Tyskland – Skove og skovbrug

Tyskland generelt

Det tyske flag (Kilde: CIA World Fact Book)

• Areal: 357.021 km2. Det er ca. 8 gange mere end Danmarks areal.
• Befolkningstal: 82,4 millioner indbyggere (CIA World Fact Book 2006). Det er 15 gange flere end der bor i Danmark
• Bruttonationalprodukt pr. indbygger i 2005: 30.100 US$. Danmarks var 34.600 US$ (CIA World Fact Book 2006)

Kort over Tyskland (Kilde: CIA World Fact Book)

Beskæftigelse og omsætning i skov- og træindustrien

Skovbruget og træindustrien har stor betydning for det tyske samfund og for den tyske økonomi.

Skov- og træindustrien bidrager med ca. 3 % af Tysklands Bruttonationalprodukt, BNP og har en årlig omsætning på ca. 100 milliarder € (Kilde: Det Tyske Forbundsministerium for Ernæring, Landbrug og Forbrugerbeskyttelse, 2006).

Ca. 75.000 mennesker var i 2000 beskæftiget i det tyske skovbrug. I 2004 var ca. 494.000 personer beskæftiget i den træbearbejdende industri (kilde: FAO/UNECE 2005).

Tyskland er en stor producent og eksportør af træ og træbaserede produkter og blandt verdens 5 største eksportører af træ- og papirvarer (Kilde: FAO: State of the Worlds Forests 2003).

Tyskland er Europas største producent af savet nåletræ (ca. 17 millioner m³ i 2003) og papir (ca. 20 millioner tons i 2004). På verdensplan overgås den tyske papirindustri pt. kun af USA, Kina, Japan og Canada.

Skovareal og skovejere

Det tyske skovareal er ifølge FAO 11 millioner hektar (ha) (Kilde: FAO: FRA 2005), svarende til ca. 31 % af Tysklands samlede areal. Til sammenligning er ca. 12 % af Danmark dækket af skov.

Skovarealet har været konstant voksende i en lang årrække og er siden 1960 vokset med 500.000 ha, et areal der svarer til hele det danske skovareal. (kilde: det nationale skovprogram).

Ca. 46 % af skovarealet er ejet af private, mens resten er offentligt ejet med 20% under kommuner og 36% under delstater eller forbundsregeringen (Kilde: FAO Forestry Department country pages, 2003).

Hugst og tilvækst

Hugsten i Tyskland var i 2005 knap 61 millioner m³ råtræ, heraf gik ca. 6 millioner m³ til energiformål. Den årlige tilvækst er ca. 95 millioner m³.

En prognose, der rækker til 2020, viser at en årlig hugst på 58 millioner m³ kun vil udgøre ca. 70 % af den årlige tilvækst. (kilde: Det Nationale skovprogram)

Hugsten har ifølge FAO været stigende siden 1990, men det har den samlede træreserve også. Tyskland er et af de lande i Europa der har den største vedmasse pr. ha og har den største stående vedmasse af landene i EU.

I 2002 blev den stående vedmasse opgjort til næsten 3,4 milliarder m³. Det svarer til ca. 320 m³ træ pr. hektar. Til sammenligning er træreserven i de danske skove opgjort til 152 m³ pr. hektar.

Den gennemsnitlige tilvækst af træ i de tyske skove er høj, ca. 7,4 m³ /ha, på grund af gode jorde, gunstigt klima og skovpleje (Kilde: Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).

Tysklands træproduktion svarer til ca. 35 % af landets eget forbrug (det tilsvarende tal for Danmark er aktuelt ca. 20%) (Kilde: Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).

Sydtysk udsigt over Schwarzwald, Baden-Würtemberg. Typisk blanding af bøg og ædelgran. (Foto: Simon Auken Beck)

Træarter

Der findes ca. 60 hjemmehørende træarter i de tyske skove. Hovedtræarterne i de tyske skove er primært nåletræarter. Hovedtræarternes procentvise andel af den stående vedmasse er følgende (Kilde: Bundeswaldinventur, 2006):

• Rødgran og andre granarter (undtagen ædelgran): 36 %
• Skovfyr og andre fyrrearter: 21 %
• Lærk: 3 %
• Bøg: 17 %
• Eg: 9 %
• Andre træarter: 14 %

Der er ligesom i Danmark en større andel af løvtræer end i f.eks. Nordskandinavien. Både Tyskland og Danmark ligger i den såkaldte tempererede løvtræszone.

Ask og ær på Rhinflodslette, Rhinland-Pfalz, Tyskland (Foto: Simon Auken Beck)

Driftsformer

Der er stor variation mellem de enkelte delstater hvad angår dyrkningsformer og ejerforhold. Der ses både bevoksninger med blandingsskov og bevoksninger med ensaldrede monokulturer, dvs. skovarealer med kun én træart i samme alder (Bundeswaldinventur, 2002).

Foryngelsen sker ved skærmforyngelse (en del træer efterlades som læ), renafdrifter (alle træer fældes) eller plukhugst (kun udvalgte enkelttræer fældes). Der ses både plantning og selvforyngelse (Kilde: Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).

Tyndinger foretages regelmæssigt. Læs mere på trae.dk om forskellige driftsformer.

Fælles for de offentligt ejede skove i samtlige tyske delstater er, at man op igennem 90’erne har omlagt driften til naturnær skovdrift. Naturnær skovdrift er en samlebetegnelse for mere skånsomme former for skovdrift, som betjener sig af og understøtter naturens egne processer f.eks. ved anvendelse af naturlig foryngelse og vedvarende skovdække.

Herhjemme blev det i 2002 besluttet at driften af statsskovene i fremtiden skal omlægges til naturnær skovdrift.

Læs mere om naturnær skovdrift på naturnær skovdrift .

Andre hensyn i skovdriften

Renafdrifter kan virke begrænsende på den biologiske mangfoldighed. Dette afhænger dog meget af, hvor store områder, der fældes på en gang. Ved mindre renafdrifter er der hele tiden leveområder indenfor rækkevidde for dyre- og plantelivet.

Blandede bevoksninger giver normalt større biologisk mangfoldighed end bevoksninger med kun en træart.

Ligesom i Danmark er den tyske skovlovgivning i de seneste år blevet tilpasset i bæredygtig retning med mere fokus på skovenes flersidige formål. Den tyske skovlov fra 1998 sigter bredt mod at skovene forvaltes for at sikre både træproduktion, beskyttelse af naturværdier og sociale værdier.

Som en national udløber af Rio Konferencen om bæredygtig udvikling i 1992  og den efterfølgende skovpolitiske proces indførte Tyskland i 2000 et Nationalt Skovprogram som sigter mod en bæredygtig udnyttelse af de tyske skove.

Det nationale skovprogram gælder, som navnet antyder, for hele Tyskland, men enkelte tyske delstater er gået endnu videre og har formuleret regionale skovprogrammer for bæredygtig skovdrift.

Fredninger

I alt er mere end 7 % af Tysklands areal pålagt fredning. Hertil kommer naturparker med varierende fredningsbeskyttelse. Disse dækker yderligere mere end 16 % af landets areal. Vi har ikke oplysninger om, hvor stor en del af disse arealer, der er skovbevokset.
Forsyning af tysk træ til Danmark

Tyskland er Danmarks fjerdestørste leverandør af træ efter Sverige, Finland og Danmark selv. Omkring 11 % af Danmarks forbrug af træ- og papirvarer er produceret i Tyskland. Beregningerne er foretaget på basis af m³ råtræækvivalenter (dvs. regnet tilbage til den mængde råtræ, der er anvendt til produkterne).

Oveni skal lægges den mængde træ, der bruges til møbler, bøger og andre højt forarbejdede træbaserede varer, vi importerer fra Tyskland. Disse mængder er endnu ikke opgjort samlet for Danmark (Kilde: Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).