Træfiberplader

MDF er en forkortelse for Medium Density Fibreboard. Det er en særlig kategori af træfiberplader.

Fælles for træfiberplader er at de fremstilles af løv- eller nåletræ, som findeles til fiberstørrelse og samenpresses til plader. Der skelnes mellem fiberplader fremstillet ved en våd proces uden anvendelse af lim og fiberplader fremstillet ved en tør proces under anvendelse af lim.

Ved den våde proces anvendes samme teknik som kendes fra fremstilling af papir. Det kan du læse mere om i leksikonartiklen ’Fremstilling af Papir’ . Her udnyttes træets indhold af lignin til at sammenbinde træfibrene. Lignin er en af de tre kemiske hovedbestanddele i træ. Læs mere i leksikonartiklen ”Opbygning af træet”.

Den våde proces anvendes ved fremstilling af traditionelle træfiberplader som f.eks. masonitplader.

MDF fremstilles ved en tør proces, der i vidt omfang ligner processen for fremstilling af spånplader.

Fiberplader har ligesom spånplader den fordel at de kan fremstilles af billige råmaterialer, nemlig rester fra træindustrien og småt dimensioneret udtyndingstræ fra skovene. Fiberplader kan også fremstilles af andre plantefibre. Fremstilling af MDF-plader med fibre fra oliepalmen er f.eks. udbredt i Indonesien og Malaysia.

Opbygning og produktion af MDF

MDF-plader har kun været fremstillet kommercielt siden 1960’erne. MDF består af træfibre påført lim, der i tør tilstand er lagt som et tæppe, og derefter sammenpresset til en plade under høj temperatur og tryk. Ved denne proces hærder limen, og MDF-pladen opnår efter afkøling de endelige egenskaber.

Typen af lim er normalt urea- eller melamin lim. Indholdet af lim er mellem 8 % og 10 % af vægten.

 

MDF plade

MDF plade (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik)

 

Anvendelse og bearbejdning

MDF anvendes i stort omfang til møbler og inventar. MDF anvendes også til emballage samt i voksende omfang til konstruktionsbrug.

På byggepladsen bearbejdes MDF efter de samme metoder og med de samme værktøjer som almindeligt træ. MDF-plader har flere fordele i forhold til eksempelvis spånplader. F.eks. gør den finere materialestruktur det muligt at tilpasse og fræse kanter af f.eks. en bordplade på samme måde som massivt træ. Desuden kan der under fremstillingen indpræges et åremønster i pladen, så den efter overmaling ikke behøver et lag finér eller anden overfladebelægning.

Ved bearbejdning af MDF udvikles der støv, så det anbefales at anvende åndedrætsværn.

Typer, anvendelsesklasser og mærkning

For at kunne bruge MDF pladen forsvarligt i byggeri, er der lavet standarder for pladernes kvalitet. Standarderne sætter minimumskrav til pladetyper og materialeegenskaber i forhold til den konkrete anvendelse.

De standardiserede kvaliteter er angivet i de europæiske produktstandarder, de såkaldte DS/EN´er. For MDF i forskellige anvendelser hedder den relevante produktstandard DS/EN 622, del 5. Den definerer 4 kvaliteter, hvoraf to kvaliteter MDF LA og MDF HLS egner sig til konstruktionsbrug.

Ved valg af kvalitet skal der tages hensyn til den fugtpåvirkning, der kan forventes ved pladens anvendelse. Trænormen DS 413 definerer tre klasser for anvendelse:

  • Anvendelsesklasse 1 er karakteriseret ved tørre omgivelser,
  • Anvendelsesklasse 2 tillader lejlighedsvis højere fugt (f.eks. i uopvarmede fritidshuse, garager o.l.)
  • Anvendelsesklasse 3 tillader stor fugtpåvirkning.

Til konstruktionsbrug (i henhold til DS/EN 13986) accepteres begge pladekvaliteter i anvendelsesklasse 1, mens kun kvaliteten MDF.HLS accepteres i både anvendelsesklasse 1 og 2. MDF accepteres ikke i anvendelsesklasse 3.

MDF til konstruktionsbrug skal være CE-mærket.

Få nærmere detaljer om standarderne og CE-mærkning hos Dansk Standard, Teknologisk Institut eller Træinformation.

