Imprægneret træ – hvor bør det anvendes?

Imprægneret træ – hvor bør det anvendes?

Imprægneret træ kan anvendes hvis der er behov for at forlænge træets levetid eller hvis der kan være risiko for personsikkerheden, hvis konstruktionen bryder sammen.

Kemisk træbeskyttelse – herunder imprægnering – bør begrænses til det nødvendige og tilstrækkelige niveau.

Inden man går i gang med sit projekt bør man overveje om man kan opnå samme levetid ved at bruge alternative træarter med høj naturlig holdbarhed evt. i kombination med en overfladebehandling eller om man kan beskytte træet tilstrækkeligt gennem principperne for konstruktiv træbeskyttelse.

Der er mange faktorer der skal tages hensyn til ved vurderingen af om det er nødvendigt at anvende imprægneret træ. I det følgende gives en mere systematisk tilgang til at foretage valg af træart, kvalitet og behandling.

Valg af træart, kvalitet og behandling

Figur 1 guider systematisk gennem valget af massivt træ med hensyn til brugsklasse, naturlig holdbarhed og eventuel kemisk træbeskyttelse. Figuren sammenknytter de fem europæiske standarder: DS/EN 335, DS/EN 350, DS/EN 351, DS/EN, DS/EN 460 og DS/EN 599.

Af figuren fremgår at det er væsentligt – efter konstruktionens udformning – at fastlægge krav til dens bestandighed.

Vejledning i valg af massivt træ med hensyn til brugsklasse, naturlig holdbarhed og eventuel kemisk træbeskyttelse (DS/EN 335-2). Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. (Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra).

Dernæst vurderes de enkelte trækomponenters risiko for biologisk nedbrydning, dvs. deres brugsklasse identificeres.

Evt. kan man nedbringe risikoen ved at forbedre den konstruktive beskyttelse.

Træs naturlige holdbarhed varierer betydeligt fra træart til træart og er afhængigt af veddets karakteristika.

Nåletræarter som Thuja (Western Red Cedar), Lærk og Douglasgran samt løvtræarter som Eg og Robinie er blandt de træer som er særligt modstandsdygtige overfor nedbrydning. Tilsvarende er mange tropiske træarter, såsom Teak, Azobé, Greenheart og andre fra naturens hånd meget modstandsdygtige overfor nedbrydning.

Man skal være opmærksom på, at karakterisering af holdbarhed altid gælder kerneved, mens splintved normalt har ringe holdbarhed..

Med hjælp af DS/EN 460:1995 vurderes, om træarten er tilstrækkelig holdbar. Hvis det ikke er tilfældet, står valget mellem at forbedre den konstruktive beskyttelse og at supplere ydeevnen med en kemisk træbeskyttelse, dvs. overfladebehandling eller imprægnering.

Alternative træarters og behandlingers ydeevne

Efterfølgende tabeller viser eksempler på imødesete konsekvenser ved valg af træart, behandling og konstruktiv beskyttelse.

For hvert træemne og konstruktionsdel er der anledning til at vurdere:

• Ønsket levetid i antal år.
• Risiko for personskade ved uventet brud.
• Mulighed for vedligeholdelse og eventuel reparation.
• Mulighed for inspektion af eventuelle skader.

Det er tilstræbt at give tabellerne en almen form, der kan benyttes til at vurdere andre kombinationer.

For ubehandlet kernetræ i jord foreligger rimeligt kendte levetider i form af målinger (DS/EN 350-2). Se artiklen om træ i jord =link. Splinttræs levetid i jord er normalt mindre end 5 år.

Tilsvarende kendte levetider savnes for træ over jord i det fri eller som beklædning på et hus. Mulighederne for at opnå en ønsket levetid jævnfør de efterfølgende tabeller beror således på et fagligt skøn.

Muligheden for at kontrollere og vedligeholde det aktuelle træværk samt for at opnå en ønsket levetid er her delt i 4 klasser og risiko for personskade i 3 klasser:

Tabel: Eksempel på alternative beskyttelsesmuligheder for træ i brugsklasse 4: Træ i kontakt med jord – Her en carportstolpe (Kilde: Erik Borsholt . Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11.1997).

Tabel: Eksempel på alternative beskyttelsesmuligheder for træ i brugsklasse 3: Træ over jord – ikke afdækket. Her et havehegn, dog ikke hegnspæle. (Kilde: Erik Borsholt . Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11.1997).

Udendørs anvendelser

Imprægneret træ finder traditionelt anvendelse til:

• Træstolper i jord, søer og havvand samt i konstruktioner, hvor almindeligt træ nedbrydes hurtigt.
• Altaner, trapper, stilladser, bærende søjler og tilsvarende udendørs konstruktioner, hvor personsikkerheden er vigtig.
• Vindskeder, sternbrædder og bundremme i vægge og tilsvarende konstruktioner, som er vanskelige at udskifte.
• Træfacader og terrasser, for at forlænge levetiden og lette vedligeholdelsen.

I figuren er vist eksempler på træbeskyttelsesklasser for fyr til udsatte komponenter på et hus.

Anbefalede træbeskyttelsesklasser til komponenter af fyr i hus og have (Kilde: Erik Borsholt et al. TRÆ 29. 1991. Se tillige artiklen: Konstruktiv træbeskyttelse: Valg af træ .

Indendørs anvendelse

Normalt er der ikke behov for at anvende trykimprægneret træ indendørs, fordi træfugtigheden her er så lav, at der ingen risiko er for råd- og svampeangreb. Men det kan bruges til reparationer efter svampeangreb, og hvor det udsættes for fugt, f.eks. i brusenicher med træbeklædning.

Hvor må man ikke anvende trykimprægneret træ?

Trykimprægneret træ må ikke bruges, hvor det kan komme i direkte kontakt med levnedsmidler og foderstoffer, f.eks. til siloer, trug, bordplader i levnedsmiddelindustri og lignende.

Træet bør desuden ikke anvendes, hvor det kan komme i direkte og længerevarende kontakt med huden, da nogle mennesker kan udvikle allergi – det gælder især for kromholdigt, importeret træ.