Højhus af træ på 10 etager opført i Australien

0

Af - , ajourført

Hvornår kan en 10-etagers bygning anses for at være den højeste i verden? Det kan den når den er lavet af træ. Og den verdensrekord har australske Melbourne været indehaver i en periode, med denne træbygning på 32 meters høje fordelt på 10 etager.

Dermed overgik bygningen det hidtil højeste træhus, nemlig Stadthaus i London, som har 9 etager, men er nu selv overgået af Treet i Bergen, der er et træhus på hele 14 etager. I videoen ovenfor kan du følge opførelsen af det høje træhus.

Forte, foto Lend Lease

Forté er med sine 10 etager et af verdens højeste beboelseshuse i træ. Foto: Lend Lease

Ny æra for australsk byggebranche

Forté, som bygningen kaldes, er bygget af krydslamineret tømmer, kaldet CLT (Cross Laminated Timber)

CLT blev udviklet i Europa i 1990’erne, og har her været populært i en del år. I Australien er det første gang at CLT er blevet anvendt. Det spås nu at byggeriet af Forté vil markere begyndelsen på en ny æra i den australske byggebranche.

Træ i stedet for kulstofintensive materialer

Bag byggeprojektet står firmaet Lend Lease. Herfra udtaler administrerende direktør Murray Coleman til australske medier, at der CO2-besparelser at hente ved at bygge i træ.

”Beton- og stålbygninger er kulstofintensive, mens tømmer, udover at være et vedvarende byggemateriale, også har den fordel at det lagrer kulstof”, udtaler direktøren. ”Opført udelukkende af CLT, reduceres bygningens udslip af CO2 med mere end 1.400 tons når der sammenlignes med beton og stål”, fortsætter han.

Forté

Bygningen ‘Forté’ er den første bygning i Australien bygget af CLT (Krydslamineret trømmer) (Foto: Lend Lease)

CLT – Krydslamineret tømmer

Så hvad er CLT egentlig? Princippet er i virkeligheden meget simpelt: CLT er en slags limtræ hvor en mængde brædder er limet sammen til et samlet element og hvor fiberretningen skifter i hvert lag. Derfor bliver belastningen overført i mere end én retning. Elementet får derfor en enorm stivhed og styrke. CLT er derfor velegnet til lange spænd som f.eks. etageadskillelser, gulve, vægge og lofter.

“Ikke alene er CLT lige så stærk, hvis ikke stærkere, som armeret beton, men det er også meget mere miljøvenligt, bl.a. pga. en meget lav CO2-belastning”, fremhæver direktøren Murray Coleman.

Flere fordele

Andre fordele er at CLT er:

  • Op til 30% hurtigere at fremstille end alternative materialer, fordi det er fremstillet under kontrollerede klimatiske forhold på fabrik
  • konkurrencedygtig i pris sammenlignet med traditionelle byggematerialer
  • lettere og nemmere at montere end betonelementer
  • brandsikkert, med en brandhastighed på blot 0,67 mm per minut
  • støjsvag, med iboende støjabsorptionsegenskaber
  • Varmebestandig, med fremragende isolerende egenskaber.

Se mere på Forte Living

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

CLT – Cross laminated timber

CLT gør det muligt at bygge stort og højt med træ. Cross laminated timber, eller krydslamineret massivtræ, er et produkt i hastig fremmarch, med mulighed for at bringe byggeri med træ ind i fremtiden.

Træhus på 14 etager åbnet i Bergen

Video: Se verdens højeste træhus blive opført i Bergen. Huset, som er på 14 etager og hele 51 meter højt, er netop blevet indviet.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×