Tags: , ,

Julegrøntet trues af varmt klima

0

Af -

 

Det varme klima er skidt for juletræer og pyntegrønt. Et varmere klima giver nemlig bedre betingelser for skadevoldere som lus og lune efterårsmåneder, uden frost, giver risiko for nåletab når julegrøntet er høstet.

Milde vintre giver mange lus

Den milde vinter i 2007/2008 betød, at sommeren 2008 udviklede sig til et år med mange lus i juletræer og pyntegrønt. Efter milde vintre kan bladlusene nemlig begynde at formere sig tidligere og kan udvikle flere generationer og opnår derfor stor tæthed i løbet af foråret. Det misfarver og skader juletræerne.

Det er normalt at der forekommer bladlus i juletræer og pyntegrønt, og få bladlus skader ikke træerne. Men når der kommer en opblomstring af populationen og de blåsorte bladlus sætter sig i tætte hober på stammerne, så bliver træerne skadet.

 

Bladlus på juletræer

Store mængder af bladlus skader juletræer og pyntegrønt (Foto: Skov og landskab)

Nålene afmodnes med frost

Når juletræer og pyntegrønt skal høstes er det vigtigt at nålene har stoppet deres vækst og er blevet afmodnet. Ellers risikerer man at det høstede julegrønt begynder at tabe nålene fordi de ikke afmodnede nåle tørrer ud. Problemet med det varme klima består i, at nålene skal have frost før de afmodnes. Derfor er det især et lunt efterår uden frost der er en trussel imod kvaliteten af julegrøntet.

Er julegrøntet ikke afmodnet risikerer man at nålene tabes allerede inden det bliver bragt ind i stuerne eller kort tid efter.

 

Juletræ med rimfrost

Nålene på juletræer og pyntegrønt skal have nogle dages frost før de afmodnes. Er nålene ikke afmodnet når julegrøntet høstes er der risiko for at nålene begynder at falde af (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Risiko for økonomisk tab

Det lune efterår og sommerens angreb af lus kan derfor medføre økonomiske tab for producenterne af juletræer og pyntegrønt. Det gælder især for det pyntegrønt der blev klippet allerede i slutningen af september. For stort nåletab kan nemlig medføre erstatningskrav fra kunderne.

Danmark producerer årligt ca. 10 millioner juletræer og 25.000 tons pyntegrønt.

Temaside om juletræer

Læs mere om juletræer på trae.dk’s temaside om jul

Fakta

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×