Træleksikonet
Masser af viden om træ

Skovrejsning - Danmark skal have mere skov

Resumé: 
Folketinget besluttede i 1989 at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en trægeneration. I løbet af 80-100 år skal skovlandskaber dække mellem 20 og 25 % af landarealet. Læs om hvorfor Danmark skal have mere skov og om hvordan det går med skovrejsningen.

Forfatter:
Martin Einfeldt og Jakob Rygg Klaumann

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=185

Danmark skal have mere skov

I denne artikel kan du læse om, hvorfor Danmark skal have mere skov. Desuden evalueres de første 10 års skovrejsning og tilskudsmulighederne til skovrejsning beskrives.

I 2005 var cirka 11 % af Danmarks areal skov. Tallet er steget konstant i 200 år, og det fortsætter.

I 1989 satte et bredt flertal i Folketinget det mål, at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af cirka 100 år. I 2002 fastholdt Regeringen dette mål i sit Nationale Skovprogram: ”Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år)”. Skovrejsning er derfor blevet et erklæret mål i den danske skovlov: ”Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet.”

Formål med skovrejsningen

Skovene leverer mange produkter og serviceydelser, og skovene har til alle tider skulle opfylde mange forskellige mål på en gang.

Siden 1989 er der imidlertid sket et betydeligt skift i formålet med skovrejsningen. Skovrejsningen blev i starten set som et redskab mod overproduktion i landbruget og knaphed på træ. I dag er målene med den fremtidige skovrejsning bl.a. at etablere skove, der kan tilgodese friluftslivet og rekreative muligheder især i nærheden af byerne. Skovrejsningen skal også sikre rent grundvand, forbedre levemulighederne for dyre- og plantelivet, sikre produktionen af træ samt forøge lagringen af kuldioxid (CO2) i skovene.

Miljøbeskyttelse og forbedring af de rekreative muligheder er således centrale formål ved skovrejsningen. Læs mere i Skovenes rekreative værdi i Danmark.

Flere skove producerer mere træ

Træ er verdens mest miljøvenlige råstof. Man siger at træ er en fornyelig ressource, i modsætning til fx metal og olie (og plast som er lavet af olie) som hentes op fra jorden. Træ kan brændes, og man udnytter da energien inde i træet. Det er i princippet ren solenergi.

Plantning af skov
Foto: Janne Bavnhøj

Flere skove binder mere CO2

Træer bruger luftens kuldioxid (CO2) til at vokse. Kuldioxid er en byggeklods i træets celler, og når træer og skove binder luftens CO2 hjælper de til at formindske drivhuseffekten. Også jordbunden i en skov binder meget af luftens CO2.

Hvis træet som materiale bliver brugt til fx at bygge huse eller producere møbler, fortsætter bindingen af CO2 i disse produkter. Hvis produkterne til sidst bliver brændt eller rådner, bliver CO2 sluppet ud i luften igen i samme mængder, som blev bundet dengang træet voksede. Nettoudledningen af CO2 er derfor nul. Derfor siger man at træ er CO2-neutralt. Når skoven plantes til igen, efter træer er blevet fældet, bindes CO2 igen. Derfor er CO2 bundet i et permanent kredsløb i skove, hvor der sker gentilplantning som f.eks. Danmarks skove.

Jo mere skov, jo større binding af CO2. Den planlagte fordobling af Danmarks skovareal i løbet af det 21. århundrede vil binde omkring 350 millioner tons CO2. Det svarer til 6 gange Danmarks årlige udledning af CO2. Skovrejsningen alene er ikke nok til at Danmark kan overholde sine internationale forpligtelser i klimapolitikken. Men binding af CO2 ved skovrejsning er en vigtig miljøgevinst ved siden af alle de andre gevinster ved de nye skove. Læs mere i artiklen "Billig lagring af CO2i skovene".

Flere skove giver et rigt dyre- og planteliv

Danmark var oprindelig et skovland og en stor del af den oprindelige natur er knyttet til skove. De danske skove rummer derfor flere naturværdier end andre naturtyper.

Da menneskerne ryddede Danmarks skove fra stenalderen og frem til omkring 1800, forsvandt hovedparten af de naturlige skove og dermed også store dele af den biologiske mangfoldighed. 

Når Danmarks skovareal skal fordobles, har vi chancen for også at få flere urørte skove og andre skove med et særlig rigt dyre- og planteliv.

