Vægge af træ

Fordele ved valg af en vægbeklædning af træ

Der er flere gode grunde til at vælge en vægbeklædning af træ:

• Træ er robust – Træ er bestandigt mod mekanisk slid og kan tåle hårdhændet rengøring.
• Træ er naturligt – Træ er en naturlig, fornybar ressource, træbeklædninger giver en gedigen, naturlig følelse i et rum. Ved valg af rå træoverflader kan brug af kunstige, kemiske midler helt undgås.
• Træ giver behagelige overflader – Få andre materialer giver en så æstetisk afvekslende overflade som træ. De forskellige materialetyper som brædder og f.eks. krydsfinerplader giver mulighed for forskellige mønstre og udtryk i beklædningen. Forskellige træarter giver mulighed for at vælge netop den farve og det udseende der passer til den individuelle smag og rummets natur. Vælger man at male eller tapetsere træet, har man stadig de samme muligheder som med andre materialer.
• Træ er behageligt at arbejde med – Træ er let at håndtere og opsætte. Normalt er håndtering og opsætning af træ ren og uden gener for sundheden. Fordelen er klar, hvad enten man er selvbygger eller overlader arbejdet til håndværkere.

Beklædningstyper

Træinformation har udgivet en række bøger som er relevante ved konstruktion og valg af materiale til lofter.

Der findes et bredt sortiment af træ og træbaserede plader egnede til beklædning af vægge. Her omtales typer, hvor der anvendes standard træprodukter og pladetyper. Vedrørende de særlige typer henvises til producentens tekniske oplysninger.

Krydsfiner og spånplader kan leveres med finerede overflader i forskellige træarter. Dermed kan man opnå et eksklusivt udseende til en rimelig pris og samtidig udnytte pladernes ønskede egenskaber som f.eks. styrke, fugtstabilitet og hurtig opsætning.

Træfiberplader kan leveres med mønstrede prægede overflader færdige til opsætning. Dermed kan man til en lav pris opnå et udseende der fx minder om brædder.

Akklimatisering

Træ udvider sig eller svinder alt efter om det får henholdsvis højere eller lavere fugtindhold. Sådanne fugtbevægelser kan skabe problemer i anvendelsen.

For alle indvendige beklædninger udført af træmaterialer er det derfor vigtigt at foretage en akklimatisering af træet for at undgå fugtbevægelser. Dette foretages ved, at træet eller træpladerne oppindes i et rum med en luftfugtighed, som vil forekomme i den færdige bygning. Varigheden af oppindingen er afhængig af materialetype og dimension.

For eksempel bør lagertørre profilbrædder oppindes 3 uger inden opsætning, mens krydsfinerplader, der har mindre fugtbetingede bevægelser, ikke behøver så lang tid. Af samme årsag må træ til indvendigt brug ikke oplagres udendørs.

Vægge – konstruktion

Vægbeklædninger af træ kan opsættes ikke blot i tørre rum, som er omtalt her, men også i baderum og badestuer. Der henvises til bogen “Træ i Vådrum” fra Træinformation.

Vægbeklædningen kan opsættes på stolper, løsholter eller brædder (spredt forskalling). Se figuren. Af brandtekniske årsager er det væsentligt, at tykkelsen af hulrummet bag vægbeklædningen er mindre end 25 mm. Hvis hulrummets tykkelse er større, skal beklædningens tykkelse øges.

Beklædningen opsættes på vægkonstruktionen, hvis stolpeafstand ikke må være større end angivet i tabellen.

Tabel: Mindste beklædningstykkelser i mm for nogle stolpeafstande centrum til centrum, c-c i mm.

* Krydsfinerens tykkelse måles i bunden af profileringen, hvis denne er parallel med understøtningen.

Til vandret bræddebeklædning bør stolpeafstanden være højst 600 mm.

Til lodret bræddebeklædning anvendes højst de stolpeafstande, der er anført i tabel 1, og der opsættes vandrette løsholter pr. 600 mm mellem stolperne. I stedet for løsholter kan der anvendes 19×100 mm eller 25×100 mm forskallingsbrædder, opsat pr. 600 mm. Ved at anvende tykkelsesjusterede forskallingsbrædder opnås en mere plan vægoverflade.

Vægkonstruktion af træskelet. Vandret understøtning og fastgørelse udgøres af løsholter eller spredt forskalling af brædder. Kilde 3 Trævægge, 1986.

Montering

Profilbrædder fastgøres med én dykker i hvert bræt. Slå brædderne godt sammen inden fastsømning. Slå ikke direkte på bræddernes kant, men på en slagklods skåret af et bræt. Brædderne kan sømmes med synlig eller skjult sømning, se figur 2.

