Træleksikonet
Masser af viden om træ

Skovenes rekreative værdi i Danmark

Resumé: 
90% af den voksne danske befolkning kommer en tur i skoven mindst en gang om året. Det vil sige, at skovene tiltrækker en betydelig større andel af den voksne befolkning end bibliotekerne og biograferne. En almindelig dansker kommer i skoven 10 gange om året. De fleste sætter pris på stilhed og vil gerne møde dyr i skoven. Lyse og gamle bøgeskove er mest populære. I fremtiden planlægges nye skove også ud fra hensynet til befolkningens friluftsliv.

Forfatter:
Karin Hansen og Frank Søndergaard Jensen, redigeret af Træ Er Miljø

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=189

Skovenes rekreative værdi i Danmark

Friluftsliv og skovloven

Friluftsliv fremmer velvære og sundhed. Skovene og andre naturområders betydning for befolkningens friluftsliv er stor, og fra politisk side bliver der lagt større og større vægt på skovenes rekreative værdi.

Et af den danske skovlovs formål (Skovloven) er at fremme bæredygtig skovdrift som blandt andet indebærer at hensynet til friluftsliv kan tilgodeses.

Hvordan benytter vi skoven til friluftsliv?

To landsdækkende undersøgelser (1976/77 og 1993/94) har målt hvordan danskerne benytter skovene. 2500 tilfældigt udvalgte danskere mellem 15 og 76 år svarede på et spørgeskema. Hovedresultaterne er:

  • Befolkningens indstilling til skoven og til ture i skoven har været ret stabil i perioden.
  • Omkring 90 % af befolkningen kommer en tur i skoven mindst én gang om året.
  • Den almindelige dansker kommer i skoven cirka 10 gange om året, og et besøg varer godt 1 time.
  • Fra 1976/77 til 1993/94 steg besøgstallet med cirka 15%. I samme periode faldt den gennemsnitlige længde af besøgene.
  • Undersøgelsen i 1993/94 viste at skoven blev besøgt cirka 50 millioner gange pr. år.
  • En sammenligning med andre undersøgelser viser at en større andel af den voksne danske befolkning kommer i skoven end de går i biografen, i teatret, på biblioteket, til koncert eller på kunstudstilling.

Hvorfor går vi i skoven?

Skovene i Danmark er ramme om mange forskellige rekreative aktiviteter. I de nævnte to undersøgelser blev skovgæsternes aktiviteter kortlagt. Danskerne går tur, lufter hund, studerer naturen, kører på cykel, jogger, rider, går på jagt, plukker bær, samler svampe - og meget mere.

Med folks mange forskellige formål med skovturen kan det være svært at undgå, at de forskellige aktiviteter generer hinanden. Man forsøger dog ofte at adskille skovens forskellige brugere med f.eks. naturstier, ridestier, motionsstier og cykelstier.

I skovens dybe stille ro

Begge undersøgelser viser, at befolkningen sætter stor pris på stilhed i skoven. Når man er på skovtur ønsker man ikke at møde andre mennesker, cyklister, ryttere, jægere, billister eller skovarbejdere med motorsave, maskiner eller traktorer. Man vil gerne være sig selv og nyde skovturen.

Skovgæsterne sætter stor pris på at komme forbi søer og vandløb i skovmiljøet. Desuden er det populært at møde rådyr og egern i skoven.

Hvilken type skov foretrækker vi

Det er også blevet undersøgt hvordan skovgæsterne ønsker at skovene skal se ud:

  • Skovgæsterne foretrækker generelt bøgeskove frem for granskove.
  • Både bøge- og granskove bliver mere populære jo ældre skoven er.
  • En lys, åben og kraftigt hugget skov foretrækkes frem for en mørk, svagt hugget skov.
  • Skovgæsterne holder mest af den type skov, som de kender og er vant til. F.eks. værdsætter vestjyder granskoven højere end østdanskere gør.
  • Skovgæsterne sætter ikke naturskov eller urørt skov særlig højt. Den lave vurdering af urørt skov bygger på, at publikum ikke ønsker at se stammer og grene på skovbunden samt træruiner i skoven. Urørt skov fremstår rodet, og de døde træer minder sandsynligvis for meget om forfald og død. Desuden er fremkommeligheden i urørt skov begrænset.

Den almindelige dansker opfatter skoven som et naturligt, stabilt og uforanderligt element, og man ønsker ingen kraftige forandringer i skoven. Derfor får man negative reaktioner fra publikum umiddelbart efter en renafdrift, hvor alle træer fjernes på én gang. Høsten af træ i skoven skal helst ikke kunne mærkes. Grene og kvas på skovbunden efter fældningen nedsætter befolkningens vurdering af skoven, sandsynligvis på grund af mindsket fremkommelighed og indtrykket af uorden i skoven.

Der spores desuden en stigende modvilje imod anvendelsen af kemisk ukrudtsbekæmpelse og gødskning i skoven.

Nye skove til rekreative formål

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte skove benyttes. Bynære skove bruges langt mere end skove ude på landet. Publikumspresset er derfor stort i de skove, der ligger tæt ved byerne. I forbindelse med Folketingets målsætning om, at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af 80-100 år, fra ca. 11% til 22% (se Skovrejsning i Danmark) planter man nu især flere skove tæt ved byerne af hensyn til befolkningens friluftsliv.

Hvad må vi i skoven?

Alle har ret til at færdes i naturen, og de danske skove er frit tilgængelige for offentligheden, så længe man tager hensyn til de regler, der findes for ophold og færdsel i skovene:

  • I de offentlige skove er der adgang døgnet rundt - og overalt i skoven (dog ikke hvor der er hegnet ind) til fods.
  • I de private skove er der adgang fra kl. 6 om morgenen til solnedgang – på veje og stier.
  • Man skal holde sig på afstand af bygninger og ikke komme nærmere end 50 m fra beboelse i de offentlige skove og 150 m fra beboelse i private skove.
  • Alle reglerne om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen findes i Naturbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen.

Artiklen er sidst redigeret i september 2008 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen

  Hjælp trae.dk    
  Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden
   
  --------    
Trae.dk - Danmarks  træportal     

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforeningen - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen - Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation