Douglas genkendes nemt på koglerne der har trefligede spidser (Foto : Janne Bavnhøj)
Douglasgran
Douglasgranens stammer fra området langs Stillehavet fra Californien i USA til British Columbia i Canada. Den blev indført i det danske skovbrug i 1860erne. Store dimensioner kan bl.a. bruges til eksklusive gulve, skibsmaster og møllevinger.
Navne
- Dansk: Douglas
- Latin: Pseudotsuga menziesii Mirb. Franco
- Engelsk: Douglas fir (USA: Oregon-pine er en speciel kvalitet)
- Tysk: Douglasie
- Fransk: Douglasié
Douglasgran udtales ”duglasgran” på dansk, og i daglig tale siger man bare douglas. Træarten har sit navn efter botanikeren David Douglas som tog frø med hjem til Storbritannien i 1825-27. Man ser tit douglasgran under navnet Oregon Pine. Det er betegnelsen for savet træ der er importeret fra USA.
Douglasgranens naturlige udbredelsesområde. Kilde: Teknologisk Institut.
Geografisk udbredelse
Douglasgranens naturlige udbredelsesområde er langs Stillehavet fra Californien i USA til British Columbia i Canada. Den er altså ikke naturligt hjemmehørende i Danmark.
Den er også plantet over hele Vesteuropa, i Norge og Sverige dog kun i det sydligste. De første douglasgraner blev indført til Danmark i Forstbotanisk have i Charlottenlund i 1851. De første skovplantninger skete i slutningen af 1860’erne på Langesø.
Douglas indgår i Danmarks skovstatistikker under driftsklassen: Andre nåletræarter, som udover douglas består af lærk, hvidgran, omorika, thuja, mv. Disse udgør cirka 7 % af skovarealet i Danmark (2018).
Træets udseende
Nåle
Nålene er 2-3 cm lange friskgrønne og bløde. De kan kendes på to lysegrønne striber på undersiden og en fure på oversiden.
Bark
Den unge bark er gråbrun med mange harpiksblærer. Men som man kan se på Figur 1 bliver den med alderen mere skorpet, korkagtig og brun. Man kan ane den lysebrune farve i bunden af furerne.
Barken bliver skorpet med alderen. På gode jorde, som her i Silkeborgskovene sår douglas let sig selv.
Frugt
Frøet er 5 mm langt og på frøet sidder en vinge. Koglerne er 5-10 cm og ca. 3 cm tykke og hænger nedad. De kan kendes let på de spidser der rager ud mellem kogleskællene – de ligner slangetunger.
Douglaskogle. Douglas er særlig let at kende på koglerne, fordi trefligede spidser rager ud mellem dækskællene. (Foto: Rasmus Pedersen)
Træets vækst og størrelse
I Nordamerika findes douglasgran almindeligvis med højder på 50-65 meter, men den kan blive mere end 90 meter med stammediameter op til 4,7 meter.
I Danmark opnår douglasgran traditionelt samme højde som rødgran dvs. maksimalt ca. 40 meter og 1 meter i diameter. Den gror på mange forskellige jordbundstyper, men trives bedst på de lettere, grusede jorde. I Danmark står de mest imponerende bevoksninger i Silkeborgområdet og på Langesø. Enkelte individer kan imidlertid opnå endnu større højde.
Som hos granarterne sætter douglasgran grene i grenkranse. Stammeformen kan være noget bugtet, men fra de store nordamerikanske træer kan opskæres store dimensioner med længder over 20 meter, som er fri for knaster, har rette fibre, fine årringe og er tunge i veddet.
Stormfald
Helt op til 50 års alderen har Douglas svært ved at stå fast i stærk vind. Men ældre træer er mere stormsikre. Douglas regnes for at være mere stormstabil end rødgran.
Veddets udseende og struktur
Veddet har tydelig markering af årringe. I tør tilstand adskiller den gulbrune kerne sig tydeligt fra den hvidlige til uldgrå splint. Veddet har stort indhold af harpiks og garve-stoffer.
Opskåret træ er vanskeligt at skelne fra lærk. Splintved fra douglasgran er dog normalt betydeligt bredere end fra lærk. Splintvedsbredden bliver normalt 5 cm.
Dansk vokset Douglasgran (Kilde: Træsamlingen, ukendt årstal)
Nordamerikansk vokset Douglasgran (Kilde: Træsamlingen, ukendt årstal)
Naturlig varighed
Splintveddet er ikke holdbart. Kerneved af douglas holder i op til 50 år hvis man sætter det op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand.
Kernetræ af douglas fra Europa har moderat til mindre naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 3-4 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Kerneved fra nordamerikansk douglasgran varighedsklasse: 3 (moderat varig). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst.
Bearbejdelighed
Bearbejdningsegenskaberne er gode, men slitage af skærende værktøjer er dog noget større end ved bearbejdning af skovfyr.
I kontakt med jern og fugt opstår let misfarvning, som ligner blåsplint.
Overfladebehandling
Almindelig overfladebehandling giver ikke anledning til problemer, dog kan forekomme harpikslommer. Disse kan give kraftige lokale harpiksudsvedninger.
Som alt andet træ vejrgrånes douglasgran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning af træoverfladen. Se tillige overfladebehandling af træ.
Limning
Limning af douglasgran giver normalt ikke anledning til problemer.
Imprægnerbarhed
Douglas kan opnå klassemærke for imprægnering i følgende imprægneringsklasser:
(Kilde:Teknologisk Institut, ukendt årstal)
Mærkerne er udstedt af Nordisk Træbeskyttelses Råd (NTR). Læs mere om standarder for træbeskyttelse.