Fysiske egenskaber

Densitet

MDF-pladers densitet er højere end densiteten af det anvendte træ. Det er nødvendigt for at kunne lime fibrene til hinanden: Limen har en højere densitet end træet, og fibrene presses tæt sammen når limen skal hærde. Typiske middeldensiteter for MDF ligger mellem 600-850 kg/m³.

Fugtbalance

Fugtindholdet i MDF indstiller sig i balance med den omgivende lufts relative fugtighed – ligesom i almindeligt træ.

På grund af varmpresningen vil fugtprocenten ved ligevægt være lidt lavere end i almindeligt træ.

Fugtbetingede dimensionsændringer

For at forebygge problemer med fugtbetingede dimensionsændringer af MDF, er det vigtigt, at have kendskab til de fugttekniske egenskaber.

Pladernes fugtindhold skal allerede før indbygningn tilpasses til fugtforholdene på anvendelsesstedet.  Ellers kan konstruktionen skades, når pladerne udvider sig eller svinder efter de er gjort fast.

Limningskvalitet

Kvaliteten af lim er afgørende for pladernes fugtbestandighed. Limen skal kunne tåle den fugt som pladerne udsættes for.

Formaldehyd

Formaldehyd er en kemisk forbindelse, som forekommer naturligt i bl.a. træ, æbler, tomater og gulerødder.

Formaldehyd indgår i visse limtyper som indgår i produktion af bl.a. MDF.
I 1970’erne konstaterede man store problemer med indeklimaet i boliger, skoler og institutioner på grund af høje formaldehyd niveauer i indeluften. Derfor er der indført begrænsninger så pladematerialer afgiver væsentligt mindre formaldehyd end før.

Plader som er limet med en formaldehydafspaltende lim skal opfylde følgende grænseværdier:

Formaldehydindhold ≤ 8 mg/100g

Formaldehydemission ≤ 0,124 mg/m3

På trae.dk kan du læse mere om formaldehyd.

8 kommentarer

  1. Thomas Runge-Jessen siger:

    Hej. Ved i hvor meget varme mdf plader kan tåle?
    Jeg har lagt varmemåtter ovenpå og de er ca 45c varme og kører døgnet rundt tilsat thermostat.

  2. Jens siger:

    Hej. Jeg har bygget en pladevæg af 16 mm mdf som skillerumsvægge i mine børns værelse. Pladerne er fra Silvan. Pladern lugter meget af MDF plade og jeg og min datter får tylivis kilden og kløe i næsen. Men min hustru og vores anden datter har ingen gener. Nu har vi malet pladernevmed grunder og hvid glas 40 træmaling. Kan vi forvente at malingen spærrer evt afgasning af formaldehyd inde?
    Er plader fra Silvan underlagt krav om emmision for formaldehyd?
    Hvor lang tid afgasser MDFplader formaldehyd?

  3. Carla siger:

    Hej:) Jeg er nysgerrig på det samme som Jens. Vi har bygget en køjeseng i MDF og jeg kan ikke finde noget konkret information, om hvorvidt den ubehandlet kan skabe dårligt indeklima. Hvor kan jeg monde finde noget info derom? Tak for hjælpen!

  4. Hans Jakob Eriksen siger:

    Hej. Vides det om en MDF plade (generelt set) mere miljøvenlig end et tilsvarende stykke helt træ? Findes der undersøgelser der sammenligner MDF plader med andre tilsvarende i en livscyklus-betragtning vedrørende miljø- og klimabelastninger? Mvh. Hans Jakob Eriksen

  5. Louise siger:

    Hej og tak for en god artikel. Jeg har et spørgsmål vedr. afgasning fra gamle plader. Kan man regne med at en MDF plade fra 1976 har afgasset sin formaldehyd eller vil den stadig afgasse snart 50 år efter produktionsdatoen?

  6. Jan Møller siger:

    Hej. mht brand, hvor mange kilojoule er der pr m2 i en 16 mm MDF plade

  7. Benny Arends siger:

    Hej 🙂
    Kan man bruge en alm.mdf plade til køkkensokkel og skal de evt males eller have ande fugtbehandling.
    Mvh. Benny Arends

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×