Danmark har en såkaldt naturskovsstrategi (Se artiklen: Skove og skovbrug i Danmark). Den sigter mod at udlægge 40.000 ha til naturskov, urørt skov og gamle driftsformer som plukhugst, stævning og græsning senest år 2040 (se ordforklaring). Formålet er at give bedre levemuligheder for dyr og planter, som normalt findes i disse skovtyper. I det nationale skovprogram fastholdes og udbygges denne målsætning ved at stræbe hen imod at ca. 10 % af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

  •  Naturskov er selvgroet skov af naturligt indvandrede danske træarter (Skov- & Naturstyrelsens definition).
  • Urørt skov er skov som tages helt ud af drift.
  • Plukhugst er en gammel driftsform, hvor man kun fælder enkelte træer og derved undgår store huller i skoven.
  • Stævning er ligeledes en gammel driftsform, hvor man udnytter at visse træarter efter nedskæring kan skyde igen fra roden.
  • Ved Græsning lader man græssende dyr holde skovbunden åben.

Tilplantningen af skov på landbrugsjord vil gavne biodiversiteten. Generelt er den biologiske mangfoldighed i skove nemlig større end i landbruget, eftersom skovene drives mindre intensivt og der bruges langt færre sprøjtemidler mod fx ukrudt og insekter. Desuden består en stor andel af de nye skove af hjemmehørende løvtræarter, som har en rigere flora og fauna tilknyttet end indførte træarter.

Der går desuden længere tid mellem at afgrøderne høstes. En egeskov står fx i 120-150 år, før den fældes. Det giver lang kontinuitet og muligheder for dyr og planter at leve uforstyrret i lange tidsrum.

I en ny skov indfinder typiske skovfugle og større pattedyr som f.eks. rådyr sig ofte relativt hurtigt. En typisk skovbundsflora indvandrer derimod langsomt. Vestskoven, vest for København, blev anlagt i 1967 og har allerede et klart visuelt skovpræg. Der vil dog gå lang tid, før man oplever den helt samme skovflora som i gamle skove. Forskere vurderer, at der kan gå helt op til 800 år før man ikke længere kan se på sammensætningen af arter om skoven er plantet eller vokset frem af sig selv. Indvandring af dyr og planter fra omkringliggende ældre skove bliver lettere og hurtigere, hvis de nye skove anlægges i nærheden eller i direkte tilslutning til de gamle skove.

Biodiversiteten fremmes også generelt ved en varieret og naturnær skovdrift. Det er netop hvad Danmarks Nationale Skovprogram og Skovloven lægger op til (se artiklen: Skovdriften og miljøet).

Flere skove giver rent grundvand

Den planlagte skovrejsning skal blandt andet sikre rent drikkevand i fremtiden. Skove beskytter nemlig mod forurening af grundvandet, fordi der næsten ikke anvendes gødning og pesticider i skovene. I statens skove er man fx holdt helt op med at bruge pesticider til at bekæmpe ukrudt og skadedyr.

Forskerne er enige om, at de nye skove vil have en overvejende positiv virkning på grundvandet i forhold til fortsat landbrugsdrift. Dette gælder især på lerjorder, og når der plantes løvtræer.

Nitratudvaskning

De fleste af de nye skove vil blive plantet på landbrugsjord som har været gødet, kalket og behandlet med sprøjtemidler mod skadedyr og ukrudt. Den nye skovjord arver derfor landbrugsjordens egenskaber inklusiv en stor pulje af kvælstof i jorden.

Der vaskes mere nitrat ud til grundvandet fra skovrejsningsarealer end fra gamle skove. Nitratudvaskningen fra nye skove vil dog stadig være mindre end fra landbrugsjord.

Nitratudvaskningen på skovrejsningsarealer er ikke konstant men svinger over årene i takt med træernes opvækst og behov.

Udvaskningen af nitrat er særlig stor i starten når man evt. behandler jorden ved pløjning og ukrudtsbekæmpelse. Udvaskningen vil sandsynligvis fortsætte indtil træerne er vokset til en størrelse hvor de kan optage alt kvælstof og bruge det til vækst (5-10 år).

Herefter vil udvaskningen være lille indtil træerne har dannet de fleste dele af trækronen og lukket sig til en skov (15-25 år). Når træerne har vokset sig store har de ikke længere brug for så meget kvælstof som tidligere. Træets krone virker som et luftfilter og når træerne vokser sig store opfanger de større og større mængder af den kvælstof, der tilføres fra atmosfæren (forurening). Sammen med den store pulje kvælstof fra landbrugsjorden betyder det at udvaskningen sandsynligvis vil stige igen (25 år og ældre).

Tungmetaller

Mange årtiers gødskning og kalkning af landbrugsjorde har medført giftige tungmetaller i det øverste jordlag. Når man holder op med at dyrke jorden og planter skov i stedet, bliver jorden gradvist mere sur, blandt andet fordi der ikke længere kalkes. Jo mere sur jorden er, jo større er risikoen for at tungmetaller kan blive frigivet og sive med jordens vand ned til grundvandet.

Forskere peger på at denne risiko kan være til stede på jordtyper med lavt pH. For at der kan ske udvaskning af tungmetaller til grundvandet, skal pH være mindre end 5 fra jordoverfladen til grundvandet. Sådanne arealer findes primært i Vestjylland, mens de så vidt vides ikke findes på de lerede jorder i Østdanmark. Læs mere i artiklen "Tungmetaller og grønne skove".

