Finland – Skove og skovbrug

Skovareal

• Finland har 22,5 millioner hektar (ha) skov (Kilde FAO FRA 2005). Det svarer til at ca. 74 % af landarealet er dækket af skov.
• I Finland er der ca. 4,3 ha skov pr. indbygger. Det er 43 gange mere end Danmarks 0,1 ha skov pr. indbygger.
• I perioden 1990-2000 er det finske skovareal vokset en smule, ca. 8.000 ha om året ifølge FAO (SOFO 2005).

Skov i det østlige Finland. Skovene og søerne er vigtige landskabselementer.

Ejerne af Finlands skove

• ca. 61 % af skovarealet er ejet af private (ca. 900.000 individuelle ejere)
• ca. 25 % er offentligt ejet
• ca. 14 % ejes af virksomheder mm.

Det store antal individuelle private skovejere repræsenterer et særkende ved de finske – og i øvrigt også skandinaviske – skove, nemlig familieskovbruget. Der er tale om små og mellemstore familiebrug hvor skoven går i arv fra generation til generation. 900.000 skovejere svarer til at ca. hver femte finne ejer skov. (Kilde: Finnish Forest Industries Federation, 2005).

Hugst og tilvækst

I 2005 blev der fældet omkring 64 millioner m³ råtræ i Finland. I 2000 var tallet omkring 60 millioner m³ og hugsten i de finske skove har været stigende igennem en årrække. Regeringen har planer om at udvide hugsten til mellem 63 og 68 millioner m³ om året frem mod 2010 (kilde: Finland’s National Forest Programme 2010).

Tilvæksten i træmassen er til sammenligning ca. 78 millioner m³ (Kilde: FAO FRA 2005). Ifølge FAOs skovopgørelser har den årlige tilvækst oversteget hugsten med mere end 20 millioner m³ siden 1990.

Den samlede reserve af træ i de finske skove, den såkaldte “stående vedmasse” har derfor været stigende i en længere årrække og udgjorde i 2005 omkring 2,2 mia. m³ træ (Kilde: FAO, FRA 2005). Den gennemsnitlige tilvækst i de finske skove er ca. 3,7 m³ træ/ha, dvs. noget lavere end i Danmark (7,0 m³ /ha) (Kilde: Gundersen et.al. 1998). Årsagerne er bl.a. den noget magrere jord, det koldere klima og den mindre intensive skovpleje.

Finland producerer ca. 3 gange så meget træ, som der bliver brugt i landet (Kilde: Gundersen et.al. 1998).

Træarter

Hovedtræarterne i de finske skove er nåletræarterne Rødgran og Skovfyr. Blandt løvtræarterne er forskellige arter af Birk dominerende. Arternes procentvise andel af den stående vedmasse var i 2000:

• Skovfyr: 48 %
• Rødgran: 33 %
• Birk: 16 %
• Andre løvtræarter: 3 %

Der er en noget større andel af nåletræer i Finland end i Danmark. Det hænger naturligt sammen med klimaforholdene (danske nåletræsbevoksninger består i øvrigt af indførte arter).

Driftsformer

Skovene i Finland dyrkes overvejende som monokulturer med naturligt forekommende arter (dvs. en art pr. bevoksning), men der ses oftere og oftere blandingsbevoksninger med forskellige træarter.

Skovningen foretages oftest ved renafdrift, hvor alle træer i bevoksningen fældes på en gang, eller ved skærmforyngelse, hvor et større antal træer efterlades, for at de kan danne læ for de nye små træer.

Renafdrifterne i Finland er i dag i gennemsnit under 2 ha (Kilde: Finnish Forest Industries Federation 2005), dvs. ret små områder, fx. 100*200 m, svarende til hvad vi kan se i danske skove.

Omkring 70 % af foryngelsen sker ved plantning, mens resten sker ved selvforyngelse, dvs. hvor frø fra de tilbageværende store træer spredes naturligt og bliver starten på den næste generation.
I løbet af bevoksningernes levetid foretages der 2-3 tyndinger, for at sikre tilvæksten og kvaliteten.

