Artiklen beskriver formålet med imprægnering og hvordan mærkningerne kan bruges til at vurdere valg af det rette imprægnerede træ.
Imprægnering – Godkendte midler og anvendelse
Nedbrydning
Når fugtindholdet i træ overstiger 20 % kan trænedbrydende svampe blive aktive i træet. Det er ikke muligt at forhindre svampesporer i at nå træet. Hvis træet kun lejlighedsvist er fugtigt, kan svampene ligge i dvale indtil de rette vilkår igen opstår. Trænedbrydende svampe er på vore breddegrader den alvorligste faktor i nedbrydning af træ. De vigtigste skadelige insekter fremmes ligesom svampevækst af fugt i træet.
Læs mere på trae.dk om “Nedbrydning af træ” og om “Svampe der nedbryder træ“.
Beskyttelse
Den bedste måde at sikre en lang holdbarhed for træ, er at sikre at træet permanent forbliver tørt. Til en lang række anvendelser er det dog ikke praktisk muligt at forhindre en lejlighedsvis eller permanent opfugtning af træet. Her kommer træbeskyttelsesmidlerne på tale. Træbeskyttelsesmidler virker ved at hæmme vandindtrængning og/eller hæmme den biologiske aktivitet.
Overfladebehandlingsmidler som maling og træolier trænger kun overfladisk ind i træet og giver derfor ikke maksimal beskyttelse. Disse midler er ikke effektive hvis træet er direkte udsat for opfugtning.
Imprægnering
Træ som er uafdækket og derfor bliver direkte udsat for opfugtning, beskyttes bedst med et imprægneringsmiddel, som er bragt så langt ind i træet som muligt. Imprægneringsmidlerne indeholder stoffer som begrænser livsbetingelserne for svampe og insekter.
Ved imprægnering af skovfyr, som er den mest almindelige træart til imprægnering i Danmark, bør imprægneringsmidlet normalt trænge helt ind til kernen, som i sig selv er relativt varig. Derved opnår hele træstykket en god beskyttelse.
Den mest almindelige metode til at gennemimprægnere træ helt til kernen er trykimprægnering. Hvor kravene til indtrængning er mere beskedne, kan anvendes vacuumimprægnering. Processerne, som minder om hinanden, består i at man gennem en kombination af vacuum og tryk suger og trykker imprægneringsmidlet ind i træet.
Godkendte imprægneringsmidler
Et middel til imprægnering af træ er et såkaldt bekæmpelsesmiddel, der skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Godkendelsesproceduren omfatter både en undersøgelse af de miljø- og sundhedsmæssige aspekter af midlet og en dokumentation af midlets effektivitet overfor træødelæggende svampe.
Listen over godkendte imprægneringsmidler ændrer sig jævnligt eftersom nogle midler løbende udfases mens nye kommer til.
Imprægneringsmidler, der aktuelt er godkendt til brug i Danmark, kan findes hos Miljøstyrelsen.
Typiske anvendelser af imprægneret træ
Trykimprægneret træ skal være godkendt efter den Europæiske Standard DS/EN 351-1. Standarden definerer 9 imprægneringsklasser. For hver af disse klasser stiller standarden krav til både imprægneringsmidlets indtrængning og mængden af optagelse.
Det er ikke alle 9 imprægneringsklasser, der er relevante for nordiske forhold. Nordisk Træbeskyttelsesråd (NTR) har derfor udarbejdet et forenklet system der medtager fire træbeskyttelsesklasser, som dækker behovet for byggeri efter nordisk tradition (kilde NTR Dokument 1).
En oversigt over de fire træbeskyttelsesklassers anvendelsesområder ses i tabellen.
