Træleksikonet
Masser af viden om træ

Danmarks skove i tal

Resumé: 
Artiklen bringer nøgletallene om Danmarks skove, baseret på den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik og Skov& Landskab fra 2000. Desuden kan man se en liste over Danmarks 10 største skove.

Forfatter:
Informationschef Martin Einfeldt

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=1092

Danmarks skove i tal

Den seneste samlede statistik over Danmarks skove er fra 2000, og den er grundlaget for tallene i denne artikel.

Nye tal for Danmarks skove er på vej fra Skov- og Landskab, og man forventer at de vil vise et endnu større skovareal – især fordi tusindvis af små skove er kommet med ind i statistikken.

Skovarealets nøgletal

11 % af Danmark er dækket af skov. Det samlede skovareal blev i 2000 opgjort til 486.000 ha.

  • 69 % ligger i Jylland
  • 31 % ligger på øerne
  • 63 % er nåleskov
  • 37 % er løvskov

Tilvæksten i de danske skove er større end mængden som høstes. Der sker derfor en opsparing af træ. I Danmark arbejder man med at forøge arealet af løvtræer og at få en mere varieret, stabil og naturnær skovdrift. I disse år udlægges en del skovområder til urørt skov.

Arealerne for de enkelte træarter er:

Hele landet

(1000 hektar)

Øerne

(1000 hektar)

Jylland

(1000 hektar)

Skovareal i alt

486

149

337

Hjælpearealer (fx veje, vendepladser, huse)

13

4

9

Skovbevokset areal i alt

473

145

328

Løvtræ i alt

174

90

85

Bøg

80

44

36

Eg

43

19

24

Ask

13

8

5

Ær (Ahorn)

9

6

3

Andre løvtræarter

30

13

17

Nåletræ i alt

294

54

240

Rødgran

132

27

105

Sitkagran

34

4

30

Nobilis

12

3

9

Nordmannsgran

28

10

18

Andre ædelgranarter

15

2

14

Andre nåletræarter

72

9

63

Midlertidig ubevokset

5

1

4

Tabel 1: Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og landsdel. (Tallene gælder pr. 1. januar 2000. Ejendomme der blev ramt af orkanen 3. december 1999 blev dog bedt om en status umiddelbart før stormfaldet.)

Skovarealet vokser – især med løvtræer

Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en trægeneration. Der vil sige at skovarealet i 2100 skal være omkring 900.000 ha (eller mere end 20 % af Danmarks areal).

Siden Folketingets beslutning er skovarealet vokset med cirka 3000 hektar om året, så det går den rigtige vej, men skal gå lidt hurtigere hvis fordoblingen skal nås til år 2100.

Tilplantningen sker især i Jylland.

Det er løvskov, især eg og bøg, vi får mere af i øjeblikket. Fra 1990 til 2000 er andelen af løvtræ øget fra 34,3 pct. til 36,8 pct. af det samlede bevoksede areal. I skovbrugets lange tidsperspektiv er dette en markant udvikling. Hvis stigningen i løvtræarealet fortsætter de kommende 50 år, vil løvtræarealet blive lige så stort som nåletræarealet. 

Der er stadig mere nåleskov end løbskov i Danmark selvom andelen af nåletræ er faldet siden sidste skovtælling.
Figur 1 Der er stadig mere nåleskov end løvskov i Danmark, selvom andelen af løvskov stiger. Foto: Søren Fodgaard

Skovenes ejere

46 % af skovene ejes af private personer

  • 26 % af skovene ejes andre private parter, fx selskaber og fonde.
  • 23 % af skovene ejes af Staten
  • 5 % ejes af andre offentlige institutioner, fx kommuner.

Ejerskab af skoven

1990

(1000 hektar)

2000

(1000 hektar)

Personligt ejede skove

192

220

Selskabs- og fondsejede skove

96

120

Statsejede skove

104

110

Øvrige offentligt ejede skove

24

24

I alt

417

473

Tabel 2: Det bevoksede skovareal fordelt efter ejerkategorier.

I alt er der over 25.000 skovejendomme i Danmark. De fleste er små. Fx er der 17.000 skove under 5 ha, og de dækker tilsammen 35.000 ha eller 7 % af det samlede skovareal.

