|
Træleksikonet |
||||
Danmarks skove i tal
|
Resumé: Artiklen bringer nøgletallene om Danmarks skove, baseret på den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik og Skov& Landskab fra 2000. Desuden kan man se en liste over Danmarks 10 største skove.
|
Forfatter: Adressen på dette dokument: |
Danmarks skove i tal
Den seneste samlede statistik over Danmarks skove er fra 2000, og den er grundlaget for tallene i denne artikel.
Nye tal for Danmarks skove er på vej fra Skov- og Landskab, og man forventer at de vil vise et endnu større skovareal – især fordi tusindvis af små skove er kommet med ind i statistikken.
Skovarealets nøgletal
11 % af Danmark er dækket af skov. Det samlede skovareal blev i 2000 opgjort til 486.000 ha.
- 69 % ligger i Jylland
- 31 % ligger på øerne
- 63 % er nåleskov
- 37 % er løvskov
Tilvæksten i de danske skove er større end mængden som høstes. Der sker derfor en opsparing af træ. I Danmark arbejder man med at forøge arealet af løvtræer og at få en mere varieret, stabil og naturnær skovdrift. I disse år udlægges en del skovområder til urørt skov.
Arealerne for de enkelte træarter er:
|
Hele landet (1000 hektar) |
Øerne (1000 hektar) |
Jylland (1000 hektar) | |
|
Skovareal i alt |
486 |
149 |
337 |
|
Hjælpearealer (fx veje, vendepladser, huse) |
13 |
4 |
9 |
|
Skovbevokset areal i alt |
473 |
145 |
328 |
|
Løvtræ i alt |
174 |
90 |
85 |
|
Bøg |
80 |
44 |
36 |
|
Eg |
43 |
19 |
24 |
|
Ask |
13 |
8 |
5 |
|
Ær (Ahorn) |
9 |
6 |
3 |
|
Andre løvtræarter |
30 |
13 |
17 |
|
Nåletræ i alt |
294 |
54 |
240 |
|
Rødgran |
132 |
27 |
105 |
|
Sitkagran |
34 |
4 |
30 |
|
Nobilis |
12 |
3 |
9 |
|
Nordmannsgran |
28 |
10 |
18 |
|
Andre ædelgranarter |
15 |
2 |
14 |
|
Andre nåletræarter |
72 |
9 |
63 |
|
Midlertidig ubevokset |
5 |
1 |
4 |
Tabel 1: Skovarealet fordelt efter bevoksningsforhold og landsdel. (Tallene gælder pr. 1. januar 2000. Ejendomme der blev ramt af orkanen 3. december 1999 blev dog bedt om en status umiddelbart før stormfaldet.)
Skovarealet vokser – især med løvtræer
Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en trægeneration. Der vil sige at skovarealet i 2100 skal være omkring 900.000 ha (eller mere end 20 % af Danmarks areal).
Siden Folketingets beslutning er skovarealet vokset med cirka 3000 hektar om året, så det går den rigtige vej, men skal gå lidt hurtigere hvis fordoblingen skal nås til år 2100.
Tilplantningen sker især i Jylland.
Det er løvskov, især eg og bøg, vi får mere af i øjeblikket. Fra 1990 til 2000 er andelen af løvtræ øget fra 34,3 pct. til 36,8 pct. af det samlede bevoksede areal. I skovbrugets lange tidsperspektiv er dette en markant udvikling. Hvis stigningen i løvtræarealet fortsætter de kommende 50 år, vil løvtræarealet blive lige så stort som nåletræarealet.
| Figur 1 Der er stadig mere nåleskov end løvskov i Danmark, selvom andelen af løvskov stiger. Foto: Søren Fodgaard |
Skovenes ejere
46 % af skovene ejes af private personer
- 26 % af skovene ejes andre private parter, fx selskaber og fonde.
- 23 % af skovene ejes af Staten
- 5 % ejes af andre offentlige institutioner, fx kommuner.
|
Ejerskab af skoven |
1990 (1000 hektar) |
2000 (1000 hektar) |
|
Personligt ejede skove |
192 |
220 |
|
Selskabs- og fondsejede skove |
96 |
120 |
|
Statsejede skove |
104 |
110 |
|
Øvrige offentligt ejede skove |
24 |
24 |
|
I alt |
417 |
473 |
I alt er der over 25.000 skovejendomme i Danmark. De fleste er små. Fx er der 17.000 skove under 5 ha, og de dækker tilsammen 35.000 ha eller 7 % af det samlede skovareal.
