www.trae.dk
Danmarks portal for træ

Standarder for biobrændsler

Resumé: 
Ved udvikling af standarder for faste biobrændsler ønsker de europæiske lande at tilskynde til et øget forbrug af biomasse i Europa. Standarderne skal lette samhandlen mellem landene og styrke andelen af grøn energi og dermed reducere udledningen af CO2.

I den tekniske specifikation, der går før standarden, definerer man biobrændsel som “brændsel produceret direkte eller indirekte fra biomasse”, og at biomasse er “materiale af biologisk oprindelse undtagen materiale indlejret i geologiske formationer og fossileret”.

De tre hovedklasser er træ, urt og frugt.

Træ klassificeres som fast biobrændsel og efter handlet form, altså om der for eksempel er tale om flis, piller eller baller.

For de forskellige handelsformer angives en række specifikationer som skal oplyses, mens andre værdier er frivillige at oplyse. For eksempel skal indholdet af vand og aske oplyses for alle brændsler, hvorimod specifikation af brændværdi er frivillig.

I specifikationen anbefales fx at brændselspiller bør fremstilles af rent træ uden bark, og at askeindholdet ikke må overstige 0,7 vægtprocent.

I Danmark skal standarden godkendes af Dansk Standard. Forfatterne opfordrer fremtidige brugere til at få indflydelse på arbejdet ved at henvende sig til Dansk Standard

Forfatter:
Peter Daugbjerg Jensen og Susanne Westborg

Dato:
9-7-2003

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=519

Standarder for biobrændsler

Udviklingen af europæiske standarder for fast biobrændsel foregår inden for den europæiske standardiseringsorganisation CEN (Comité Européen de Normalisation) og har været i gang siden 1999.

Hvorfor standarder?

Da udviklingen af fælles europæiske standarder for faste biobrændsler startede, var der en række lande, som allerede havde nationale standarder. Sverige, Østrig og Tyskland har standarder for flis og træpiller, mens den største del af landene, herunder Danmark, ikke har standarder for faste biobrændsler.

Uens nationale standarder

Problemet med de foreliggende nationale standarder er de betydelige forskelle i testmetoder og anvendte kvalitetskriterier.

Hvad er brændsel hvad er affald

Rammerne for fast biobrændsel varierer fra land til land og dermed kan materiale, der opfattes som fast biobrændsel i et land, opfattes som affald i et andet. De forskellige muligheder, som foreligger i de nationale standarder, gør sammenligning af pris og kvalitet vanskelig - et problem som de europæiske standarder skal være med til at råde bod på.

Først teknisk specifikation dernæst standard

Arbejdet med at producere blot en enkelt standard er meget tidskrævende og da det haster med at få indført et fælles grundlag, har man valgt at udarbejde tekniske specifikationer (TS).

En teknisk specifikation har ikke så høj status som en “rigtig” standard (EN). Til gengæld kan den produceres hurtigere og anvendes typisk som en præstandard. En teknisk specifikation har en levetid på tre år. Efter tre år tages specifikationen op til revision, hvorefter den kan forlænges i yderligere tre år eller udgives som en europæisk standard.

Til toppenTil toppen

Hvad dækker standarderne

De nye standarder, som foreløbigt bliver tekniske specifikationer, udvikles i fem arbejdsgrupper indenfor CEN og vil blive udgivet på hovedsprogene.

Terminologi

Arbejdsgruppe 1 tager sig af  den tekniske specifikation for terminologi, hvor relevante definitioner samles. Heri kan for eksempel ses, at biobrændsel er “brændsel produceret direkte eller indirekte fra biomasse”, og at biomasse er “materiale af biologisk oprindelse undtagen materiale indlejret i geologiske formationer og fossileret”.

Til den egentlige terminologi er der tilføjet en ordliste, hvor de mest anvendte udtryk i forbindelse med faste biobrændsler findes på de forskellige sprog. Her kan man blandt andet se, at en prøve på hollandsk hedder monster og at murske ikke er et murerværktøj,
men det finske udtryk for knust træ.

Da fagtekniske udtryk ofte kan være vanskelige at finde i ordbøger, kan det være nyttigt med en sådan ordliste.

Klassifikation, specifikationer og kvalitetssikring

Arbejdsgruppe 2 arbejder med vigtige emner som klassifikation, specifikationer og kvalitetssikring. I den kommende TS for specifikationer og klasser, klassificeres de brændsler, der regnes med under faste biobrændsler, efter oprindelse.

De tre hovedklasser er træ, urt og frugt. Hverken tørv eller animalske restprodukter medregnes således under faste biobrændsler.

Udover oprindelse klassificeres de faste biobrændsler efter handlet form, altså om der for eksempel er tale om flis, piller eller baller.

For de forskellige former angives en række specifikationer; nogle af disse er normative, det vil sige de skal oplyses, mens andre bare er informative, hvilket vil sige at det er frivilligt at oplyse værdierne. For eksempel er indholdet af vand og aske normative parametre for alle brændsler, hvorimod specifikation af brændværdi er informativ.

Herudover findes også anbefalinger for brændsel af høj kvalitet til private forbrugere.

Her anbefales eksempelvis, at brændselspiller bør fremstilles af rent træ uden bark, og at
askeindholdet ikke må overstige 0,7 vægtprocent.

Metoder

Metoderne til bestemmelse af de forskellige værdier tager arbejdsgruppe 4 og 5 sig af.

Indsamling af prøver

Før en prøve kan analyseres, skal den indsamles og eventuel  neddeles. Metoderne til prøveindsamling og prøve neddeling udarbejdes af arbejdsgruppe 3.

Arbejdsgruppe 4 tager sig af de fysiske testmetoder som bestemmelse af askeindhold,
fugtindhold, størrelsesfordeling og holdbarhed af piller og briketter.

Endelig er der arbejdsgruppe 5, som behandler de kemiske testmetoder. Det drejer sig blandt andet om brændslernes indhold af svovl, klor og nitrogen.

En samlet oversigt over de tekniske specifikationer, som er under udarbejdelse, kan ses i
tabel 1.

Nr.  Tekniske specifikationer
1 Terminologi (foreligger allerede som TS)
2 Brændselsspecifikationer og klasser; Kvalitetssikring
3

Prøveindsamling; prøveindsamling fra lastbiler; Indsam-lingsplaner
og certifikater; prøveneddeling

4 Brændværdi; Askeindhold; Fugtindhold; Størrelsesforde-ling;
Mekanisk holdbarhed af piller og briketter; Rum-vægt;
Partikeldensitet; Flygtige bestanddele; Askesmel-tepunkt;
Fremmedlegemer; Brodannelse
5 Carbon, hydrogen og nitrogen; Svovl og klor; Vandoplø-selig
klorid, natrium og kalium; Uorganiske hovedele-menter;
Sporelementer; Omregning af resultater til an-den
basis
Tabel nr. 1 Oversigt over de tekniske specifikationer, som
er under udarbejdelse i de enkelte arbejdsgrupper (1-5).

 

Til toppenTil toppen

Status

Flere dokumenter er allerede sendt til godkendelse i de nationale standardiseringsorganer, hvilket i Danmark vil sige Dansk Standard. Der er fra dansk sidegjort et stort arbejde for at imødekomme danske ønsker og behov, men i sidste ende bliver der ofte tale om et kompromis mellem holdninger i de enkelte lande. De lande, som laver detaljerede og gennemarbejdede forslag, vil generelt få stor indflydelse på det endelige dokument
og således også på de vilkår, som vil gælde for den fremtidige handel med biobrændsler.

Desværre deltager de fremtidige brugere kun i begrænset omfang i udfærdigelsen af dokumenterne.

Derved risikerer branchen at miste indflydelse og efterfølgende komme til at leve med udstyr eller metoder, som er dikteret af andre lande. Seneste eksempel er metoden til bestemmelse af mekanisk holdbarhed for piller. Her er der på nuværende tidspunkt valgt et udstyr og en metode, hvor holdbarheden af træpiller testes ved brug af trykluft i stedet for tromlemetoden, som anvendes af danske pilleproducenter. Da tromlemetoden har en lang række fordele er der fra dansk side forsøgt at få tromlemetoden indført, men desværre kom de gode argumenter først på bordet et godt stykke henne  i processen, så det er tvivlsomt, om det er muligt at få gennemført en så væsentlig ændring.

En tidligere indsats fra producenterne kunne sandsynligvis have ført til de ønskede ændringer, og der kan derfor kun opfordres til, at fremtidige brugere søger indflydelse på arbejdet med udfærdigelsen af standarder. Dette kan ske ved henvendelse til Dansk Standard, som koordinerer den danske deltagelse i det Europæiske standardiseringsarbejde.

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforeningen - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen - Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation