Rundt på gulvet med gamle whiskytønder

0

At whisky kan gøre én rundt på gulvet – det ved enhver. Et skotsk gulvfirma tilføjer nu en helt ny betydning til udtrykket. De laver nemlig gulvbrædder af stavene fra gamle egetræs whiskytønder.

Udtrykket får en ny betydning

At whisky kan gøre én rundt på gulvet – det ved enhver.  Men nu har et skotsk gulvfirma tilføjet en helt ny betydning til udtrykket.

McKay Flooring fra Glasgow har nemlig opfundet en metode til at lave gulvbrædder af stavene fra gamle egetræs whiskytønder. Gulvet går nu sin sejrsgang blandt whisky-elskere verden rundt.

 

whisky-flooring-logo

Logo for McKay’s gulv af gamle whiskytønder (Figur: McKay Flooring)

En whisky-elskers drøm

Et gulv i din dagligstue lavet af tønder fra ’livets vand’ – “det er hver whisky-elskers drøm”, hævder producenten på sin hjemmeside.

Helt unikt

Gulvet er lavet af stavene fra låg og tønder fra gamle whiskyfade, og den originale indgravering i tønderne bliver synlig over hele gulvarealet – helt unikt.

Gulv af whisky tønder

Gulvet bliver helt unikt med tøndernes originale indgravering (Figur: McKay Flooring)

Aroma af fin malt whisky?

Om gulvet af gamle whiskytønder bevarer den fine aroma af malt whisky, melder historien desværre ikke noget om. Men firmaet leverer til hele verden, så hvis du er nysgerrig, har du muligheden for at teste det selv.

Så nu kan man altså ikke blot ’gå i gulvet’ på grund af whisky, men også gå på gulvet.

Læs mere på McKay Flooring Limited: Whisky Barrel Flooring.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×