Træleksikonet Masser af viden om træ

Anvendelsesklasser for træmaterialer

Resumé:  Konstruktionsnormer – Eurocodes – og harmoniserede produktstandarder for byggematerialer fastsætter en række krav til produkttyper og de egenskaber der er vigtige for anvendelsen. Anvendelsesklasser definerer den klimatiske belastning for en given konstruktion. Når standarderne anviser at byggematerialerne skal relateres til anvendelsesklassen, skal konstruktionen klare den påtænkte anvendelse. Læs om normer (Eurocodes) og produktstandarder for konstruktionstræ og træbaserede pladematerialer samt anvendelsesklasser.

Forfatter: Dansk Standard – Byggeri og Miljø, redigeret af Træ Er Miljø Adressen på dette dokument: http://www.trae.dk/Dokumenter/ Dokument.asp?DokumentID=56

Anvendelsesklasser for træmaterialer - Hovedgrupper

Træmaterialer kan opdeles i 3 hovedgrupper:

Tabel 1. Opdeling af træmaterialer

Træmaterialer
Konstruktionstræ (savskåret)	Konstruktionstræ (Konstruktionselementer)	Træbaserede pladematerialer
Stolper Tømmer Planker Brædder Lægter	Limtræ LVL (Laminated Veneer Lumber) I-bjælker Træelementer	Krydsfinér OSB Spånplader LVL SWP (Solid Wood Products)  Cementbundne spånplader Gipsbundne spånplader Fiberplader Hårde Mellemhårde Bløde HDF (High Density Fibreboards) MDF (Medium Density Fibreboards)

Til toppen

Standardisering

Standarder gør det muligt at anvende konstruktionstræ og træbaserede pladematerialer på forsvarlig vis.

Standarderne definerer en række mindstekrav til produkttype og de egenskaber, der er vigtige for anvendelsen af materialet. Produktionen er underlagt både en intern og ekstern kontrol, hvor materialet prøves ved hjælp af standardiserede prøvninger.

Europæiske, harmoniserede standarder – CE-mærkning

For brugerne har det ofte været vanskeligt at sammenligne typerne fx. krydsfinér, spån- og fiberplader og deres kvalitet.

EU´s bestræbelser på at fjerne tekniske handelshindringer har ført til det fælleseuropæiske byggevaredirektiv (CPD), der skal sikre at produktkrav er sammenlignelige, og dermed  byggevarers frie bevægelighed, markedsføring og anvendelse.

For træ og træmaterialer betyder det, at man kan købe og sælge træ i hele Europa og have garanti for de krævede egenskaber er dokumenterede f.eks.  styrken.
I praksis sker det ved, at der udarbejdes europæiske harmoniserede standarder for produktet (EN-standarder), disse produkter skal CE-mærkes.

Eurocode 5, Den europæiske trænorm

En helt central standard i dansk byggeri har været  DS 413, Norm for Trækonstruktioner eller blot Trænormen.  Denne norm erstattes den 1.januar 2009 af den europæiske trænorm DS/EN 1995-1-1 sammen med et dansk nationalt anneks (EN 1995-1-1 DK NA).

Alle bærende, træbaserede konstruktioner skal i henhold til Bygningsreglementet BR08, dimensioneres efter reglerne i Eurocode 5 og det danske Nationale Anneks.

Eurocode 5  omhandler krav til konstruktioners bæreevne, anvendelighed og holdbarhed. De væsentligste, såkaldte normative standarder for trækonstruktioner er nævnt som tilknyttede standarder til Eurocode 5.

For yderligere information, henvises til Dansk Standard og Dansk Standards Eurocode site. Du kan også læse mere på traeguiden.dk og på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Til toppen

Anvendelsesklasser

Ved indførelsen af det europæiske normsystem har man defineret tre anvendelsesklasser, baseret på anvendelsesområder.

Træbaserede materialer indplaceres i det europæiske systems normer og produktstandarder i de tre anvendelsesklasser:

• Anvendelsesklasse 1 - anvendelse i tørre omgivelser
• Anvendelsesklasse 2 - anvendelse i fugtige omgivelser
• Anvendelsesklasse 3 - anvendelse i udendørs beskyttede omgivelser.

Anvendelsesklasserne er defineret som følger:

Anvendelsesklasse 1, er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne svarende til en lufttemperatur på 20^oC og en relativ luftfugtighed, som kun overstiger 65% i nogle få uger om året.

Anvendelsesklasse 2, er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne svarende til en lufttemperatur på 20^oC og en relativ luftfugtighed, som kun overstiger 85% i nogle få uger om året.

Anvendelsesklasse 3, er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne, som er højere end angivet for anvendelsesklasse 2.

Eksempler

Eksempler på konstruktioner, der henføres til de anførte anvendelsesklasser

Anvendelsesklasse 1

- konstruktioner i opvarmede bygninger, hvor der ikke sker opfugtning af luften, for eksempel

boliger, kontorer og forretninger.

Anvendelsesklasse 2

- konstruktioner i ventilerede, ikke-permanent opvarmede bygninger, for eksempel fritidshuse,

uopvarmede garager og lagerbygninger,

- ventilerede konstruktioner beskyttet mod nedbør, for eksempel ventilerede tagkonstruktioner.

Anvendelsesklasse 3

- konstruktioner i fugtige rum,

- konstruktioner udsat for nedbør eller vand i øvrigt, herunder betonforme og udendørs stilladser,

- underlag for tagpaptage, hvis disse ikke udformes, så de kan henføres til anvendelsesklasse 2.

Tabel 2. Anvendelsesklasser

Anvendelsesklasser
Anvendelses- klasse	Beskrivelse af anvendelsesklasse	Anvendelsesområde	Beskrivelse af fugtindhold i relation til
			Træbaserede plader	Konstruktionstræ
1	Karakteriseret ved et fugtindhold i materialet svarende til en lufttemperatur på ca. 20°C og en relativ luftfugtighed, som på årsbasis kun overstiger 65% i nogle få uger.	Almindeligt indeklima i opvarmede rum	Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 8% men aldrig 16%	Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 12% men aldrig 18%
2	Karakteriseret ved et fugtindhold i materialet svarende til en lufttemperatur på ca. 20°C og en relativ luftfugtighed, som på årsbasis kun -overstiger 85% i nogle få uger.	Uopvarmede rum, rum med fugtbelastning, ventilerede konstruktioner med fugtbelastning fx. tagunderlag eller lignende	Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 16% men aldrig 20%	Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 18% men i korte perioder 20%
3	Karakteriseret ved et fugtindhold i materialet, der kan føre til et højere fugtindhold end i anvendelsesklasse 2.	Udvendige facader eller lignende	Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 20%	Fugtindhold, som i kortere perioder på årsbasis overstiger 20%

^{_{Artiklen er sidst redigeret i september 2008 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen}}

Hjælp trae.dk

Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre. Skriv til info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler. Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden

--------

Trae.dk - Danmarks  træportal

Til toppen

3F - Dansk Skovforening - Dansk Træforening - Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen - Træets Arbejdsgivere - Træinformation - Trælasthandlerunionen.