Gødskning og sprøjtemidler

Jordbunden i Finland er generelt mere mager end den danske. I 1970’erne blev store dele af det finske skovareal gødet. I 1980’erne aftog gødskningen væsentligt og i første halvdel af 1990’erne var gødskningen stort set ophørt. Ved skovdriften forsøger man at opretholde den naturlige næringsstofbalance. Grene og trækroner bliver som regel efterladt i skoven, mens kun stammerne fjernes.

Fredninger i finske skove

I 2000 var ca. 12 % eller godt 3,5 millioner ha af de finske træbevoksede arealer underlagt forskellige grader af fredning. Dvs. der er forbud mod, eller kraftige restriktioner på, hugst af træ samt øvrig færdsel og anvendelse af skovene.

Størstedelen af de fredede arealer ligger i Nordfinland, hvor de største oprindelige naturværdier findes og de økonomiske interesser er mindre intensive end i Sydfinland.

(Foto: BishkekRocks)

Andre hensyn i skovdriften

Træarterne, der dyrkes i Finland, er hjemmehørende arter, dvs. arter der naturligt forekommer i landet. Det betyder, at det naturlige dyre- og planteliv er tilpasset livet blandt disse træarter.

Renafdrifter kan virke begrænsende på den biologiske mangfoldighed. Dette afhænger dog meget af, hvor store områder, der fældes på en gang. Ved mindre renafdrifter, som de praktiseres i Finland, er der hele tiden leveområder indenfor rækkevidde for dyre- og plantelivet. Blandede bevoksninger giver normalt større biologisk mangfoldighed end bevoksninger med kun en træart.

Ligesom i Danmark er den finske skovlovgivning op gennem 90’erne blevet tilpasset i bæredygtig retning med mere fokus på skovenes flersidige formål. I 1999 vedtog den finske regering et nationale skovstrategi, som strækker sig frem til 2010.

Skovprogrammet er det mest vidtgående til dato og bygger på en balance af økonomiske, biologiske og kulturelle hensyn. Det betyder at man gennem skovdriften forsøger at tilgodese en vedvarende træforsyning under hensyntagen til den biologiske mangfoldighed, øvrige miljøfaktorer, den rekreative udnyttelse af skoven mv.

Samtidig indeholder programmet konkrete målsætninger for at styrke skovindustrien som økonomisk drivkraft i det finske samfund. Hovedmålene frem mod 2010 er:

• at øge industriens årlige forbrug af finsk træ med mellem 5 og 10 millioner m3
• at fordoble eksportværdien af træbaserede produkter
• at øge den årlige mængde af træ til energiformål med 5 millioner m3

Beskæftigelse og omsætning i finsk skov- og træindustri

Historisk set har skovbruget og træindustrien udgjort rygraden i den finske økonomi. Finland er verdens næststørste eksportør af papirprodukter, kun overgået af Canada.
Skov- og træsektoren bidrog i 2004 med 5 % af det finske bruttonationalprodukt BNP, mens den bidrog med hele 24 % af eksportindtægterne svarende til 11,7 milliarder Euro.

Selvom den finske skovsektor er voksende er eksportandelen blevet mindre igennem tiderne. Tilbage i 1950 bidrog skov- og træsektoren med hele 75 % af Finlands eksportindtægter. I dag er metalprodukter og elektronik de vigtigste eksportartikler.

I takt med de teknologiske fremskridt mm. har antallet af mennesker der er beskæftiget i skov- og træsektoren været støt faldende i Finland. I 1960’erne udgjorde andelen omkring 10 % af arbejdsstyrken. I første halvdel af 1990’erne var dette tal reduceret til knap 5 %.

I dag er godt 50.000 mennesker direkte beskæftiget i træsektoren (Kilde: Finnish Forest Industries Federation 2005).

Forsyning af finsk træ til Danmark

Finland er Danmarks næststørste leverandør af træ. Omkring 22 % af Danmarks forbrug af træ- og papirvarer er produceret i Finland. Til sammenligning kommer ca. 20 % fra Danmark selv. Beregningerne er foretaget på basis af m3 råtræekvivalenter (dvs. regnet tilbage til den mængde råtræ, der er anvendt til produkterne) (Kilde: Gundersen et.al. 1998).

Oveni skal lægges den mængde træ, der bruges til møbler, bøger og andre højt forarbejdede træbaserede varer, vi importerer fra Finland. Disse mængder er endnu ikke opgjort samlet for Danmark (Kilde: Gundersen et.al. 1998)