Tips til vinterferie med skov og træ

0

Er kælkebakken ved at være slidt tynd? Fortvivl ej, skolernes vinterferie byder på en masse andre naturoplevelser!

Af -

Skolernes vinterferie er over os. Med udsigt til fremragende dansk vintervejr er der al grund til at tilbringe noget af tiden under åben himmel.

Foto: Boserupgård Naturcenter.

Hvis et træ falder i skoven…

Blandt feriens aktiviteter kan man i Vrangeskov ved Ringsted bygge fuglehus eller foderbræt, lave lækre pandekager over bål og se hvordan man fælder et træ.

Træfældning kan man også opleve på Tønballe Naturcenter i Juelsminde. Her vil der være birkefald med mulighed for efterfølgende at bruge grenene til fastelavnsris. Fastelavnsrisene kan pyntes i det kreative værksted, hvor der også er mulighed for at lave dekorationer af de friske birkeskiver.

Naturens smukke birkeris

Fastelavnsris vil der også være rig mulighed for at lave i Naturpark Amager, hvor naturcenteret opfordrer til naturpleje. Ved at hente birkeris fra små birke på strandengen, holder man engen fri af skov. Samtidig får man en flot tur gennem fuglereservatet og et personligt fastelavnsris, som man ved Friluftshuset kan pynte med naturmaterialer så som fjer, kogler og uld.

Se et birketræ blive fældet og brug grenene til et hjemmelavet fastelavnsris. Foto: Naturstyrelsen

Med plads til både store og små

Er man ikke helt i humør til fastelavn endnu, kan man på Randers Naturcenter nyde naturen og udsigten ved Gudenåen, lune sig ved bålet eller låne en kikkert og få et ekstra godt kig på naturens detaljer.

Er man mere til den kreative side, kan man på Ishøj Naturcenter prøve kræfter med pileflet, der både pynter i haven og på altanen.

Har man ikke tid i uge 7, kan man også sagtens hygge i uge 8. På Boserupgård Naturcenter i Roskilde kan man blandt andet se hvordan en skovløber fælder store træer. Her kan man også prøve kræfter med en tomandssav, snitte i træ og hygge med snobrød over bål.

På med de gamle brædder

Holder sneen længe nok, kan du i flere af Naturstyrelsens skovområder løbe på langrend i præparerede spor. Foto: Naturstyrelsen

Såfremt sneen holder ugen ud, kan de vintersportsinteresserede løbe langrend i præparerede spor i Rold Skov i Himmerland, Hareskoven og Dyrehaven ved København og Almindingen på Bornholm.

 

På Naturstyrelsens website finder du lokale guides til den danske natur og inspiration til vinteraktiviteter. Er tiden ikke til det helt store, kan man selvfølgelig altid få sig en god gåtur i det (næsten) grønne.

 

Fakta

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Danmarks skove vokser

Danmarks skovareal bliver stadigt større.

Træer i skov, by og landskab

Inspiration og vejledning om plantevalg og dyrkning af træer.

Læs mere

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ direkte i din indbakke.

Tilmeld

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.

×