Møbler i træ – træets møbler

Resumé: Trapholts møbelmuseum i Kolding har lavet en nyopstilling af museets stolesamling med fokus på træet, et af de ældste materialer i møbelproduktionen.

Udstillingen viser bl.a. Gunnar Aagaard Andersens (1919-1982) lamelstol fra 1979 og en række af Hans J. Wegners flotte stole af træ.

Forfatter: Museumsinspektør - Design & Kunsthåndværk Mette Strømgaard Dalby

Dato: 31-3-2003

Overskrifter i artiklen

Møbler i træ – træets møbler

Baggrund

Møbler i træ – træets møbler

Trapholts møbelmuseum i Kolding har lavet en  nyopstilling af museets stolesamling med fokus på træet, et af de ældste materialer i møbelproduktionen.

Det er muligt at se stammer af det originale naturtræ og det bearbejdede resultat, som det kommer til udtryk i de udvalgte stole.

De udvalgte træsorter, bøg, eg, ask, ahorn og oregon-pine, sender forskellige signaler om smag, klasse, tidsepoker og stil. I takt med den industrielle udvikling, har den enkelte træsort fået nye bearbejdningsmuligheder og det har givet nye muligheder for formæssige eksperimenter. Nyopstillingen viser hvordan en række møbeldesignere har udnyttet de forskellige træsorters muligheder.

Udstillingen viser hvordan en række møbeldesignere har udnyttet de forskellige træsorters muligheder. Vises frem til august 2004.

Lamelstolen Aagaard Andersen

Den første er Gunnar Aagaard Andersens  (1919-1982) lamelstol fra 1979.
Gunnar Aagaard Andersens (1919-1982) lamelstol fra 1979

Stolen er udført i ask, som vokser naturligt i hele Europa. Ask har fra gammel tid været en af de foretrukne træarter til arbejdsredskaber, vognbygning og møbler, fordi træet er smukt at skue og har gode styrkeegenskaber. Ask er en af de få træarter som er egnede til dampbøjning og stukning.

Netop askens styrke og fleksibilitet har Gunnar Aagaard Andersen udnyttet til fulde i lamelstolen. Aagaard Andersen var en kunstner, der primært arbejdede som maler og billedhugger, men altså også arbejdede med møbelformeksperimenter. I lamelstolen har han arbejdet med en stringent, retlinet form, som umiddelbart ikke indbyder til en behagelig siddestilling. Men ved at lade sæde og ryg bestå af tremmer, hvor hver enkelt tremme er opbygget af fire lameller, har han opnået at skabe en fjedrende stol, der giver efter for brugeren. De fire lameller fastholdes til stolens stel ved hjælp af dyvler (”træsøm”, der hamres i forborede huller), som er fastgjort således at lamellerne både kan give sig under brugerens vægt og støtter hinanden under belastningen. Lamelstolen er et godt eksempel på et møbel der til fulde udnytter askens muligheder.

Wegner

Hans J. Wegner (1914 - ) er af profession både snedker og arkitekt og dette udgangspunkt fornægter sig ikke. Wegner har en udpræget forståelse for træet som møbelmateriale – og de begrænsninger og muligheder der ligger heri.

Wegner har arbejdet i en lang række træsorter: kirsebær, eg, bøg, ask, ahorn, teak og fyr, og meget ofte lader han dekorationen bestå af en samling (kopstykket på den runde stol) eller lader intarsia danne overgangen mellem to stykker træ (Kohornsstolen). På denne måde bliver ornamentet en integreret del af stolen og ikke blot dekoration uden funktion. Intarsia betyder at indlægge en anden type træ i et møbel med dekoration for øje. I Wegners ”Jakkens Hvile” består rygstykket af to stykker ahorn, der samles ved intarsia i mørkt Wengé.

Wegners trebenede stabelstol ”V-stolen” fra 1989

Wegners trebenede stabelstol ”V-stolen” fra 1989 er udført i en blanding af bøg og krydsfinér. Nærmere bestemt er stellet i massiv bøg, mens sæde og ryggens V er i faconspændt krydsfinér. Stolen er en udløber af Y-stolen, Wegners mest solgte, som igen er en udløber af den klassiske Kina-stol.

Men modsat Wegners mange ”ædle” stole i massivt træ (Kina-stolen, Kohorn-stolen, Den runde stol etc.) blander han i ”V-stolen” det massive træ med krydsfinér, og skaber dermed en mere prisbillig stol. Fordi finér er tynde, stykker afskåret træ, er fordelene i forhold til massiv træ indlysende: der er mindre spild end ved hele planker og træet slår sig ikke så nemt – og derfor er finéren også billigere i anvendelse.

Krydsfinéren har fået sit navn efter fibrenes vinkelrette placering på hinanden – de krydser ganske enkelt hinanden. Med krydsfinéren bliver det muligt at lave store flader som ikke slår sig og bliver skæve. Indenfor snedkerfaget har man traditionelt samlet ramme- og fyldningskonstruktioner med noter og false. Samlingerne er nødvendige, fordi træet skal kunne udvide og sammentrække sig i overensstemmelse med luftfugtigheden. Med forbedringen af krydsfinéren ændres møbelproduktion mod den billigere finér og møbelplade og det massive træ bliver en luksus forbeholdt de velbeslåede. En møbelplade løser problemet med krydsfinérens tykkelse: to krydsfinérplader limes på hver side af en træblok, og man har en ”massiv” træplanke.

