Korrekt fyring i brændeovnen

Resumé: Har du brændeovn?
Hvis røgen er sur og sort, kan du være temmelig sikker på, at den er sundhedsskadelig, at du fyrer for gråspurvene, at du genererer dine naboer, at du ødelægger skorstenen og du før eller siden får skorstensbrand.
Sørg for at ovnen er DS-mærket og at den er rigtigt dimentioneret til rummet.

Forfatter: Redaktør Dansk Bioenergi Torben Skøtt

Dato: 25-2-2004

Overskrifter i artiklen

Hvis røgen er sur og sort

For store ovne

Hvilken ovn skal man vælge

Hvis røgen er sur og sort

Træ er populært sagt gas på fast form, idet 80 procent af brændværdien består af brændbare gasser. En del af disse gasser antændes ved 2-300 grader, mens andre kræver en temperatur på 8-900 grader.

Kunsten består altså i, at få temperaturen i brændkammeret op på 8-900 grader, så gasserne brændes af. Ellers ryger gasserne uforbrændt op gennem skorstenen, hvor de dels kan ødelægge skorstenen, dels kan genere naboerne godt og grundigt.

Brug tørt træ

Korrekt brændefyring forudsætter, at man kun bruger rent og tørt træ. Er træet vådt bruges der energi på at fordampe vandet og derved bliver det vanskeligt at få temperaturen op på et niveau, så gasserne brændes af.

Rigeligt med luft

Sørg for at tilføre rigeligt med luft – især i starten, hvor det gælder om at få temperaturen hævet hurtigst muligt. Når ilden har godt fat skrues der ned for den primære lufttilførsel og åbnes op fe den sekundære luft. Først når træet er afgasset – det vil sige når flammerne dør hen og der kun er glødende trækul tilbage – kan der skrues helt ned for luften.

Husk at give forrændingen rigeligt med luft.
Pejseindsats
Husk rigelig med luft til forbrændingen. Så længe der er gasser i træet skal flammen være hvid.
Foto: Janne Bavnhøj

For store ovne

Et af de store problemer ved brændeovne er, at de generelt er alt for store i forhold til de rum, de skal opvarme. En ovn, der brænder 1 kg brænde i timen ved en nyttevirkning på 75 procent, yder 3 KW. Det svarer til varmebehovet i en stue på 60 m2 ved en udetemperatur 12 graders frost. Derfor oplever de fleste, at det bliver for varm i det rum, hvor brændeovnen står.

Ineffekttiv forbrænding

Løsningen består for det meste i at skrue ned for lufttilførslen, men derved skruer man også ned for ovnen effektivitet. Det betyder dels, at man udnytter brændslet alt for dårligt, dels at forureningen stiger markant. Hvis brændeovnen reguleres ned til halvdelen af den effekt, den er beregnet til, bliver forureningen tredoblet og helt galt går det, hvis ydelsen reguleres yderligere ned.

Det gælder altså om, at den nominelle effekt – det vil sige den effekt, hvor ovnen brænder bedst – skal være så lav som mulig. Brændekammeret skal være udmuret med ildfaste sten og der skal være mulighed for at tilsætte rigelige mængder luft, præcis der hvor gasserne afbrændes – det vil sige over brændslet. Luften må gerne være forvarmet, da det er blandingen af gas og luft, der skal være over 800 grader.

Hvilken ovn skal man vælge

Hvis man vælger en ovn, der er DS-godkendt, kan man være sikker på, at den opfylder en række minimumskrav til effektivitet, miljø og sikkerhed. Blandt andet skal ovnen have en virkningsgrad på mindst 70 procent ved den nominelle effekt og mængden af kulilte (CO) i røgen må ikke overstige 0,3 procent.

Desværre bliver DS-mærkede brændeovne kun testet ved den nominelle effekt. I Norge bliver brændeovne også testet ved lav last og der er i virkeligheden langt mere interessant, for i praksis er det sjældent, at brændeovnen kommer op på fuld effekt i længere tid ad gangen.

Vil man have en ovn, hvor effekten stemmer bedre overens med varmebehov i en almindelig bolig, skal man vælge en masseovn. Her er der mulighed for at lave et ordentligt bål et par timer hver dag, hvorefter den tunge stenmasse afgiver en jævn og behagelig varme resten af døgnet.

Kilde: Dansk Bioenergi 13. årgang, Nummer 72, December 2003.