Genplant Planeten fortsætter: Børn planter også træer i 2010

0

35.000 danske børn har plantet 100.000 træer i 2009 og lært hvorfor træer, træprodukter og bæredygtig skovdrift gavner klimaet. Stor succes får projektet til at fortsætte i 2010 til glæde for mange.

Af -

Genplant Planeten er et træplantningsprojekt for skolebørn i hele Danmark ledet af Skoven i Skolen.

Projektets skulle egentlig kun forløbe igennem år 2009, men med stor interesse for projektet og overvældende succes er der blevet arbejdet intenst for at projektet kunne fortsætte.

Anstrengelserne har nu båret frugt. TV2s Go’Morgen Danmark og DONG har nemlig doneret ét træ for hvert klimaløfte som seerne har afgivet til TV2 under klimatopmødet i december.

18.287 træer fra klimabevidste TV-seere

Det kom der hele 18.287 træer ud af, som vil blive plantet i april 2010.

Desuden sponserer Panasonic træer til det internationale skoleprogram Learning About Forests (LEAF). Det betyder at der også kommer træer til Danmark.

Skoven i Skolen håber nu at de kan finde flere sponsorer til træer, så skoler hvert år en uge i april får mulighed for at plante træer som en del af undervisningen. På den måde vil Genplant Planeten kunne fortsætte så børnene kan handle på de klimaproblemer der også fortsætter.

Samtidig vil børnene lære om bæredygtig skovdrift og træprodukter.

Hvad er Genplant Planeten?

Formålet med Genplant Planeten er at vise børn at de selv kan handle aktivt og hjælpe til at mindske klimaforandringerne. Projektet sætter samtidig fokus på at træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet.

Stor succes i 2009

I 2009 blev projektet en overvældende succes med 100.000 plantede træer:

  • I november og december 2009 plantede 35.000 børn fra 300 skoler 100.000 træer i Danmark. Samtidig lærte børnene hvorfor plantning af træer, bæredygtig skovdrift og brug af træprodukter gavner klimaet.
  • Genplant Planeten afsluttede 2009 med et stort internationalt plantningsarrangement på Amager ved siden af klimamødet i Bella Centret. Her plantede 400 københavnske børn 2.000 træer for klimaet.
  • I dagene efter mødtes 14 landes skov-undervisningsprojekter, og de skrev blandt andet Roskilde-deklarationen som en international opmuntring til børn om at plante og bruge træer for at gavne klimaet.
  • Genplant planeten

Læs mere

Læs mere om projektet på Dansk Skovforenings hjemmeside herunder om den internationale træplantning i Kongelunden på Amager som blev besøgt af flere berømtheder og nobelprismodtagere og om Roskilde-deklarationen som er en international opfordring til børn om at plante og bruge træer for klimaet

Fakta

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×