 

Baggrund

Træ er et fantastisk materiale. Det er svært at forestille sig en verden uden træ, og træ har altid været en del af menneskets tilværelse. Træ har været brugt – og bruges stadig - til redskaber, huse, sejlskibe, vogne, tønder, musikinstrumenter, og møbler.

Elmetræets inderbark er sågar blevet malet til mel og anvendt til barkbrød under perioder med hungersnød, og elmens frugter, manna, er en velsmagende spise. De fleste har som børn lavet figurer af kastanietræets frugter og måske smagt efterårets ovnvarme, duftende kastanier.

Fra træerne kommer også de skønneste frugter: æbler, pærer, kirsebær, blommer og mirabeller. Selv medicin har træ fundet anvendelse for, blandt andet den skønne hyld, hvis blomster og bær i mange hundrede år er blevet anvendt mod forkølelse, mens barken blev brugt mod mavesår og mellembarken mod tand- og ørepine.

Træer er af stor betydning for vores klima. De optager og frigører fugtighed, fungerer som ”jordens lunger”, og medvirker til en regulering af klodens klima.

Træ og tro

Træer er sympatiske væsener, som os mennesker har de brug for lys og vand. Måske er dette grunden til at mennesker til alle tider har spejlet sig i træerne og at træer indtager en vigtig plads i mange trosretninger. I mange kulturer har man troet på træånder og forestillingen om verdenstræet synes at være global.

Træet er arketypisk. Verdenstræet, det mytiske træ, der gror i verdens midte og når himlen med sine grene og underverdenen med sine rødder, lader til at udspringe af de urgamle tanker om en vældig stolpe, verdens akse, der bærer himlen og forhindrer dens nedstyrtning. I den nordiske mytologi hedder verdenstræet Yggdrasil.

I den kristne tro har man Kundskabens Træ og Livets Træ, hinduernes Veda omtaler et verdenstræ og i buddhismen modtog Buddha visdommen under det hellige figentræ, Botræet. Historisk er mange interesserede i deres families stamtræ og seneste skud på stammen af træsorter er det såkaldte ”suttetræ”, som primært findes i parker og i nærheden af legepladser. Træet er meget farverigt og botanisk lidt af en gåde, men som i de gamle naturreligioner, er der tale om en rituel ofring af et kært eje til træets ”ånd”. 

Ældste levende liv

Træ er det ældste levende liv på jordkloden. Klodens ældste træ, en Pinus longeava som vokser i White Mountains i Californien, er mindst 5000 år gammelt. Træet var sandsynligvis blot en lille frøplante, da de egyptiske pyramider blev bygget. De ældste træer, nåletræerne, opstod for 275 millioner år siden, men de bredbladede, blomstrende løvtræer opstod for ”kun” 135 millioner år siden.

Appellerer til de f em sanser

Træ er et af de få materialer, der berører alle fem sanser. Det er skønt at skue, både i naturlig form og i forarbejdet. Nykløvet træ dufter dejligt og bl.a. barken fra kaneltræet bruges som krydderi. Træ afgiver smag til ædle drikke – gode vine lagres stadig på egefade. Træets klang anvendes i forskellige musikinstrumenter, violinen, celloen etc., og har stor betydning for instrumentets lyd. Endelig har træ efter en kyndig møbelsnedkers forarbejdning en behagelig overflade og temperatur i modsætning til fx stålmøbler.

Træet betydning før

Det er alt i alt svært at sige noget negativt om træ, og træ har da også traditionelt haft høj status, ja, har i høj grad været lig med penge. I 1600-tallet opgjorde man ligefrem en skovs værdi efter hvor mange svin, de såkaldte oldensvin, den kunne opfede. Bøge- og egeskoven havde nemlig stor betydning for opfedning af svin indtil 1800-tallet. Svinene blev drevet ud i skoven om efteråret, hvor de forlystede sig med at æde bøgens og egens frugter (bog og agern). At lade sine grise ”græsse” var ikke var en fri rettighed for bønderne, der måtte betales oldengæld til skovejeren i form af penge eller naturalier. Man holdt således meget på at der til skoven var knyttet en ejendomsret.

For udøvende kunstnere indenfor billedkunst og litteratur har skoven og ikke mindst træerne været af stor betydning. Indenfor dansk billedkunst var et yndet motiv i midten af 1800-tallet netop skoven og træerne malet af kunstnere som Lundbye, Dreyer, P.C. Skovgaard og Kyhn. Som et sidste eksempel på træers betydning, skal nævnes følgende sætning fra intet mindre end Danmarks nationalsang:

Der er et yndigt land / Det står med brede bøge..

Med denne sætning håber jeg at have bevist, hvor stor en plads træer har i vores bevidsthed, og vil nu give et par eksempler på stole hvor materialet er af stor interesse.

Læs mere


På Træ Er Miljø

På Internettet