling. To artikler guider gennem de enkelte trin i processen med at overfladebehandle nyt træ eller vedligeholde allerede overfladebehandlet træ.

5 kommentarer

  1. Ole Høglund siger:

    Et lille suk…
    Vi har i sin tid lagt gulve som er behandlet med linolie, – nu vil vi gerne bruge resten af olien – men kan ikke få låget at flasken med Sikkativ – kan sådan noget mon ikke købes i en butik i Københavns-området
    Med venlig hilsen
    Ole Høglund

    1. Simon Auken Beck siger:

      Hej Ole. Jeg har engang købt sikkativ (tørrelse eller tørremiddel til linolie) i en lille malerforretning ved Israels Plads tæt på Nørreport station i København. De hedder Decor Farver og kalder sig Københavns bæredygtige farvehandel. Sikkativ fremgår ikke direkte på hjemmesiden, så du må nok henvende dig for at høre om de stadig sælger det separat. Se mere på: http://decorfarver.dk/

  2. Ole Høglund siger:

    Tak for hjælpen og fyldig information!

  3. Henriette Danefeldt siger:

    Hej!!! Har to ting i gulnet fyrretræ – en bænk og et væg-klapbord. Har forsøgt at lysne to gange med oxalsyre, men har ikke givet det vilde resultat. Er ikke glad for det gulnede look, men er samtidig ked af at male det fine træ. Hvis jeg giver hvidpigementeret lak skal jeg grunde først med en farveløs grunder, men er ikke sikker på resultatet. Skal være vandskyende og kunne stå udenfor. Voks og sæbebehandling virker ikke oplagt. Overvejer Borup vandtæt, men tænker også træ farven bliver mørkere så snart jeg kommer noget farveløs behandling. Har du nogen forslag? Tak!

  4. Leif A Christensen siger:

    Hej,
    Min bonus datter har haft vurderingsmand i sin andelslejlighed vurderingsmanden påstår at Lejligheden er ramt af nikotin kraftigt, Ja malingen er så gammel at den er gulnet. Men der er stort set ikke røget i lejligheden, hvordan beviser vi det
    Mvh. Leif
    Tlf. 40146614

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×