Verdens største massivtræsbyggeri

0

Studenterboliger af 6.500 kubikmeter træ bliver verdens største massivtræsbyggeri.

Af -

Moholt 50/50

Det største massivtræsbyggeri i verden, baseret på mængden af anvendt træ, er ved at være færdigt. Byggeriet foregår i Trondheim i Norge og består af hele 6.500 kubikmeter træ.

Projektet kaldes Moholt 50/50 og blev skudt i gang i mart 2015. Projektet består af flere bygninger, som opføres af  Veidekke Entreprenør AS, og omfatter bl.a. 632 nye studenterboliger til byens studerende.

Aften illustration af Moholt

Moholt 50/50 er et ambitiøst projekt, der skal kunne rumme både studenterboliger, en børnehave og et bibliotek. Foto: Veidekke

Byggeriet ligger ca. 3km fra centrum af Trondheim og er den nyeste del af Moholt studenterby. Studenterbyen har eksisteret i 50 år og et af ønskerne for det nye byggeri, er at det skal være med til at fremme den grønne byudvikling og drift i de kommende 50 år. Deraf kommer også navnet Moholt 50/50.

Alsidigt formål

Ud over studenterlejlighederne indeholder byggeriet også idrætsfaciliteter og en børnehave med plads til mere end 160 børn. Der er også planer om at komplekset skal rumme et kombineret bibliotek, aktivitetshus og café.

Det hele er bygget med massivtræ som det bærende element. Blandt andet er der brugt CLT, krydslamineret tømmer, fra Stora Enso, og til facaderne er er der brugt modificeret træ fra Kebony.

Modificeret træ?

’Modificeret træ’ omfatter en række behandlingsformer, der uden at være giftige kan forbedre træets holdbarhed. Det fungerer typisk ved at forhindre vand og fugt i at optages i træet . Se mere nederst i artiklen.

5 studentertårne

Byggeriet består af 5 bygninger, også kaldet studentertårne. Tårnene har hver især 9 etager, hvor de øverste 8 er bygget af massivtræ. Dertil kommer endnu en bygning på tre etager, der indeholder idrætsfaciliteter, børnehave og bibliotek.

Moholt træfacade lavet af modificeret træ

Til de udvendige facader er er der brugt beklædningsbrædder af modificeret træ fra Kebony. Foto: Veidekke

Projektet har fokuseret på brugen af miljøvenlige materialer, energieffektive byggesystemer og en flersidig brug af arealet. Der er blevet lagt særligt vægt på, hvordan man bedst muligt tilgodeser fodgængere, cyklister og den kollektive transport i nærområdet. Målet er at Moholt 50/50 skal blive et naturligt samlingssted for både de studerende og den øvrige befolkning i bydelen. Bygningerne er opført i et parklignende område, så der er udgang til åbne grønne arealer lige uden for døren.

Byggeblog

Du kan følge byggeriets udvikling på Moholt 50/50 byggeblogg.

Hvad er modificeret træ?

På Moholt 50/50 er der anvendt modificeret træ fra Kebony som facadebeklædning. Der findes dog flere forskellige former for modificeret træ, som alle har det fælles formål at forhindre fugt i at optages i træet. Derved forlænges holdbarheden, fordi svampe ikke kan leve i tørt træ. Modificeret træ indeholder ingen giftige stoffer og markedsføres ofte som et bæredygtigt alternativ til imprægneret og tropisk træ.

  • Kemisk modificering er f.eks acetylering, hvor træet reageres med eddikesyreanhydrid. Behandlingen tilfører ikke-vandsugende stoffer til de steder hvor vandet ellers bindes i træet og det forhindrer at der optages vand. Det er denne metode der anvendes af firmaet Accoya.
  • Termisk modificering er et andet ord for varmebehandling, hvor træets hemicellulose, som står for det meste af træs vandbinding, nedbrydes. Varmebehandlet træ er ikke lige så holdbart som kemisk modificeret træ og kan f.eks. ikke bruges i jordkontakt: Varmebehandlet træ er dog velegnet til facadebeklædning pga. lav fugtoptagelse og sin ofte smukke brune farve. Varmebehandlet træ produceres f.eks. af danske Celloc og finske Thermo-Wood.
  • Imprægneringsmodificering, kaldes også bulking, fungerer ved at træets hulrum udfyldes, så træet optager mindre eller ingen vand. Bulking har holdbarhed som kemisk modificering og har desuden stærkt øget densitet og hårdhed der gør træet velegnet til bl.a. gulve. Mest anvendte kemikalie til bulking er furfurylalkohol, som polymeriseres i træets cellevæg. Produktet kaldes furfuryleret træ og kendes kommercielt som Kebony.
  • Overflademodificering kan forøge træs holdbarhed ved at overfladebehandle med enzymer, plasma eller acetylering. Overflademodificering kan fx udnyttes til at modvirke træs vejrgråning med UV-stabilisatorer der bindes til træets overflade og til at forbedre vedhæftning af anden overfladebehandling. Metoden er dog ikke udbredt kommercielt.

Kilde: Teknologisk Institut

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Et grønt fyrtårn midt i byen

Der bliver flot udsigt, både sommer og vinter, når grønt fyrtårn indvies midt i byen.

300 m. træskyskraber i London?

Et hus bygget af træ i London kan blive seks gange højere end verdens nuværende norske rekordholder.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.

×