Et sommerhus tager form

14

Et typehus udelukker ikke personligt præg og bæredygtige valg.

Af -

Læs forrige indlæg om Jettes sommerhusbyggeri her.

Mit lille sommerhus på 50 m2 var købt som et medbyg hus – hvilket betyder, at selve huset og opsætningen af det bliver klaret af byggefirmaet. Men fundament og kloakering m.m., det stod jeg selv for.

Huset blev leveret på en lastbil og samtidig ankom tømreren, og så blev huset ellers stillet op på punktfundamentet. Sektion efter sektion blev monteret og skruet fast, og på kun en dag var huset rejst.

Sommerhus uden mus

Sommerhus i FSC-certificeret træ.

Gulvkassette, skruet ned i punktfundamentet og klar til at blive fyldt med 250 mm træfiberisolering. Det blev blæst ind. Foto: Jette Rosendal.

Sommerhus i FSC-certificeret træ.

Gulvkassetterne fyldt med træfiberisolering. Foto: Jette Rosendal.

Husets gulv er bygget op af store rammer. Inden i dem blev lagt plader, som holder mus og andre dyr ude. Der blev desuden monteret et musebånd rundt om huset – med samme formål 🙂

Sommerhus i FSC-certificeret træ.

Foto: Jette Rosendal.

Den fineste facadebeklædning

Det var januar og det var koldt, da huset blev sat op. Men de følgende uger fik tømrerne beklædt huset med det fineste cedartræ (western red cedar – på dansk kaldet thuja, red.). Det vejer næsten ingenting, dufter godt og er meget bestandigt. Der skal ikke gøres noget ved det de første mange år. Den smukke rødbrune farve vil dog gråne med tiden på grund af sollyset.

Sommerhus i FSC-certificeret træ.

Foto: Jette Rosendal.

Sommerhus i FSC-certificeret træ.

Byggefirmaet stod også for at få lagt tag på. Et miljøvenligt tagpap. Foto: Jette Rosendal.

Sommerhus i FSC-certificeret træ.

Den skønne overdækkede terrasse i lærk. Foto: Jette Rosendal.

Huset er et standard hus, men for at få en byggetilladelse måtte det rettes lidt til. Blandt andet blev terrassen her lukket med et glasparti og en dobbeltdør bagerst. Efterfølgende har det vist sig, at være en god løsning – der vil ofte være læ i den fine krog her 🙂

Terrassen er lærketræ, også valgt, fordi det er meget vejrbestandigt og ikke kræver så meget vedligeholdelse.

Efter ca. 6 uger, var byggefirmaet klar til at aflevere det monterede hus, og jeg kunne tage over. Eller rettere, nye håndværkere kunne gå i gang med at få lavet huset færdigt indvendigt. Det kom dog til at tage meget længere tid end beregnet, fordi det var svært at få skaffet certificeret bæredygtigt  douglas, som huset skulle beklædes med indvendigt.

Men det kom – og tømreren gik i gang.

4

Jette Rosendal

Blogger om byggeri af nyt træsommerhus af bæredygtige materialer.

Profil

14 kommentarer

  1. René Gejl siger:

    Hej Jette – Dejligt at følge med i dit byggeri og godt at se du har taget nogle gode bæredygtige valg i dit byggeri.
    Hvilken plade har du lagt i bunden af huset? Jeg er nemlig selv på vej igang med et byggeri og er på udkig efter en “grøn”/bæredygtig bundplade, som samtidig er så rotte/muse sikker som muligt.
    Vh
    René

  2. Kaare Thyregod Madsen siger:

    I nævner at træet blev beklædt med cedertræ. Mon ikke i mener Thuja? Det amerikanske handelsnavn Western Red Cedar er på dansk Almindelig thuja / Thuja Plicata. Thuja er en stærk rødkerne træart, hvorimod ceder (med “e”) dækker over slægten Cedrus, som er noget svagere og lysere, og som ikke indeholder imprægnerende kernestoffer.

  3. Kaare Thyregod Madsen siger:

    Hov: Fik lige øje på Jeres flotte forklaring til Western red cedar. I rest my case

    1. Jette Rosendal siger:

      Hej Kaare. Tak for oplysende kommentar – og ja, jeg er også blevet klar over at der er forskel på cedar træ, så er det såmænd fint nok at få det præciseret 🙂
      Venlig hilsen
      Jette

  4. Jette Rosendal siger:

    Hej René.
    Tak for din hilsen og kommentar. Jeg har lige haft fat i Green House, for jeg kendte ikke selv svaret 🙂 Men det er en Amroc cementspånplade som ligger nederst.
    Og rigtig god fornøjelse med byggeriet – det bliver helt sikkert spændende og udfordrende. Men skønt, når man er ved at være i mål 🙂
    venlig hilsen
    Jette

  5. Anna Sørensen siger:

    Uden mus? Ja, de forkerte steder kan mus godt irritere og lugten af mus er ikke rar i køkken og spiserum. ;o) Jeg tænker imidlertid på “Bonderøvens” skønne hus, hvor der er indbygget en ugle-fuglekasse i gavlen. Kunne man på en eller anden måde finde plads til musen også? Vi vil jo gerne have mus, bare de bliver de ‘rigtige steder’. ;o)

    1. Jette Rosendal siger:

      Hej Anna. Plads til mus 🙂 det har jeg alligevel ikke tænkt på. Men så længe de bliver ude i haven eller inde på marken, så fint nok med mig. Men inde – nej tak 🙂

  6. Ole P. Jensen siger:

    Kære Jette.
    Dejlig læsning!
    Mon det er muligt, at få lidt at vide om hvilke dimensioner bundrem, strøer og tømmer i væggene har?
    Mange hilsner Ole, Sorø

  7. Bodil Parsons siger:

    Kære Jette
    Vi er netop ved at bygge hus med samme træsorter. Vi skal til at beklæde huset med cedertræ. Vi er blevet anbefalet at behandle med cedertræsolie med pigment for at bevare farven. Har I nogen erfaring med det? Og tusind tak for at dele – det er et meget smukt hus. Mvh. Bodil

  8. Jette Holm Rosendal siger:

    Kære Bodil. Undskyld det meget sene svar, havde simpelthen ikke set kommentaren her 🙂 Men nej, jeg har ikke gjort noget ved cedartræet, så det er grånet i takt med at solens stråler har være fremme. Så jeg ved ikke, om det får farven tilbage ved at give det olie. Mit valg af træ var lidt ud fra, at det netop ikke behøvede nogen vedligeholdelse de første mange år. Tillykke med jeres hus, håber I er blevet rigtig glade for det. Venlig hilsen Jette

  9. Thorvald Johannes Pedersen siger:

    Personligt ville jeg også behandle facadetræet med et eller andet for at bevare den flotte farve. Har aldrig fattet idéen med at lade træet gråne til den grimme sølvgrå farve, hahahaha 🙂

  10. Jette Holm Rosendal siger:

    Hej Thorvald. Ikke enig 🙂 Jeg nyder i den grad ikke at skulle male træ – ud over terrassen, som får linolie hvert år. Men heldigvis er smag forskellig – det gør det jo interessant at læse om forskellige byggerier og bygherrers tanker 🙂
    Venlig hilsen
    Jette

  11. Malik Heilmann siger:

    Hej
    Meget spændende projekt. Skal selv igang med at bygge et hus på punktfundament.
    Er lidt nysgerrig mht. jeres valg af plader i kassetterne og træfiber isolering i bjælkelaget.
    Har et fungeret fint uden nogle form for problemer? For jeg overvejer kraftigt at gøre det på samme måde 🙂

    Mvh. Malik Heilmann

  12. Jette Holm Rosendal siger:

    Hej Malik. Og undskyld det meget sene svar, du har sikkert allerede bygget 🙂 Men jeg har ikke haft problemer med hverken pladerne nederst i kassetterne eller selve isoleringen. Det fungerer vældig godt, og gulvet er aldrig iskoldt. De bedste hilsner Jette

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Alle blogindlæg fra Jette Rosendal

Huset blev færdigt

Efter flere års arbejde og planlægning kan sommerhuset endelig tages i brug. Læs fjerde blogindlæg om Jettes sommerhus her.

Vi bygger videre

Det går fremad med det bæredygtige sommerhusbyggeri, og huset er så småt ved at tage form indvendigt. Læs tredje blogindlæg om Jettes sommerhus her.

Et sommerhus tager form

Et typehus udelukker ikke personligt præg og bæredygtige valg.

Fra tanke til handling – nyt træsommerhus ved Falsled

Hvis man knap nok kan slå et søm i et bræt - så er det godt at man kan købe og få overdraget et nøgleklart typehus. Læs nyt blogindlæg på Træ.dk.

Se flere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×