Træplader i stor størrelse bør monteres i fuld rumhøjde. Mindre plader monteres efter leverandørens anvisning. Træplader med fineroverflade kan sømmes med skjult sømning, se figuren. Søm i træplader til overfladebehandling skal slås godt i, så der kan spartles hen over dem. Sømstørrelse og sømafstande fremgår af tabellen.

Synlig og skjult sømning. Alle søm eller dykkere forsænkes med en dyknagle. Trævægge, 1986.

Tabel: Søm og sømafstande. Søm kan erstattes af dykkere.

Overfladebehandling og rengøring af trævægge

Profilbrædder kan stå ubehandlede og rengøres med sæbespånevand. Ønskes en anden overfladekarakter, kan brædderne ludbehandles (gøres bedst inden opsætning) eller gives en overfladebehandling med klar eller pigmenteret lak. Endvidere kan der med et træbeskyttelsesmiddel egnet til indendørs brug opnås en overflade svarende til f.eks. en ludbehandling.

Brædder eller finerede træplader kan gives klar lak med et middel, der modvirker træets mørkning med tiden. For eksempel interiør lak.

Vægge af byggeplader, der skal stå med en glat, malet eller tapetseret overflade, skal forbehandles. Over alle samlinger skal der limes en strimmel glasvæv eller nylonvæv. Samlinger, sømhuller og andre ujævnheder skal spartles over og finslibes inden grunding og færdigbehandling.

Samlinger mellem pladerne kan også være synlige med en fas eller en fuge. De kan dækkes med lister.

Brandkrav

Det hidtidige danske system for brandteknisk klassificering af byggevarer og bygningsdele vil blive erstattet af et nyt europæisk system. Træområdet befinder sig for øjeblikket (2008) i en lang overgangsperiode, hvor både det hidtidige og det nye europæiske system kan anvendes. I denne periode vil de hidtidige danske og de nye europæiske prøvningsmetoder og klassifikationer eksistere side om side.

For træ og træbaserede pladers anvendelse som beklædning kræver det nye europæiske system dokumentation af beklædningens brandbeskyttelsesevne. En sådan dokumentation opnås gennem standardiseret brandprøvning. Her tilbagestår formentlig endnu en del prøvning før systemet er fuldt implementeret. Selvom det forventes, at prøvningsresultaterne ikke vil ændre markant på træs klassifikation til facade, væg og loftbeklædning, vil der dog i det følgende alene blive omtalt klassificering efter det hidtidige danske system.

Trævægge kan anvendes frit i småhuse, dvs. énfamiliehuse i en eller to etager, rækkehuse og sommerhuse. Trævægge er her i brandteknisk henseende klasse 2 beklædninger.

I etageboliger, hvor der på hver etage er selvstændige boliger, kan der anvendes trævægge, dersom underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 23 m over terræn, 8 etager. For højere bygninger skal der anvendes klasse 1 beklædning. Hertil skal der anvendes særlige træbaserede materialer, f.eks. MK-godkendt brandimprægneret træbeklædning. Disse omtales ikke her. Der henvises istedet til Træinformation

Opsætning af træbeklædning på vægge i højere etagehuse vil være ulovlig og vil derfor blive krævet nedtaget. I publikationen TRÆ 38, 1995 er der vist beklædninger, der er klasse 2 beklædning. Se også efterfølgende afsnit om klasse 2 beklædninger.

I andre typer af bygninger begrænser Bygningsreglementet anvendelsen af trævægge. En oversigt er givet i TRÆ 38, 1995.

Klasse 2 vægbeklædninger

Eksempler på klasse 2 beklædninger er anført i publikationen ”Brandtekniske eksempler” fra Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, og i bogen  “Træ & brand” fra Træinformation. For den detaljerede opbygning henvises til disse publikationer. Publikationen “Træ & brand” har mange tegninger og konstruktionseksempler.

I tabellen er anført mindstekravene til klasse 2 beklædninger af træ og træbaseret plade.
Tabel: Krav til træbeklædninger som klasse 2 beklædning.

Regler for profileringer i træbeklædninger. Kilde TRÆ 38, 1995.

Hvor vægbeklædningen er opsat på en brandadskillende konstruktion, f.eks. en BD 30 væg, skal den bagvedliggende mineraluld fastholdes. Dette kan ske med 2 mm ståltråd eller spredt forskalling af mindst 19 mm brædder. Ståltråd fastgøres under beklædningen med kramper, 2,0×25 mm ved BD 30 konstruktioner, og 4,2×50 mm kramper ved BD 60. Se også TRÆ 38, 1995.