Der er store regionale forskelle i antallet af skovejere. Østjylland har relativt mange skovejere, mens de private skove på sjælland typisk er samlet på færre større ejendomme.
Mere træ i skovene hvert år
- Det er beregnet at der i 2000 var cirka 75 millioner m3 træ i Danmarks skove (heraf 39 % løv og 61 % nål). Det svarer til en terning der er 420 meter på hver led.
- Hugsten er cirka 2 millioner m3 træ om året.
- Den biologiske tilvækst er beregnet til cirka 5 millioner m3 træ om året. Heraf kan 4 millioner m3 udnyttes, resten er fx urørt skov, skovbryn, vådområder og efterladte træer. Derfor kommer der mere og mere træ i de danske skove hvert år.
Forvaltning af skovene
46 % af skovarealet har eget forstligt personale. Det er især de store private skovejendomme og statsskovbruget.
- 37 % af skovarealet får forstlig konsulentbistand, fx fra Skovdyrkerforeningerne, HedeDanmark eller andre. Det gælder typisk de mellemstore skovejendomme.
- 17 % af skovarealet drives helt uden forstlig bistand. Det er typisk små skove på landbrugs- eller fritidsejendomme.
| Figur 2 Bevoksning med bøg. Foto: Søren Fodgaard |
Danmarks 10 største skove
Skov- og Naturstyrelsen udsendte i 2004 denne liste over Danmarks 10 største skove:
| Figur 3 Placering af Danmarks 10 største skove |
|
Navn(e) |
Sted |
Areal (hektar) |
Ejer – og andre bemærkninger |
|
Skove syd for Silkeborg: Gludsted, St.Hjøllund, Skærbæk, Velling, Løndal, Addithus mv. |
Midt- |
8500 |
Stat og private |
|
Rold Skov |
Himmerland |
8000 |
Stat og private. Tallet inkluderer cirka 1000 hektar skov øst for Madum Sø |
|
Klosterheden |
Vestjylland |
6400 |
Stat. Danmarks største samlede skovejendom |
|
Grib Skov |
Nordsjælland |
5600 |
Stat |
|
Almindingen |
Bornholm |
5000 |
Stat, kommune og private |
|
Kompedal Plantage, Alhedens Skov mv. |
Midtjylland |
4600 |
Stat og private |
|
Løvenholm, Fjeld, Ramten mv. |
Djursland |
4300 |
Private |
|
Skove syd for Silkeborg – Vesterskov, Thorsø, Sønderskov, Rye Nørreskov mv. |
Midtjylland |
4100 |
Stat og private |
|
Skramsø, Skærsø, Lyngsbæk mv. |
Djursland |
4000 |
Private og stat |
|
Slagelseskovene - Charlottedal, Valbygård, Frederikslund, mv. |
Midtsjælland |
3900 |
Private |
|
Tvorup, Nystrup, Vandet plantager |
Thy |
3800 |
Stat |
|
Herefter mange omtrent lige store skove |
Skov- og Naturstyrelsen har brugt denne definition på skov:
- Naturligt eller menneskeskabt plantesamfund, hvori træer er dominerende (eller vil blive det, hvor træerne er fældet og endnu ikke gentilplantet
- Områder med skov, hvor skoven er sammenhængende
- Veje og vandløb anses ikke for at dele en skov, hvis træerne støder op til vejen på begge sider af denne
- Ubevoksede arealer indgår, hvis de kan anses for en mindre del, som indgår naturligt i skoven; klitområderne langs Vesterhavet indgår derfor f.eks. ikke i de beregnede skovstørrelser.
Skov- og Naturstyrelsen har brugt disse kilder til at lave listen:
- Danske Skovdistrikter 2000. Udgivet af Danske Forstkandidaters Forening (nu Jordbrugsakademikerne).
- Digital arealanalyse af skov på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk 1:200.000
- Visuel gennemgang af Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk 1:100.000 (ajourført 1995-2000) – kontrolleret på 1:25.000 kort på kritiske steder.
Læs Skov- og Naturstyrelsens oplysninger om statens egne arealer på http://skovkort.sns.dk/.
Artiklen er sidst redigeret i marts 2008 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen
| Hjælp trae.dk | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre. Skriv til info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler. Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| -------- | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Trae.dk - Danmarks træportal | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]()
3F -
Dansk Skovforening -
Dansk Træforening -
Danske Træindustrier -
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen -
Træets Arbejdsgivere -
Træinformation -
Trælasthandlerunionen.