Tags:

Sverige – Skove og skovbrug

Skovarealet

Sverige har cirka 28 millioner ha skov (FAO: FRA, 2005). Det er cirka 60 % af Sveriges samlede areal. Det er knap 1 % af hele verdens skovareal. Og det er 50 gange mere end Danmarks skovareal.

Cirka 23 millioner ha af de svenske skove regnes som produktiv skov (Kilde: Skogstatistisk Årsbok 2006).

I Sverige er der cirka 3 hektar skov pr. indbygger. Det er 30 gange mere end Danmarks 0,1 ha skov pr. indbygger.

 

Svensk skovsø i nåletræsdomineret landskab

Svensk skovsø. Skov har stor betydning i det svenske samfund både økonomisk og kulturelt

 

 

Ejerne af Sveriges skove

  • 50 % af skovarealet er ejet af private personer, fordelt på 355.000 skovejendomme.
  • 25 % af skovarealet er ejet af skov- og træindustrier.
  • 25 % af skovarealet er ejet af staten og andre offentlige institutioner.

De 355.000 private skovejere repræsenterer et særkende ved de svenske – og i øvrigt også skandinaviske – skove, nemlig familieskovbruget. Familieskovbruget er karakteriseret ved små og mellemstore familiebrug hvor skoven går i arv fra generation til generation.

Tilvækst og hugst af træ

  • Årlig tilvækst: Over 100 millioner m³ træ.
  • Årlig hugst: Cirka 80 millioner m³ træ

(Kilde: Skogstatistisk Årsbok 2006).

Der oplagres således mere og mere træ i de svenske skove. Sådan har det være i mange år, og det fortsætter:

  • Den stående vedmasse (= den samlede mængde træ i skovene) er cirka 3000 millioner m³ (Kilde: FAO SOFO, 2005).
  • Forventet stående vedmasse i 2030: Cirka 3400 millioner m³.

I 1920 var den årlige tilvækst kun cirka 60 millioner m3. Den større tilvækst siden da skyldes en mere effektiv skovdyrkning med større udnyttelse af jorden og kraftigere voksende træer.

Den gennemsnitlige tilvækst i Sveriges skove er ca. 4,5 m³ /ha. Det er mindre end i Danmarks tilvækst på 7,0 m³ /ha (Skogstatistisk Årsbok 2006). Sveriges lavere tilvækst skyldes et koldere klima, en mere mager jord og en mindre intensiv skovdrift.

Træarter

Tværs igennem Sverige, ca. 500 km nord for Malmö, går en grænse mellem to skovzoner:

  • Den boreale skov, især nåleskov, i Nordsverige
  • Den tempererede skov, især løvskov som i Danmark, i Sydsverige.

Det meste af Sveriges skov ligger i den boreale zone, og derfor har Sverige langt mere nåletræ end fx Danmark. Træarternes procentvise andel af den stående vedmasse:

Kilde: Skogstatistisk Årsbok 2006.

Skovdrift

Skovene i Sverige består næsten udelukkende af træarter der naturligt forekommer i Sverige (”hjemmehørende arter”). Der har i en periode været plantet Contortafyr (Pinus contorta) fra den nordamerikanske vestkyst på grund af træartens hurtige vækst. Denne tendens synes at være kraftigt reduceret fra starten af 1990erne. I dag udgør Contortafyr under 0,5 % af den samlede stående vedmasse i Sverige.(Kilde: Skogstatistisk Årsbok 2006).

De dyrkede skove består overvejende af bevoksninger med kun én træart og med alle træer i samme alder. Der er dog også blandingsbevoksninger med forskellige træarter.

Foryngelse sker ved renafdrift eller ved frøforyngelse:

  • Ved renafdrifter fældes hele bevoksningen på en gang hvorefter der plantes nye træer.
  • Ved frøforyngelse efterlades en hel del store træer der spreder frø til den næste generation af træer.

 

Renafdrift i Sverige

Renafdrift i Sverige. Skovbruget sætter sit præg på landskabet.

 

Omkring 60 % af foryngelsen sker ved plantning, omkring 35 % sker ved frøforyngelse mens ca. 5 % ved såning eller ved spontan foryngelse (Kilde: Skogstatistisk Årsbok 2006). Ved spontan foryngelse sår næste generation træer sig selv uden at skovejeren har gjort noget for det.

Læs mere om de forskellige dyrkningsformer på trae.dk.

Andre hensyn i skovdriften

Den store andel af hjemmehørende træarter i Sveriges skove betyder at dyre- og plantelivet som udgangspunkt er godt tilpasset livet blandt disse træer.

Renafdrifter blev indtil 1980erne gennemført på mange hundrede ha ad gangen, men størrelsen er siden reduceret kraftigt for at beskytte den biologiske mangfoldighed. Ved mindre renafdrifter har dyre- og plantelivet flere leveområder indenfor rækkevidde.