Tabel: Anvendelsesområder for NTR-mærket imprægneret træ.
| Træbeskyt-telses-klasse | Imprægnerings-metode | Anvendelse | Eksempler |
| B | Vaccum-imprægnering | Til trækonstruktioner, der er udsat for vejr og vind eller kondens, men ikke i kontakt med jord eller permanent i vand, og hvor problemer med udskiftning af skadede dele eller risiko for ulykker er begrænsede. | Vinduer
Udvendige døre |
| AB | Tryk-imprægnering | Til trækonstruktioner, der er udsat for vejr og vind eller kondens, men ikke i kontakt med jord eller permanent i vand, og hvor problemer med udskiftning af skadede dele eller risiko for ulykker er begrænsede. | Udvendige beklædninger
Havekomponenter over jord |
| A | Tryk-imprægnering | Til trækonstruktioner i jord eller fersk vand – eller specielt udsat for vejr og vind. Træ i erfaringsmæssigt kritiske konstruktioner, hvor betydelig risiko for biologisk nedbrydning foreligger, som er vanskelige at inspicere og udskifte, eller hvor personsikkerheden kræver, at det ikke forringes. | Master, sveller, hegns- og portpæle, udvendige snedkeremner som trapper, altandæk m.m..
Bjælker i kryberum, rem på grundmur. |
| M | Tryk-imprægnering | Til trækonstruktioner i salt havvand der er udsat for angreb af marine organismer samt træ, hvortil stilles specielle krav til holdbarhed og styrke. | Kajer, fortøjningsbroer, pæle. |
Kvalitet og mærkning
NTR-mærket (figur 1) viser, at træet er imprægneret i overensstemmelse med Nordisk Træbeskyttelsesråds regler og at træet overholder EN-standarden.
NTR-mærket afspejler inddelingen i fire træbeskyttelsesklasser, svarende til den fugtbelastning træet er imprægneret til at kunne modstå. Ved hjælp af tabel 1 kan man således afgøre hvilken træbeskyttelsesklasse der skal bruges til en given trækonstruktion.
Den rigtige måde at sikre sig at imprægneret træ er af god kvalitet, er således at kontrollere at det er forsynet med NTR mærket. Herved sikres overholdelse af standardens krav til midlets virkning, optagelse og indtrængning for den valgte imprægneringsklasse. Figur 1 viser NTR-mærket som det ser ud, når træbeskyttelsesklassen er AB – altså til træ uden jordkontakt.
NTR-mærket på træ med træbeskyttelsesklassen AB
På hjemmesiden www.tryktrae.dk kan du se eksempler på flere mærker og læse mere om hvordan du sikrer at kvaliteten af det trykimprægnerede træ er i orden.
8 kommentarer
Hvilke type træ skal man bruge til pæle til bade/både broer. Jeg tænker på angreb af pæleorm.
Vi har meget dårlig erfaring med vores bade bro og pæleorm.
Hej Jørgen.
Det er næsten kun meget hårde træarter, som den tropiske træart azobé, eller trykimprægneret træ (NTR-klasse M) der kan modstå pæleorme. Derudover er der eksperimenteret med robinie, som måske kan klare mosten, hvis den er indpakket i plastfolie. Se mere her: https://www.trae.dk/sporgsmal/kan-robinie-bruges-til-en-strandtrappe/
Hvor kan vi købe imp Klasse M
Hej Erik
Træ som er NTR mærket M skal du anvende hvis træet er i konstant kontakt med salt havvand for at beskytte træet mod marine nedbrydere som fx pæleorm og pælekrebs. Du skal spørge efter NTR mærket træ hos dit lokale Byggecenter.
Jeg er skønsmand med en fade beklædning i brædder ca 5 år som er malet 3 gange. Der er svamp i brædderne hvor længe kan fyrretræ – gran tåle at være monteret på en facade inden der sker nedbrydninger mangler noget litteratur om dette.
Hvad betyder det, når træet er dampimprægneret ? Er det mindre giftigt end trykimprægnering?
Jeg skal placere en uopvarmet udestue på et betonfundament som er ca. 50 mm over den tilstøde udvendige flisebelægning. Hvad er det bedste træ jeg kan bruge til bundrammen og evt. behandling.
Her tænker jeg på råd og giftdampe fra den indvendige side i udestuen.
Hej
Jeg har belagt en bådebro i et §3 naturbeskyttelses område, med træ imprægneret med Tanalith E3463 som er godkendt af miljøstyrelsen med reg. Nr. 764-2. NTR- klasse A Kommunen forlanger træet fjernet, det stiller jeg mig uforstående overfor, da NTR-klasse A – siger i jordkontakt anvendes til træ i permanent kontakt med jord eller ferskvand, f.eks. stolper i jord og ferskvand, terrassebeklædninger, udvendige trætrapper og altaner.
Hvad siger i til kommunens afgørelse.