Bergen får 14 etager højt træhus

0

Verdens højeste træhus er en titel der kæmpes om. Bergen melder sig nu ind i kampen med et hus på 14 etager, som for en tid bliver verdens højeste træhus.

Af -

Projektet har været på tegnebrættet siden 2007, men efter endelig vedtagelse i Bergen Byråd, kan det 14 etager høje træhus nu blive en realitet.

Med sine 14 etager, der samlet strækker sig ca. 50 meter op i luften, bliver huset samtidig verdens højeste træhus.

Bygningen kommer dermed til at overgå verdens hidtil højeste træhus Forté, som ligger i Australien, der har 10 etager og er 32 meter højt.

Samtidig må den tidligere titelindehaver, Stadthaus i London, rykke ned på en tredjeplads, med sine ’blot’ 9 etager.

Moduler

Bergens høje træhus, som får navnet ’Treet’ (Træet), er ligesom Forté og Stadthaus, baseret på præfabrikerede moduler af krydslamineret limtræ, kaldet CLT (Cross-laminated Timber).

CLT udmærker sig bl.a. ved at stor stivhed og styrke, der gør dem velegnet til lange spænd som ved f.eks. etageadskillelser, gulve, vægge og lofter.

Den største udfordring ved at bygge et træhus på 14 etager, er at forhindre bygningen i at svaje i kraftig blæst.

Konstruktionen er derfor forstærket med diagonale limtræsbjælker og ved at modulerne kobles sammen med den bærende konstruktion for at dæmpe eventuelle svingninger.

Bygningen får glas-inddækkede altaner på to sider, som udover at give bygningen en karakteristisk arkitektur, yder den synlige limtræskonstruktion beskyttelse mod vejrliget.

Bygningen grønne profil, hvor træet er det vigtigste element, styrkes i øvrigt ved grundig isolering, der gør huset til et passivhus.

Pilotprojekt

Bygherren BOB, Bergen og Omegn Boligbyggelag, ønsker at projektet skal være et pilotprojekt for industrialisering af byggeprocessen. Det er derfor planlagt en høj grad af præfabrikation, både af moduler og støttestrukturer.

Således er også dæk, trapper, balkoner, elevatorskakten mv. planlagt som præfabrikerede enheder, så installationstiden på byggepladsen reduceres.

Kvaliteten af de enkelte elementer sikres ved at blive udført i tørre og tempererede omgivelser på en fabrik.

Verdens højeste – for en tid

Titlen som verdens højeste træhus har i løbet af de sidste år flyttet sig fra London til Melbourne og nu snart til Bergen. Men udviklingen stopper sandsynligvis ikke ved Bergens 14 etager.

I Kirkenes i det nordlige Norge der nemlig planer om at bygge et træhus på 20 etager  og senest har det danske/svenske arkitektfirma Berg – C.F. Møller leveret skitser til et 34 etager højt træhus i Stockholm.

Ligeledes har den Canadiske arkitekt, Michael Green, ambitioner om at bygge et træhus på 30 etager i Vancouver.

Kilde:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Højhuse af træ

WIEN FÅR VERDENS HØJESTE SKYSKRABER AF TRÆ

Kapløbet om at være verdens højeste træhus når nye højder. I Wien planlægges nemlig et træhøjhus på 24 etager - som dermed kan blive verdens højeste!!!!

DANSKTEGNET SKYSKRABER KAN BLIVE SVENSK VARTEGN

Det kan blive et spektakulært træhus på 34 etager som bygges i det centrale Stockholm om 10 år hvis de danske arkitekters forslag vinder konkurrence om bedste forslag til fremtidens bolig.

HØJHUS AF TRÆ PÅ 10 ETAGER OPFØRT I AUSTRALIEN

Hvornår kan en 10-etagers bygning anses for at være den højeste i verden? Det kan den når den er lavet af træ.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×