Stormfaldstræ bliver til vanilje

Norgeshistorie

Hvad har træ og vaniljestænger tilfælles? De kan såmænd begge ende som vaniljekranse i din kagedåse.

Det lyder måske som en Århushistorie, eller som det svenskerne kalder en Norgehistorie, men det er ramme alvor: Træ kan nemlig laves til vanilje.

Lignin-molekylet coniferyl-alkohol, som er en af hovedbestanddelene i nåletræ, ligner nemlig vanillin-molekylet og det er vanillin som giver vanilje den karakteristiske aroma. Under kemisk syntese kan coniferyl-alkohol laves om til vanillin og vupti, så er træklodsen pludselig blevet lavet om til vanilje.

Coniferyl-alkohol, som er hovedbestanddelen i lignin fra nåletræ, ligner vanillin meget og kan nemt laves om til vanillin.

Stormen Gudrun

I 2005 blev Sverige hårdt ramt af stormen Gudrum, som på én nat væltede 75 millioner kubikmeter træ. Det svarer til at alle Danmarks skove væltede. Efterhånden som man fik ryddet op i skovene, byggede man kæmpemæssige lagre af træ. Det allerstørste rummede mere end 1 million kubikmeter træ!

Det meste af træet blev efterhånden solgt, men med tiden blev kvaliteten forringet og så blev det sværere at sælge. Men når man laver vanilje, så gør det ikke noget at træet har ligget i nogle år.

”Til produktion af vanilje er vi ikke lige så afhængige af træets kvalitet som hos træindustrien. Derfor kan vi blande frisk træ med råd-skadet træ”, fortæller Arthur Aasbø, fra den norske virksomhed Borregaard, som er en af de førende virksomheder i verden hvad angår alternative anvendelser inden for trævarer.

Borregaard anvender træ til at producere ingredienser til fødevareindustrien og kemikalier til lægemiddelindustrien, herunder f.eks. ethanol.

Og da der var billigt stormfaldstræ til salg i Sverige, så købte Borregaard hele 40 000 kubikmeter. Træ som nu er lavet til vanilje.

Rødgran og vaniljestænger, som begge kan ende som vaniljekranse i din kagedåse.

Ægte vanilje er dyr

Der skal bruges rigtig meget træ til at lave vanilje. Borregaard kan lave 3 kilo vanilje af 1 ton grantræ. Men det kan alligevel godt betale sig. Ægte vanilje,  som udvindes fra vaniljeorkideen (Vanilla planifolia), er nemlig meget dyrt.

Vaniljeorkideen kommer oprindeligt fra Mexico og Guatemala i Mellemamerika, men den dyrkes i en række tropiske lande som Indonesien, Tahiti og Madagaskar.

Det er ikke helt enkelt at dyrke vanilje-orkideen. Vanilje-orkideen er en slyngplante der vokser op af træstammer, pæle eller andet der rager op over jorden. Vanilje-orkideen er en meget vækstkraftig plante, men det er et problem for produktionen af vanilje, hvis planten bliver for høj, for så laver den for få blomster og dermed for få vanilje-bønner. Derfor kræves der en stor indsats for at beskære planterne.

Blomst fra en vaniljeorkide (Vanilla planifolia) Foto: wikipedia.

Lignin foretrækkes

For at planten kan udvikle den aromatiske frugt skal blomsterne egentlig bestøves af en bi som bare lever i Mexico. Når vanilje-orkideen dyrkes i andre dele af verden, må blomsterne bestøves manuelt. Og for at få smagen af vanilje frem, skal vaniljefrugten igennem en længere behandling hvor blandt andet dampes og tørres.

Det er altså alt i alt en temmelig møjsommelig proces at dyrke ægte vanilje og det gør produktionen dyr. Tilmed har ustabile vejrforhold og vanskelige dyrkningsbetingelser i de vaniljeproducerende lande ført til nedgang i vaniljeproduktionen og efterfølgende dramatiske prisstigninger. Den høje pris på ægte vanilje giver derfor øget interesse for alternativer så som lignin-baseret vanilje.

Vanilje kan ellers også laves af guaiacol som er baseret på olie. Men den træbaserede og naturidentiske vanilje, som laves af lignin, ser ud til at være foretrukket af fødevareindustrien, lyder det fra Borregaard.

Det mindre komplicerede alternativ

Det er heller ikke altid helt enkelt at dyrke grantræer. Dog er det ikke svært at forestille sig, at det trods alt kan være et mindre kompliceret alternativ, end at dyrke den ægte vanilje.