Træleksikonet
Masser af viden om træ

Spånplader

Resumé: 
I rækken af beskrivelser af træbaserede materialer giver vi her en orientering om anvendelse og brugsegenskaber for spånplader. Læs også om standarderne for spånplader

Forfatter:
Teknologisk Institut - Træteknik redigeret af trae.dk

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=160

Opbygning og produktion

Spånplader er et af de ældre træbaserede pladematerialer. Den første fabrik til kommerciel fremstilling af spånplader blev bygget i 1941 i Tyskland.

Spånplader er lavet af træspåner, lim og voks. Træet er oftest nåletræ, der leveres som høvlspåner, træflis og rundtræ. Spåner og flis kommer fra træindustrien, fx savværks-, møbel- og vinduesproduktion. Rundtræet kommer fra udtynding i skovene.

Spånplader udnytter dermed affaldstræ fra træindustrien og små træer med begrænsede anvendelsesmuligheder fra skovene. Resultatet er et ensartet pladeprodukt med mange anvendelsesmuligheder.

Spånerne og limen blandes og presses sammen under høj temperatur og tryk. Processen hærder limen, og efter afkøling er spånpladen stiv og stærk. Den mest anvendte limtype er Urea Formaldehydlim, når der ikke er særlige krav til fx fugttolerance.  Der er normalt 6-10 % lim (vægtprocent) i en spånplade.

De fleste spånplader har tre lag. Spånerne tilpasses så overfladen bliver tættere og hårdere end mellemlaget. Det er nemt at se langs en afsavet flade på en spånplade.

Spånplader produceres blandt andet i Danmark.

 

Spånplade
Figur 1 Spånplade.
Klik på figuren for at se den i større størrelse.
(Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik)

 

Anvendelse og bearbejdning

Spånplader bruges meget til bærende konstruktioner dvs. vægge og gulve, men anvendes også hyppigt til møbler og inventar.

Som regel er pladerne ikke synlige i konstruktionen, fx fordi de er dækket med et lag af finer eller kunststof. Belægningen kan både gøre konstruktionen flottere og give særlige egenskaber som fx øget tolerance for fugt eller varme.

Spånplader anvendes i et vist omfang til kortvarig forskalling og formarbejde.

Spånplader bearbejdes med de samme metoder og værktøjer som almindeligt træ.

Plader med særlige egenskaber

Spånplader kan laves med særlige egenskaber til specielle behov, fx køkkenelementer og møbler. Typiske produkter er:

  • melaminbelagt spånplade

  • vandfast spånplade 

  • brandimprægneret spånplade

  • farvet spånplade

  • spånplader med særligt lange spåner for at opnå større styrke (f.eks. OSB plader)

Typer, anvendelsesklasser og mærkning

For at kunne bruge spånpladen forsvarligt i byggeri, er der lavet standarder for pladernes kvalitet. Standarderne sætter minimumskrav til pladetyper og materialeegenskaber i forhold til den konkrete anvendelse.

De standardiserede kvaliteter er angivet i de europæiske produktstandarder, de såkaldte DS/EN´er. For spånplader i forskellige anvendelser hedder den relevante produktstandard DS/EN 312. Standarden er opdelt i syv dele, hvor del 4 til del 7 definerer de fire kvaliteter, der kan anvendes til byggeri.

Ved valg af kvalitet skal der tages hensyn til den fugtpåvirkning, der kan forventes ved pladens anvendelse. Trænormen DS 413 definerer tre klasser for anvendelse:

  • Anvendelsesklasse 1 er karakteriseret ved tørre omgivelser,
  • Anvendelsesklasse 2 tillader lejlighedsvis højere fugt (f.eks. i uopvarmede fritidshuse, garager o.l.)
  • Anvendelsesklasse 3 tillader stor fugtpåvirkning.

Til konstruktionsbrug (i henhold til DS/EN 13986) accepteres alle fire pladekvaliteter i anvendelsesklasse 1. Pladekvaliteter der tilfredsstiller kravene for standardens del 5 og del 7 accepteres i både anvendelsesklasse 1 og 2. Spånplader accepteres ikke i anvendelsesklasse 3

Spånplader til konstruktionsbrug - som fx gulv og tag - skal være CE-mærket.

Få nærmere detaljer om standarderne og CE-mærkning hos Dansk Standard, Teknologisk Institut eller Træinformation.

Fysiske egenskaber

Densitet

Spånpladers densitet er højere end densiteten af det anvendte træ. Det er nødvendigt for kunne lime spånerne til hinanden: Limen har en højere densitet end træet, og spånerne presses tæt sammen når limen skal hærde. Typiske middeldensiteter for spånplader ligger mellem 600 kg/m³ - 750 kg/m³. Tynde plader har normalt højere densitet end tykke plader.

Fugtbalance

Fugten i spånplader indstiller sig i balance med den relative fugtighed i den omgivende luft - ligesom almindeligt træ. På grund af varmepresningen er spånpladernes fugtprocent ved ligevægt lidt lavere end i almindeligt træ.

Fugtbetingede dimensionsændringer

For at undgå problemer med fugtbetingede dimensionsændringer af spånplader, er det vigtigt at kende de fugttekniske egenskaber.

Pladernes fugtindhold skal allerede før indbygningen tilpasses til fugtforholdene på anvendelsesstedet. Ellers kan konstruktionen skades, når pladerne udvider sig eller svinder efter de er gjort fast.

Limningskvalitet

Kvaliteten af lim er afgørende for pladernes fugtbestandighed. Limen skal kunne tåle den fugt som pladerne udsættes for.

Formaldehyd

Formaldehyd er en kemisk forbindelse, som forekommer naturligt i bl.a. træ, æbler, tomater og gulerødder. 

Formaldehyd indgår i visse limtyper som bruges i spånplader.
I 1970'erne konstaterede man store problemer med indeklimaet i boliger, skoler og institutioner på grund af høje formaldehyd niveauer i indeluften. Derfor er der indført begrænsninger så pladematerialer afgiver væsentligt mindre formaldehyd end før.

Spånplader limet med en formaldehydafspaltende lim skal opfylde følgende grænseværdier:

  • Formaldehydindhold ≤ 8  mg/100g
  • Formaldehydemission ≤ 0,124 mg/m3]

Læs mere om formaldehyd.

Artiklen er sidst redigeret i januar 2008 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen

  Hjælp trae.dk    
  Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden
   
  --------    
Trae.dk - Danmarks  træportal     

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforeningen - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen - Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation