Woodcube – et træhus uden tilsætningsstoffer

0

Woodcube er et træhus i 5 etager som er samlet med træpløkker. Huset indeholder hverken plast, isolering eller kemikalier.

Af -

Ingen tilsætningsstoffer

Woodcube er et træhus i 5 etager, opført til den internationale byggeudstillingen IBA2013 i Hamburg.

Huset skiller sig ud fra mængden og står med sin massivtræs-facade i skarp kontrast til de hvidpudsede koncepthuse det står blandt.

 

Woodcube

Woodcube er et træhus i 5 etager, opført til den internationale byggeudstillingen IBA2013 i Hamburg. Foto: Patrick Sun

 

Samlet med pløkker

Væggene og bjælkerne er bygget helt i træ.

Væggene er cirka 30 centimeter tykke og består af flere lag grantræ. I stedet for lim anvendes pløkker af bøg.

Pløkkerne tørres inden de sættes på plads i væggen og derfor suger de fugt til sig og ekspanderer i væggen, så alle lagene holdes sammen.

Konstruktionen er udviklet i Østrig og indebærer, ifølge bygherren Matthias Korff, at væggen hverken behøver at være udstyret med plast, isolering eller kemikalier.

 

Woodcube væggen

Den ca. 30 centimeter tykke væg består af flere lag grantræ som holdes sammen af pløkker af bøgetræ. Foto: Martin Kunze

Sparer meget kuldioxid

Ambitionen med Woodcube er at opføre en enkel bygning af fornybart materiale.

I og med at træ binder kuldioxid under sin vækst, viser projektets beregninger at CO2-udslippet fra produktion og byggeri i princippet bliver nul.

Sammenlignet med et traditionelt 5-etagers hus bliver besparelsen 8.500 tons CO2.

Fældet om vinteren

Træet er fældet i løbet af vinteren, hvor træet indeholder mindre vand, og de fældede træer har efterfølgende ligget et halvt år i skoven.

’Træet fortsætter med at vokse på trods af at det er fældet og mister dermed vand og proteiner. Det er det der beskytter træet i fremtiden og gør at vi ikke behøver at anvende gift mod insekter’, fortæller Klaus Grübnau, arkitekten bag Woodcube, til NyTeknik.se.

Ubehandlet lærketræ

Yderst er Woodcubes facade forsynet med ubehandlet lærketræ. Bygherren forsikrer, at facaden kommer til at holde uden et beskyttende lag maling.

35 års simuleret anvendelse

Med hjælp fra universitetet i tyske Darmstadt er der lavet forskellige tests og bl.a. simuleret 35 års anvendelse for at finde det bedst egnede træ.

’Vi har også undersøgt hvordan facaden skal konstrueres og sætter for eksempel brædderne horisontalt i stedet for vertikalt’, fortæller Matthias Korff.

Brandmyndigheder imponeret

Brandreglerne i Tyskland kræver at en væg skal holde i minimum 90 minutter under brand. Derfor blev trævæggen testet ved 1000 grader.

’Væggen holdt i over fem timer fordi den er så tyk’, fortæller Matthias Korff.

Brandmyndigheden blev meget imponeret af resultatet, men krævede alligevel at elevator- og trappeskakt blev bygget af beton, fordi reglementet ikke er indrettet til at træbyggerier.

Nye standarder for træbyggerier

Resultaterne af de mange tests vil dog ifølge Matthias Korff komme til at ændre reglerne fremover.

’Det her hus kommer til at sætte nye standarder for træbyggerier i Tyskland’, siger han.

 

Woodcube indenvendigt

Woodcube kommer til at sætte nye standarder for træbyggerier. Her ses det banebrydende byggeri indefra. Foto: Bernadette Grimmenstein

 

Se mere på WOODCUBE

 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×