Tags:

Energiforbrug i træs livscyklus

Energiforbrug – en væsentlig miljøbelastning

Ved en samlet vurdering af byggematerialers miljøbelastning er energiforbruget en af de vigtigste belastninger at fokusere på.

Menneskeskabte klimaforandringer skyldes udledning og atmosfærisk ophobning af bl.a. kuldioxid (CO2). Udledningen af CO2 skyldes at man til energiproduktion afbrænder fossile brændstoffer som kul, olie og gas.

Ved fremstilling af byggematerialer bruges, som ved al anden produktion, også energi. Hvis vi vil undgå klimaændringer skal vi begrænse energiforbruget alle de steder vi kan. Det giver derfor mening at kigge på energiforbruget ved fremstilling af byggematerialer ligesom man f.eks. sammenligner energiforbruget mellem forskellige biler.

For at give et retvisende billede af energiforbruget ved forskellige produkter bruger man en livscyklusanalyse. Det betyder at man indregner energiforbug og evt. energigevinst gennem hele produktets levetid – fra vugge til grav. Læs mere under livscyklus.

Energi i livscyklus

Lagkagediagrammet viser det samlede energiforbrug over en livscyklus for ru brædder

Faserne i en livscyklus for træprodukter er: Skovbrug inkl. skovning, savning på savværket (savskæring), tørring, bearbejdning (spåntagning, limning m.m.), transport samt energiforbruget til fremstilling af maskiner anvendt til processerne.

Som det ses på diagrammet går størstedelen af energiforbruget for brædder til tørringen, hvorefter skovbrug og transport tegner sig for hovedparten af det resterende energiforbrug.

 

Brædder (ru), energiforbrug i livscyklus

Fordelingen i energiforbruget gennem en livscyklus for ru brædder.

Afbrænding af træ efter brug

Energiudviklingen ved at afbrænde træ efter brug er i de fleste tilfælde større end energiforbruget til skovning og forarbejdning af træet. Det vil sige, at mange træprodukters samlede livscyklus giver en energigevinst.

I tabellen vises energiforbrug og energiudvikling i træets livscyklus for 6 træprodukter.

Energiforbrug og udvikling af energi er opgjort i GJ (giga joule) pr. 1 kubikmeter (m3) træ. 1 GJ som svarer til 1 million kJ eller 0,28 million kWh (kilo watt timer).

Tabellen Energiforbrug i forskellige træprodukters livscyklus. Positive tal betyder energiforbrug mens negative tal betyde energiudvikling (kilde: Evald 1993, Risør 1993 og Miljøstyrelsen 1995)

 

Livscyklusfaser GJ per m3 træ
Planker,
fx. spær
Brædder
ru
Brædder  høvlede Karm
træ
Lim
træ
Bøge- parket
Energiforbrug i livscyklus  ved: skovbrug, savskæring ,tørring, spåntagning, limning, transport og fremstilling af produktionsmaskiner

Energigenvinding v. forbrænding

2,7

-5,4

2,8

-6,1

4,4

-6,1

5,1

-6,1

5,1-6,0 7,1-8,8
Samlet energiforbrug i livscyklus inkl. genvinding af energi v. forbrænding -2,7 -3,3 -1,7 -1,0 -0,9 -1,7

Tabel: Energiforbrug i forskellige træprodukters livscyklus (kilde: Evald 1993, Risør 1993 og Miljøstyrelsen 1995) 

Formodentlig er den virkelige energigevinst endnu større

Tallene for energiforbrug og energigenvinding varierer mellem forskellige kilder, bl.a. afhængigt af den teknologi, der er brugt. For at være på den sikre side er tallene i tabel 1 pessimistiske vurderinger. Dvs. at hvor der har været flere datakilder til samme tal, er den datakilde valgt, der repræsenterede det største energiforbrug respektive den laveste genvundne energi.

Energigevinst ved træprodukter

Som tabellen viser, er den energimængde, der kan genvindes ved at brænde træprodukterne og udnytte forbrændingsenergien større end den energimængde, der er brugt til at fremstille alle træprodukterne.

Bortskaffelse af træ

I Danmark vil energien ofte blive udnyttet i et affaldsfyret kraftvarmeværk. El og varme fra affaldsforbrændings-kraftvarmeværkerne medvirker til, at man bruger mindre kul på de kulfyrede kraftvarmeværker. Herved fortrænger det fornybare brændsel træ et ikke-fornybare brændsel kul. Man udnytter det kulstof som allerede er i kredsløb frem for at hente millioner af år gammelt fossil kulstof op fra undergrunden.

Det skal bemærkes, at hvis træprodukter i stedet smides på lossepladsen, vil energiindholdet i træet ikke blive udnyttet og der sker derfor ingen fortrængning af ikke-fornybart brændsel.

CO2-gevinst ved træprodukter som afbrændes

I figuren nedenfor vises resultatet af undersøgelse fra 2001 som bekræfter ovenstående tal. Det ses at man for de 7 træprodukter kan spare atmosfæren for CO2 ved at bruge træprodukterne, som afbrændes efter brug.

 

CO2-afgivelse i produktets levetid

CO2-afgivelse i produktets levetid. Bemærk at ”afgivelserne” er negative, hvilket betyder at træprodukterne sparer atmosfæren for CO2 (kilde: RTS Buildning Information Foundation, 2001).

Fornyelig energi i produktionen

En anden vigtig ting, er at en del af den energi, der benyttes til træbearbejdning stammer fra forbrænding af affaldstræ, som er en fornyelig energikilde.

Lagkagediagrammet nedenfor viser sammensætningen af de energikilder, der medgår til fremstilling af en limtræsbjælke (Kilde: Evald 1993). Sammensætningen er baseret på, at fremstilling af limtræsbjælken (spåntagning, spild, limning) foregår hos en dansk limtræsfabrikant, mens savskæring og tørring foregår på et svensk savværk (her er el produceret ved vand- og kernekraft). Diagrammet kan som grov tilnærmelse repræsentere danske træprodukter generelt.

 

Sammensætning af energikilder ved fremstilling af en limtræsbjælke.

 

Træ sparer bygninger for CO2

Når træprodukter har en ’negativ’ CO2-udledning i produktets levetid, giver det store CO2-besparende fordele, når træ bruges som byggemateriale. Det gives der eksempler på i nedenstående figur, hvor traditionelle bygningstyper i Skotland og England er sammenlignet med øget brug af træ som byggemateriale (træ er anvendt alle steder hvor det er muligt). CO2-gevinsten er ikke til at overse.

 

Sammenligning af bygninger med traditionelle materialer og forøget brug af træ i England og Skotland (Kilde: ECCM)

Sammenligning af bygninger med traditionelle materialer og forøget brug af træ i England og Skotland (Kilde: ECCM)

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×