Den svenske skovlovgivning ligner på en række punkter den danske. Loven sikrer blandt andet genplantning og beskyttelse mod for voldsom hugst.

Politisk arbejder man også for at integrere miljøhensyn og produktion i skovbruget. Siden 1993 har lovens formålsparagraf ligestillet produktionshensyn med hensyn til miljøet og med andre almene interesser. Du kan finde hele den svenske skovlov ‘Skogvårdslag‘ her.  Skovloven hviler derfor på de principper for bæredygtighed, der udsprang af Rio Konferencen i 1992.

Fredninger

4,2 millioner ha, svarende til ca. 10 % af Sveriges totale areal, er underlagt en eller anden form for fredning.

Heraf findes ca. 310.000 ha produktiv skov nedenfor den fjeldnære skovgrænse. Det svarer til 1,3 % af det produktive skovareal.(Kilde: Skogstatistisk Årsbok 2006).

Som en del af Sveriges overordnede miljømål har den svenske Rigsdag besluttet at yderligere 900.000 ha skov skal tages ud af produktion inden 2010 (Kilde: Miljömålsrådet, 2006)

Yderligere 2-3 % af skovarealet er beskyttet i et vist omfang gennem certificeringsordninger.

Den svenske naturbeskyttelsesforening mener at for lidt af skovarealet nedenfor fjeldene er fredet. De ønsker mere fredning bl.a. fordi andelen af truede plantearter (såkaldt rødlistede arter) er højest i lavlandet i Sydsverige (Kilde: Svenska Naturskyddsforeningen, 2006).

Certificering af Sveriges skove

Certificering er en metode til at dokumentere at skovdriften lever op til givne krav. På trae.dk kan du læse mere om certificering og de forskellige ordninger.

I Sverige er store skovarealer blevet certificeret:

  • I 2006 var 6,8 millioner ha svensk skov PEFC-certificeret (ca. 30 % af det produktive skovareal, og især mindre skovejendomme ejet af private).
  • I 2006 var 9,8 millioner ha svensk skov FSC-certificeret (ca. 43 % af det produktive skovareal, og især større skovejendomme ejet af skov- og træindustrier).

Nogle skovarealer er certificeret efter begge systemer.

Beskæftigelse og omsætning i skov- og træindustri

Skovbruget og træindustrien (papirfabrikker, savværker, snedkerier mv.) har en central betydning for svensk økonomi.

I 2002 bidrog skovsektoren med knap 4 % af Sveriges bruttonationalprodukt (BNP). Der var ansat 17.000 mennesker direkte i skovbruget i Sverige, og yderligere 74.000 mennesker i træindustrien (Skogsindustrierna 2004).

Sverige er internationalt set en skovindustriel sværvægter. Træ og træbaserede produkter udgjorde i 2004 ca. 12 % af den samlede svenske eksport, svarende til en værdi på ca. 110 milliarder svenske kroner (Skogsindustrierna 2004).

Sverige var i 2003 verdens næststørste eksportør af savet træ, den tredjestørste eksportør af papir og fjerdestørste eksportør af papirmasse.

Forsyning af svensk træ til Danmark

Sverige er Danmarks største leverandør af træ. Cirka 1/3 af Danmarks forbrug af træ- og papirvarer er produceret i Sverige. Til sammenligning kommer cirka 1/5 fra Danmark selv (Kilde: Gundersen, Gamborg, Hansen og Huusom, 1998).

Oveni skal lægges den mængde træ, der bruges til møbler, bøger og andre højt forarbejdede træbaserede varer, vi importerer fra Sverige. Disse mængder er ikke opgjort samlet for Danmark (Kilde: Gundersen, Gamborg, Hansen og Huusom, 1998).

5 kommentarer

  1. Henrik Berg siger:

    Findes der en dansk oversættelse eller fortolkning af de termer der anvendes i svenske skovbrugsplaner omkring klassifisering af skov f.eks. R1,R2 – G1,G2- S1,S2,S3-E1 osv
    og etv. sammenligning med de danske termer.

  2. Marie siger:

    Ved I, hvor træ, som man bruger til krydsfiner vokser? Vi skal forsøge at beregne den afstand der er fra hvor de vokser til hvor vi er.

  3. Troll siger:

    Marie det vokser samme sted som træet man bruger til spånplader 🙂

  4. Jeppe siger:

    Træerne vokser dog mest i Køge

  5. Greg siger:

    Er der et sted hvor man sammenligne FSC/PEFC og dansk/svensk skovlovgivning ? Hos træhandleren siger de “jamen de almindelige svensk/dansk træ er lige så god som FSC certificeret”

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×