Nu kan danskere også blive begravet i privat skov

1

Danmarks første skovbegravelsesplads i en privat skov er i denne uge blevet indviet i Horsens.

Af -

Går man rundt som træ-entusiastisk skovelsker og ikke kan forestille sig et liv – eller døden – uden skoven, så er der i denne uge kommet et nyt alternativ til de perlestensbelagte kirkegårde.

Det har i en del år været muligt at blive begravet på såkaldte skovkirkegårde og skovbegravelsespladser. Betegnelserne dækker både kirkegårde med særlig skovlignende beplantning og begravelsespladser i kommunalt ejet skov. Men nu er det også blevet muligt at blive begravet i privat skov.

“Det er fantastisk at kunne give den mulighed til folk, der er interesserede i det. Rundt omkring har vi hørt, at der har været stor efterspørgsel på at blive begravet i skoven,” siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig til stiften.dk. Sammen med sin far, Henrik Ahlefeldt-Laurvig, ejer han Stensballegård i Horsens, hvor den nye 1,25 hektar store skovbegravelsesplads ligger.

Man skal dog ikke være bange for, at skoven kommer til at ligne en kirkegård. Der vil kun blive anvendt bionedbrydelige urner, og selv om det er muligt at få en mindeplade ved gravstederne, må der ikke lægges anden udsmykning.

“Man skal ikke kunne se, det er en skovbegravelsesplads. Det er faktisk skovloven, der siger, at vi ikke må hegne det ind og lægge sten og blomster. Det har jeg det godt med,” fortæller Henrik Ahlefeldt-Laurvig.

Den nyligt-indviede skovbegravelsesplads har allerede fået en del henvendelser. En fælles kærlighed til skoven gør den til et eftertragtet hvilested for både religiøse og ateister.

“Vi har allerede fået flere forespørgsler fra folk, der er medlem af Folkekirken, så det er ikke nødvendigvis kun ateister, som vil bruge stedet. Der er noget smukt ved tanken om, at man bliver forenet med naturen. Man bliver optaget i rødderne, og så vil man altid være derude. Den tanke kan jeg godt lide,” siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Mens Stensballegård står for den daglige drift af skovbegravelsespladsen, står Horsens Kommune og Horsens Kirkegårde for det overordnede ansvar for tilsyn og administration.

Om skovbegravelsespladsen

  • Alle kan erhverve gravstederne.
  • Fredningstiden for gravene er 10 år, men med mulighed for forlængelse.
  • Der må ikke være anden beplantning end den naturlige på pladsen. Så der må ikke lægges blomster og lignende ved gravstederne.
  • Det er kun urner, der kan blive nedfældet omkring de store træer.
  • Der må ske diskret markering af gravstedet f.eks. navn eller initialer på afdøde.
  • Man kan forhåndsreservere en eller flere pladser mod betaling.
  • En gravplads koster 5.900 kr. for 10 år, og det er inklusiv gravning og administration.

Læs mere om skovbegravelsespladsen på skovbegravelse.nu og Facebook.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

En kommentar

  1. Inga olsen siger:

    Jeg kan se skovene ligger i Jylland kommer der ingen i Sønderjylland Inga olsen

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×