Der er store regionale forskelle i antallet af skovejere. Østjylland har relativt mange skovejere, mens de private skove på sjælland typisk er samlet på færre større ejendomme.

Mere træ i skovene hvert år

  • Det er beregnet at der i 2000 var cirka 75 millioner m3 træ i Danmarks skove (heraf 39 % løv og 61 % nål). Det svarer til en terning der er 420 meter på hver led.
  • Hugsten er cirka 2 millioner m3 træ om året.
  • Den biologiske tilvækst er beregnet til cirka 5 millioner m3 træ om året. Heraf kan 4 millioner m3 udnyttes, resten er fx urørt skov, skovbryn, vådområder og efterladte træer. Derfor kommer der mere og mere træ i de danske skove hvert år.

Forvaltning af skovene

46 % af skovarealet har eget forstligt personale. Det er især de store private skovejendomme og statsskovbruget.

  • 37 % af skovarealet får forstlig konsulentbistand, fx fra Skovdyrkerforeningerne, HedeDanmark eller andre. Det gælder typisk de mellemstore skovejendomme.
  • 17 % af skovarealet drives helt uden forstlig bistand. Det er typisk små skove på landbrugs- eller fritidsejendomme.

Bøg i skoven
Figur 2 Bevoksning med bøg. Foto: Søren Fodgaard

Danmarks 10 største skove

Skov- og Naturstyrelsen udsendte i 2004 denne liste over Danmarks 10 største skove:


Placering af Danmarks 10 største skove
Figur 3 Placering af Danmarks 10 største skove

Navn(e)

Sted

Areal

(hektar)

Ejer – og andre bemærkninger

Skove syd for Silkeborg: Gludsted, St.Hjøllund, Skærbæk, Velling, Løndal, Addithus mv.

Midt-
jylland

8500

Stat og private

Rold Skov

Himmerland

8000

Stat og private. Tallet inkluderer cirka 1000 hektar skov øst for Madum Sø

Klosterheden

Vestjylland

6400

Stat. Danmarks største samlede skovejendom

Grib Skov

Nordsjælland

5600

Stat

Almindingen

Bornholm

5000

Stat, kommune og private

Kompedal Plantage, Alhedens Skov mv.

Midtjylland

4600

Stat og private

Løvenholm, Fjeld, Ramten mv.

Djursland

4300

Private

Skove syd for Silkeborg – Vesterskov, Thorsø, Sønderskov, Rye Nørreskov mv.

Midtjylland

4100

Stat og private

Skramsø, Skærsø, Lyngsbæk mv.

Djursland

4000

Private og stat

Slagelseskovene - Charlottedal, Valbygård, Frederikslund, mv.

Midtsjælland

3900

Private

Tvorup, Nystrup, Vandet plantager

Thy

3800

Stat

Herefter mange omtrent lige store skove

Tabel 3: Placering og størrelse af Danmarks 10 største skove

Skov- og Naturstyrelsen har brugt denne definition på skov:

  • Naturligt eller menneskeskabt plantesamfund, hvori træer er dominerende (eller vil blive det, hvor træerne er fældet og endnu ikke gentilplantet
  • Områder med skov, hvor skoven er sammenhængende 
  • Veje og vandløb anses ikke for at dele en skov, hvis træerne støder op til vejen på begge sider af denne 
  • Ubevoksede arealer indgår, hvis de kan anses for en mindre del, som indgår naturligt i skoven; klitområderne langs Vesterhavet indgår derfor f.eks. ikke i de beregnede skovstørrelser.

Skov- og Naturstyrelsen har brugt disse kilder til at lave listen:

  • Danske Skovdistrikter 2000. Udgivet af Danske Forstkandidaters Forening (nu Jordbrugsakademikerne).
  • Digital arealanalyse af skov på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk 1:200.000 
  • Visuel gennemgang af Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk 1:100.000 (ajourført 1995-2000) – kontrolleret på 1:25.000 kort på kritiske steder.

Læs Skov- og Naturstyrelsens oplysninger om statens egne arealer på http://skovkort.sns.dk/.

Artiklen er sidst redigeret i marts 2008 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen

  Hjælp trae.dk    
  Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden
   
  --------    
Trae.dk - Danmarks  træportal     

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforeningen - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen - Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation