Træleksikonet
Masser af viden om træ

Certificering af skovdrift - baggrund

Resumé: 
I denne artikel kan du læse om baggrunden for certificering af træ. Du kan se artiklens overskrifter i spalten til højre.

Certificering af træ er opstået på baggrund af bekymring for driften af tropiske skove. Gennem FN og en række topmøder har man formuleret en erklæring for hvordan vi skal forvalte skovene bæredygtigt, så fremtidige generationer får glæde af dem.

I Danmark har vi formuleret et nationalt skovprogram som resultat af bl.a. Skoverklæringen.

Bl.a. miljøorganisationerne satser på certificering som middel til at sikre en bæredygtig udvikling. Der er en række argumenter for og imod certificering som kan læses i denne artikel.

Forfatter:
Janne Bavnhøj

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=87

Certificering af skovdrift – baggrund

I denne artikel beskrives baggrunden for oprettelse af certificeringssystemer.

Du kan læse mere om certificering og internationalt samarbejde om skovdrift i artiklerne:

Det begyndte i 80’erne

Ideen til certificering af skovdrift opstod i 80ernes debat om driften af tropiske skove – især rydning af regnskov.

Debatten rummede bl.a. en bekymring for hvilke konsekvenser skovrydning havde for miljøet og hvordan man sikrede tropeskovslandenes muligheder for at omsætte egne naturressourcer til vækst og forbedring af levestandarden. Læs mere om  De om tropiske skove.

Brundtlandkommisionen

Især Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, nedsat af FN i 1983, satte fokus på en bæredygtig udvikling af Jordens ressourcer, herunder bæredygtig skovdrift.  Kommissionen kaldes ofte Brundtlandkommissionen efter dens norske formand Gro Harlem Brundtland.
Gro Harlem Brundtland

Bæredygtighed

Kommisionen udgav i 1987 rapporten "Vor fælles fremtid" som definerede begrebet bæredygtighed således:

"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov.”

Ifølge rapporten er bæredygtig udvikling en ændringsproces hvor der er balance mellem udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringer, den teknologiske udvikling og ændringerne i institutionerne og hvor alle aspekter øger både de nuværende og de fremtidige muligheder for at opfylde menneskehedens behov og forhåbninger.

I de efterfølgende internationale forhandling om skovenes bæredygtighed har især lande med tropisk skov lagt vægt på at en bæredygtig udvikling også skal ske med respekt for den nationale selvbestemmelsesret.

Global skovlov – en skoverklæring

I 1992 holdt FN topmøde i Rio de Janeiro, Brasilien, om miljø og udvikling. Det blev startskuddet til en aktiv proces for udvikling af skovdriften i en mere bæredygtig retning over hele verden.  På FNs hjemmeside finder du dokumenterne fra topmødet i Rio og de møder man senere har holdt.

Tropisk skov i Vietnam.
Foto: Janne Bavnhøj
Læs også leksikonartiklen Træ - et bidrag til bæredygtighed som omtaler Skoverklæringen fra Rio og forklarer begrebet bæredygtighed.

Mange havde håbet at FN ville vedtage en global skovlov – en skovkonvention - på mødet i Rio.

Det skete ikke. I stedet vedtog man den såkaldte skoverklæring, som er en politisk hensigtserklæring og derfor ikke lige så bindende som en konvention. Skoverklæringen fastlægger en række yderligere principper for bæredygtig skovdrift og fremhæver herunder den nationale ret til at udnytte, forvalte og udvikle egne skove.

Skoverklæringen

Skoverklæringen fastslog at skove skal

”forvaltes bæredygtigt på en måde som imødekommer de nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov".

Skoverklæringen findes på engelsk og på dansk kan du læse om skoverklæringen i bogen Strategi for bæredygtig skovdrift - betænkning nr. 1267. Den kan købes på danmark.dk

Siden mødet i Rio har der været kraftige politiske aktiviteter verden over for at efterkomme skoverklæringen og fremme bæredygtigt skovbrug. I Europa er det især de europæiske skovministres række af konferencer (fx Helsinki 1993 og Lissabon 1998) der har givet resultater.

Dansk skovprogram

I Danmark fik vi et nyt skovprogram som resultat af bl.a. Skoverklæringen. Læs mere om Danmarks Nationale Skovprogram.

Til toppenTil toppen

Miljøorganisationerne satser på certificering

Især miljøorganisationerne var skuffede over at Rio-konferencen ikke førte til en global skovlov – og organisationerne havde ikke tillid til at den politiske proces til fremme af bæredygtigt skovbrug ville gå hurtigt nok.

Derfor valgte en lang række miljøorganisationer at satse på træmarkedet i stedet for politikere til at fremme bæredygtigt skovbrug.

Mærke på træet

Ideen var at forbrugerne, først og fremmest i den vestlige verden, ville foretrække træ med et mærke der garanterede at træet kom fra en veldrevet skov. Samtidig skulle forbrugerne gerne betale en merpris for mærket træ i forhold til andet træ. Det skulle gøre det økonomisk attraktivt for udviklingslandene at drive deres skove godt og lade skovene certificere så træet kunne få et bæredygtighedsmærke. Læs mere om certificeringsmærkerne.
Tropisk skov på Borneo
Foto: Janne Bavnhøj

Handelshindring eller miljøbeskyttelse ?

Udviklingslandene opfattede dog mere ideen om certificering og mærkning som en handelshindring end som en håndsrækning fra de rige lande: Hvorfor skulle kun tropetræ have et mærke og pålægges de omkostninger der følger med en mærkningsordning, hvis det viser sig at forbrugerne alligevel ikke vil betale ekstra for træet?

Ikke kun tropetræ

Miljøorganisationernes svar var at brede ideen om certificering af skovdrift og mærkning af træ ud til skove i hele verden. Det stemte med at miljøorganisationerne også mente at der var mulighed for at forbedre i de tempererede og nordlige landes skovdrift.

Argumenter for og imod

For certificering taler:

I debatten anvendes mange argumenter for certificering af skovdrift. De hyppigst nævnte er:

  • Med certificering kan man dokumentere hvad man gør ved skovene.  Det vil bl.a. sige at forbrugeren får sikkerhed for at træet ikke kommer fra ulovlig eller ødelæggende skovdrift.
  • Det kan øge tilliden til og anerkendelsen af skovbruget. 
  • Det giver skovbruget mulighed for at systematisere og forbedre sit arbejde. 
  • Det kan oplyse almindelige forbrugere om produkters oprindelse og miljøpåvirkning. 
  • Det kan øge tilliden til træprodukter og dermed deres konkurrenceevne overfor fx plast, stål, aluminium og beton. 
  • Det kan være et middel til at fremme bæredygtig skovdrift hvis forbrugerne viser sig at foretrække træprodukter fra skovdrift der er certificeret som bæredygtig.

Imod certificering taler:

Der anvendes også mange argumenter imod certificering. De hyppigst nævnte er:

  • Certificering og den politiske forbruger er ikke stærke nok til at fremme bæredygtig skovdrift, fordi den politiske forbrugers interesser og forbrugsmønstre svinger fra år til år. Bæredygtig skovdrift derimod skal være langsigtet og hvile på et grundlag (fx lovgivning) der er stabilt i årtier. 
  • Hvis forbrugerne ikke vil betale ekstra for certificeret træ, bliver resultatet at træet svækkes i konkurrencen med fx plast, stål, aluminium og beton.
  • Man risikerer at svække informationen om at træet er et miljøvenligt materiale. Skove kan godt være veldrevne og miljøvenlige uden at være certificerede. Men hvis træ fra certificerede skove vinder frem på markedet, kan det være svært at overbevise forbrugere og politikere om at træ generelt - også fra ikke-certificerede skove - er et miljøvenligt materiale.
  • Certificering bliver konkurrenceforvridende til fordel for industriskovbrug i stor skala. Flere af de nuværende systemer til certificering er forholdsmæssigt dyrest for små skovejendomme.

Til toppenTil toppen

Certificering er i fuld gang – og debatten fortsætter

Certificering er stadig et af de varmeste emner i debatten om verdens skove.

Men nu diskuterer man ikke så meget som i 1990erne om certificering er godt eller skidt – for certificering er en realitet over hele verden, og det ser ikke ud til at forsvinde foreløbig.

Certificeringssystemer

Der er udviklet masser certificeringssystemer for skov. Nogle af systemerne konkurrerer imod hinanden om markedsandele, andre systemer anerkender hinanden gensidigt i håb om at skabe mere afklaring for forbrugerne på området.

Men det store åbne spørgsmål gælder stadig forbrugernes fremtidige adfærd: Vil deres efterspørgsel på træ fra certificeret skovdrift vokse sig så stor at det får nogen betydning på markedet og ad den vej på skovdriften? Eller vil forbrugernes interesse for sagen og for at vælge mærkede træprodukter sygne hen i løbet af nogle år?

Kun tiden kan give svaret.

Artiklen er sidst redigeret i januar 2005 og opdateringen er finansieret af Produktudvklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen

  Hjælp trae.dk
  Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden
  --------
Trae.dk - Danmarks  træportal 

 

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforening - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning - Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation