CT-scanning kan revolutionere træindustrien

0

Kommercielt udstyr til CT-scanning af rundtræ er nu på markedet. CT-scanning kan give et fuldstændigt billede at tømmerets indre kvalitet og sikre optimal udnyttelse og værdiforøgelse på 10 procent.

Af -

Træet til scanning

Medicinsk CT-udstyr, dvs. røntgenbaseret computertomografi (også kaldet CT-scanning) blev indført for første gang i hospitalsvæsnet i 1972.

Siden 1980’erne er teknologien blevet brugt i træforskning, men der har aldrig været udstyr der var tilstrækkelig hurtigt og holdbart til brug i industrien.

 

CT scanner til træindustrien_ Microtec

I forskningsprojektet CT-Pro har den italienske maskinfabrikant MICROtec udviklet en CT-scanner til træindustrien (Kilde: MICROtec)

Multinational forskning

Igennem det multinationale forskningsprojekt CT-Pro, som koordineres af SP trä  (afdeling for træ under Sveriges Tekniske Forskningsunstitut),  er det nu lykkedes den italienske maskinfabrikant MICROtec at udvikle verdens første CT-scanner til træindustrien.

Kan revolutionere træindustrien

Scanneren, som er specielt konstrueret til det hårde miljø på et savværk, kan arbejde med op til 150 meter pr. minut, dvs. over 2 m/s.

CT-Pro forudser at den nye teknologi kan revolutionere træindustrien og at den nye viden om tømmerets indre kan gøre det muligt at udnytte ressourcen optimalt og højne værdiforøgelsen med 10 procent.

Efter lanceringen i september 2012 er udstyret allerede solgt til kunder i USA, Chile og Frankrig.

Videreudviklet 3D-teknologi

Træindustrien har allerede anvendt røntgenscanning til kvalitetssortering i flere år.

En røntgenscanner tager imidlertid kun få billeder fra forskellige retninger og giver derfor kun et nogenlunde 3D billede af tømmeret.

En CT-scanner roterer derimod rundt om tømmeret og tager en masse billeder fra alle retninger. CT-scanneren kan derfor give et fuldstændigt billede tømmerets indre.

 

CT-scanner fra Microtec installeret på savværk i Nordamerika

CT-scanner fra Microtec installeret på savværk i Nordamerika Figur 2 CT-scanner fra MICROtec installeret hos Danzer Darlington i USA (Kilde: MICROtec)

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×