Skov giver mere vand

Nye undersøgelser har vist, at fordampning fra løvskov på lerjorder er nogenlunde svarende til fordampningen fra landbrugsafgrøder. Landbrugsjorder på lerjorder er desuden oftest intensivt drænede. Op til 25 % af den årlige nedbør bortledes til grøfter og vandløb, og bliver derfor ikke til grundvand. I skove er der sjældent nævneværdig effekt af dræn og grøfter, og på skovrejsningsarealer vil træerne efter få år have ødelagt drænsystemet under de tidligere marker. Grundvandsdannelsen under marker på lerjorder, der tilplantes med løvtræ, vil derfor blive større.

På sandjorder, især hvis der plantes nåletræ, vil der derimod oftest være en modsat effekt. Landbrugsarealer på sandjorder er nemlig sjældent drænede, og der fordamper mere vand fra nåletræer end løvtræer, primært fordi nåletræerne har grøn krone hele året som ”fanger” nedbøren. I meget tætte nåleskove skal der eksempelvis falde mere end 2-5 mm regn i en regnbyge, før noget af nedbøren når skovbunden.

Flere skove giver rige muligheder for friluftslivet

Et vigtigt formål med skovrejsning er at give befolkningen bedre muligheder for friluftsliv i skove, da undersøgelser har vist, at befolkningen sætter stor pris på ture i skov og andre naturområder. Man prioriterer derfor især at plante nye skove nær store byer, hvor flere mennesker får glæde af dem. Skove fjernt fra byerne har dog også vigtige værdier for friluftslivet, nemlig stilhed, mørke om natten og følelsen af isolation. Det er værdier, der sandsynligvis bliver større efterspørgsel efter i fremtiden. Læs mere om friluftsliv i skovene i artiklen Skovenes rekreative værdi i Danmark.

Friluftsliv
Foto: Janne Bavnhøj

Flere skove giver landskabet skønhed, stilhed og læ

Skovene giver endvidere andre fordele for landskabet. Skovene er smukke, de giver stilhed og de giver læ, også i landskabet uden for skoven.

Desuden giver skovene fordele, der kan måles i kroner og ører i form af øgede ejendomspriser og dermed øgede skatteindtægter ved bynær skovrejsning. Se f.eks. http://www.sl.kvl.dk/upload/6_2004a.pdf.  

Evaluering af de første 10 års skovrejsning

I 2000 gjorde Skov- og Naturstyrelsen status over skovrejsningsprogrammets første 10 år fra 1989 til 1998. Det viste sig, at skovarealet var steget, men ikke i det tempo der skal til for at fordoble skovarealet i løbet af cirka 100 år. Der er blevet plantet cirka 1.800 ha/år i snit i disse ti år.

Den samlede skovrejsning
Figur 1 Den samlede skovrejsning i perioden 1989-1998.
Kilde: www.skovognatur.dk
Klik på figuren for at se den i stor størrelse


 

Den samlede skovrejsning
Figur 2 Den samlede skovrejsning i perioden 1989-1998
Kilde: www.skovognatur.dk
Klik på figuren for at se den i større størrelse.
 
Hele evalueringen af skovrejsningsprogrammet kan læses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Status for skovrejsning
Figur 3 Skovrejsning siden 1989, hvor Folketinget besluttede
at det danske skovareal skulle fordobles.
Kilde:www.skovognatur.dk
Klik på figuren for at se den i stor størrelse

Skov- & Naturstyrelsen vurderer, at der siden 1990 er blevet plantet mere end 25.000 ha skov i Danmark. Siden 1997 har den private skovrejsning taget fart.

Tilskudsordninger

En fordobling af det danske skovareal forudsætter tilplantning på i gennemsnit 4.000-5.000 ha om året. Man sigter mod, at halvdelen af de nye skove skal være offentlige skove og halvdelen private. Til sammenligning er fordelingen i dag 1/3 offentlige skove og 2/3 privatskov.

De nye skove rejses af både offentlige og private instanser og personer. Det er blevet mere og mere almindeligt, at f.eks. kommuner og vandværker arbejder sammen med Skov- & Naturstyrelsen om at rejse nye statsskove for at sikre grundvandet.

Der er samtidig forskellige muligheder for tilskud til skovplantning. Tilskudsordningerne administreres af Skov- og Naturstyrelsen, og på deres hjemmeside www.skovognatur.dk kan man læse mere om mulighederne for økonomisk støtte til skovrejsning.

Artiklen er sidst redigeret i maj 2005 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen.

  Hjælp trae.dk
  Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden
  --------
Trae.dk - Danmarks  træportal 

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforeningen - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen - Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation