Er træ klimaets redningsplanke?

0

Træer opsuger CO2 fra atmosfæren, og en britisk forsker foreslår derfor at rejse skove i den helt store skala, mens Australiens premierminister vil plante en milliard træer frem mod 2050. God idé – men vi skal også bruge træerne, pointerer dansk forsker.

Af -

Træer er vores stærkeste våben i kampen mod klimaforandringer, mener den britiske professor med speciale i økosystemer, Thomas Crowther. Hvis vi planter 1,2 billioner (1.200 milliarder) træer i parker, skove og øde landskaber rundt omkring på jorden, så vil træerne suge så meget CO2 ud af atmosfæren, at det vil udligne ti års menneskeskabte udledninger, siger han til avisen The Independent.

Og han er ikke den eneste, der peger på træerne som klimaets redningsplanke. I Australien har premierminister Scott Morrison netop fremført en plan om at plante en milliard nye træer frem mod 2050. Både for at opfange CO2 fra atmosfæren, men også for at skabe jobs inden for skovindustri og produktion af trævarer.

En engangsgevinst

Men hvis det for alvor skal batte på klimafronten, så skal træet også bruges – fx til byggemateriale og biomasse.

”Træer har en sjov dobbeltrolle, fordi de på den ene side kan lagre CO2 og på den måde nedbringe indholdet i atmosfæren. Samtidig kan træ også erstatte andre materialer – for eksempel i byggeriet – og på den måde spare klimaet for de store mængder CO2, det eksempelvis koster at producere beton”, siger Thomas Nord-Larsen, som er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til DR.

Tilmed holdes CO2’en fanget i træprodukter som møbler, træhuse eller plankeværk, indtil træet rådner eller bliver brændt – og på den måde kan erstatte fossile brændstoffer som kul og olie.

Thomas Crowthers beregninger med de 1,2 billioner træer rummer ingen tanker om træernes anvendelse. Det er derfor en engangsgevinst, når han estimerer, at de mange træer opsuger et årtis værdi af menneske-udledt CO2, understreger Thomas Nord-Larsen:

”Mens træerne vokser, vil de binde en helt masse CO2, men hvis vi tror, at det løser vores klimaproblemer, tager vi fejl. For i den periode træerne binder CO2, fortsætter vi med at udlede CO2 fra fossile brændsler. Og den udledning stiger stadig, som det ser ud nu”, forklarer han til DR.

Kilder: DR, The Independent, Skovsaktuellt

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×