Snit en krybskyttefløjte

0

Af - , ajourført

 Lidt om krybskyttefløjter

I gamle dage var der mange krybskytter i skovene. Det var ofte fattige folk der ikke havde mad nok, og som risikerede strenge straffe for at få kød på bordet. I dag er der heldigvis ikke nogen der er så sultne – i Danmark i hvert fald – og derfor kan vildtet få lov at være i fred.

Krybskytterne brugte en bestemt slags fløjte for at lokke rådyrene tæt på. Krybskyttefløjten giver en pibende og faldende tone. Det er den samme lyd, som rådyr-lammet siger når det kalder på sin mor. Eller som hunnen siger når hun kalder på hannen i brunsttiden (juli – august). Derfor har rådyrene svært ved at modstå lyden.

Det smarte ved en krybskyttefløjte er at man kan holde den i munden, og samtidig have hænderne frie. Når krybskytten var på jagt i gamle dage, kunne han lokke rådyrene til med fløjten – og samtidig holde og sigte med geværet.

Krybskyttefløjten kan du bruge hvis du gerne vil se rådyr tæt på. Sæt dig alene ud i en skov med din fløjte. Sæt dig godt tilrette. Kald med fløjten og vent et stykke tid. Kald derefter igen. Måske kommer der et rådyr frem.

Hvad skal du bruge

  • en gren, der er omkring 15 cm lang og mellem 2 og 2,5 cm i diameter.
  • dolk
  • hammer
  • et bredbladet græsstrå
  • snor, bast eller lignede til at binde med

Tid

10 minutter

Sådan gør du

Snit en krybskyttefløjte

Tegning: Eva Wulff

Snit evt. barken af pinden. Du kan dekorere fløjten som du vil.

  1. Flæk grenen med kniv og hammer sådan: Stil grenen på højkant. Sæt kniven fast i enden af grenen. Brug hammeren – eller hånden – til at slå kniven ned gennem grenen.
  2. Skær en fordybning i hver grenhalvdel så der bliver et hul midt på grenen når du sætter de to halvdele sammen. Hullet skal være ca. 2 mm højt og 2 cm langt.
  3. Tag græsstrået og del det på langs i to. Du skal bruge den del uden midter-ribben.
  4. Læg græsstrået mellem de to grenhalvdele. Strået skal ligge stramt.
  5. Bind krybskyttefløjten sammen med snor i begge ender.

Krybskyttefløjten kan holde længe. Den bliver normalt bedre når græsstrået er tørt – og dermed strammere.

Idé: Stephan Springborg

Flere snitteopskrifter

Du kan se flere snitteopskrifter på Skoven i Skolens hjemmeside

Fakta

Læs mere:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×