Douglasgran er klassificeret i imprægnerbarhedsklasse: Kerneved: 4 (ekstrem vanskelig imprægnerbart) og splintved: 2-3 (moderat til vanskelig imprægnerbart) i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).
Hvad bruges douglas til?
Douglasgran er en af de mest anvendte træarter i USA og Canada, bl.a. på grund af de store knastfrie dimensioner træet kan leveres i.
Et meget vigtigt og stort anvendelsesområde er finér og krydsfinér, således er konstruktionskrydsfiner hyppigt lavet af douglasgran. Træet bruges ligesom rødgran meget til planker, tømmer, ind- og udvendigt snedkeri, samt til paller, stolper og papirmasse.
Efterspørgslen på douglasgran er stigende i Danmark pga. kerneveddets naturlige holdbarhed og fordi det kan fås i store dimensioner uden knaster. Store dimensioner kan bl.a. bruges til eksklusive gulve, skibsmaster og møllevinger.
Douglasgran er meget let at kløve og er derfor let at lave til brænde.
Fysiske og mekaniske egenskaber
Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for fysiske- og mekaniske egenskaber fundet i litteraturen for douglasgran af europæisk herkomst. Den naturlige variation i ved gør, at spredningen på de angivne tal er meget stor.
Douglasgran, europæisk herkomst:
| Parameter | Værdi |
| Densitet: | |
| Tørrumvægt (beregnet) | 440-480-490 kg/m³ |
| Vægt (lufttør) | 470-510-520 kg/m³ |
| Svind: Fra frisk træ til absolut tørt: | |
| Radialt | 4,2 % |
| Tangentialt | 7,4 % |
| Volumen | 11,9 % |
| Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt: | |
| Trækstyrke i fiberretningen | 103 Mpa |
| Trykstyrke i fiberretningen | 50-52 MPa |
| Bøjningsstyrke i fiberretningen | 80-93 MPa |
| Elasticitetsmodul i fiberretningen | 10.500 – 13.500 MPa |
| Hårdhed, [Janka] i endetræ | 30 MPa |
| Tabel nr. 1 Fysiske og mekaniske egenskaber | |
Kilder
Bøger
- Anbefalede plantenavne. Find den på www.gads-forlag.dk. Læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen
- Skove og plantager 2000. Bestil den hos Danmarks Statistik
- Skoven og dens dyrkning (1988), H. A. Henriksen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
- Gyldendals Farveflora. Køb den hos Gyldendal
- Møller, P.F. og Staun, H. ”Danmarks træer og buske”, Politiken 2001
- Skov- og Naturstyrelsens Træartspolitik, 1999. Se den hos Skov- og Naturstyrelsen. (Skov og Naturstyrelsen ændrede i år 2011 navn til Naturstyrelsen)
- W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
- Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965. Dansk Skovforening
- Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
- F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951
Håndbøger om træ
- F. Y. Henderson: A handbook of softwoods. Building Research Establishment (BRE). Watford WD2 7JR England 1986
- TRÆ 70 – Træmaterialer (TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber, udgået)
- TRÆ 69 – træarter (TRÆ 49 – 58 træarter, udgået)
- Træhåndbogen (2003), Villy E. Risø, Borgen
Standarder, normer, regler, love m.m.
- DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995
Tidsskrifter
- Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik : Skove og plantager 1990. Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik 1993. Naturstyrelsen. (Skov og Naturstyrelsen ændrede i år 2011 navn til Naturstyrelsen)
- Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek – Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm 1995
10 kommentarer
Jeg vil gerne vide om där vokser hvid tryffel i symbiose med Douglas gran i Danmark og om ikke vilken svamp kan jeg finde der. Venligst Grethe Fauland
Hej TRÆ.DK
Vi skal til at beklæde vores træhus med lodrette Douglas brædder. Vi vil gerne beholde træet naturlig farve. Hvilken miljøvenlig behandling vil i foreslå vi giver beklædningsbrædderne?
Trætjære og linolie blandet 1:1 er en god, naturlig til træbeskyttelse. Det gør træet en smule mørkere, hvilket beskytter mod solens nedbrydning.
Hej træ.dk
Jeg er igang med at skrive en opgave til Geografi, og kunne i den forbindelse godt tænke mig at vide, hvor i verden man kan finde flest Douglas træer?
Hej Smilla, Douglasgran (Pseudotsuga ssp.) vokser langs kysten fra det vestlige British Columbia sydpå til det Californien. I Oregon og Washington vokser træet fra den østlige grænse til Stillehavskysten i vest.
Venlig hilsen
TRÆ.DK
Hej
Jeg har købt et par planker douglas i længden 250 cm, 8 cm tyk og 80 cm bredt. Det kommer fra savværket og nu mangler jeg svar på tørring af det. Bordet skal bruges som kontorbord og hvor længe skal det ligge og tørre inden jeg begynder at slibe det med min båndpudser? Der er få steder hvor det er begyndt at sprække lidt. Gør det noget?
Det ligger nede i min kolde garage, som er indendørs. Er det ok eller skal det helst ligge udenfor i et tørt skur?
Kan jeg beklæde en hal med skåret douglasblanker, spn har ligget et par måneder eller risikere jeg at det vrider for meget?
Hej
Hvor tørt skal Douglas være før man kan benytte det til at lave møbler? 🙂
Jeg kan se at der er mange der anbefaler ned omkring 10% generelt til træ, men gælder det samme for douglas?
Træ.dk gør opmærksom på, at vi ikke yder rådgivning til konkrete projekter.
For juridisk, teknisk og anden faglig rådgivning vedrørende anvendelsen af træ henvises til Teknologisk Institut og Træinformation.