Brug træer til at finde forurenet jord og grundvand

Træer finder forurenet jord og grundvand

En ny metode til at finde forurenet grundvand er ved at blive testet på Danmarks Tekniske Universitet.

Metoden er ganske smart, for i stedet for at lave dyre og tidskrævende boringer i jorden, benytter metoden sig af træer, der ganske gratis forbereder muligheden for billigt at detektere forurenet grundvand.

Der skal blot tages en lille boreprøve ud af træerne.

Med et specielt træbor tages en lille prøve ud af træerne. Foto: Mette Algreen Nielsen

Fytoscreening

– Metoden hører under kategorien af screeningsmetoder som samlet benævnes ”fytoscreening”. Fyto betyder plante og henviser til at metoden bruger planter, herunder træer, til at undersøge områder for forurening, forklarer Mette Algreen Nielsen fra DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, der er i færd med at skrive en Ph.d. afhandling om emnet.

Lille trækerne afslører forureningen

Metoden udnytter at træet optager vand fra jorden, herunder fra grundvandet, som transporteres op i stammen og videre til grene og blade.

Hvis jorden hvor træet vokser er forurenet, vil de forurenende stoffer kunne spores i en lille prøve, en typisk 5 cm lang og 6 mm bred trækerne, der bores ud af træet.

Den lille trækerne på ca. 5 cm kan vise om træet vokser i et forurenet område. Foto: Mette Algreen Nielsen

5-8 meters dybde

Det vurderes at metoden kan måle forureninger helt ned i 5-8 meters dybde.

For flygtige stoffer, der både bevæger sig op og ned igennem jorden, kan metoden imidlertid også påvise forurening fra dybere jordlag, hvis stofferne bevæger sig op, hvor træernes rødder kan suge dem til sig.

– Den primære begrænsning i jordforholdene er lerlag, der kan hæmme røddernes adgang ned i jorden, og stoffernes opdrift i jorden, forklarer Mette Algreen Nielsen.

Velegnet til forundersøgelser over store områder

Træboremetoden kan ikke påvise de eksakte forurenings-koncentrationer i jorden. Metoden har dog den store fordel, at den er billig og hurtig og derfor velegnet til at lave forundersøgelser over store områder.

– Forundersøgelse kan så anvendes til at danne et overblik over forurenings omfang og spredning. Derudfra kan man specifikt målrette de videre undersøgelser og på den måde spare tid og penge, forklarer Mette Algreen Nielsen.

Hot spot

Derudover er metoden velegnet til at finde såkaldte ”hot spot”, dvs. afgrænsede områder med stor forurening, som man ellers ikke opdager med traditionelle metoder, da de har meget færre målepunkter.

Yderligere kan metoden bruges i sumpområder eller andre følsomme områder, hvor traditionelle metoder ikke kan bruges.

Udvider metoden til tungmetal

Ind til videre har metoden været i stand til at påvise forurening med f.eks. benzen, toluen, vinyl chloride, og trichloroethen, som er typiske stoffer der findes ved forureninger i Danmark.

Projektet, som Mette Algreen Nielsen arbejder på i forbindelse med sit ph.d. studie, fokusere på at udvide metoden til at omfatte flere stoffer, såsom tungmetaller og mindre PAH forbindelser.

Derudover arbejder hun også på at udvide metoden til at kunne daterer forureningsåret ved hjælp af dedrokronologi, dvs. tidsbestemmelse ved hjælp af træets årringe.

Se TV-indslag

Se i øvrigt omtale af projektet hos TV2 Øst, hvor Mette Algreen Nielsen i et tv-indslag forklarer om metoden og sit projekt og om hvordan hun med den nye metode hjælper Region Sjælland med at finde forureningskilden i et industrikvarter, hvor grundvandet har vist sig at være forurenet.

Se indslaget her