Tags: ,

Få styr på brændet med en elektronisk fugtmåler

0

Af -

Er dit brænde tørt nok?

At fyre med fugtigt brænde har flere uheldige konsekvenser. Brændet udnyttes ikke optimalt og så får man mindre varme for pengene. Desuden generer man sig selv og sine omgivelser med røg og sod.

Derfor er det vigtigt at man kun fyrer med tørt brænde. Anbefalingen fra Miljøstyrelsen lyder på maks. 18 % vandindhold.

Læs mere om brænde og fyring i Træ.dk’s brændetema

Tørt brænde kræver tid og plads

Man kan sikre sig tørt brænde ved at købe brændet i god tid og opbevare det under tag i et par år, inden det bruges. Mange brændeovnsejere køber dog brændet kort tid før fyringssæsonen, da de ikke har tid og plads til en længerevarende opbevaring.

Test af fugtindhold på øjemål

Hvordan kan man så vide om brændet er tørt nok? Man bl.a. vurdere:

  • Virker brændet fugtigt eller tørt at røre ved?
  • Virker brændet let eller tungt?
  • Lugter brændet som friskt eller tørt træ
  • Har to stykker træ der slås mod hinanden en dump lyd (vådt træ) eller en mere skarp ”klang” (tørt træ)?
Fugtighedsmåler fra Morsø

En elektronisk fugtighedsmåler kan være en god hjælp til at sikre at brændet er tørt nok inden det kommer i brændeovnen (Foto: Morsø)

Elektrisk fugtighedsmåler

At vurdere brændets fugtindhold på øjemål kan give en god indikation, men er i virkeligheden en ret usikker bedømmelse.

Derfor kan det være en god ide at anskaffe en elektrisk fugtmåler, som kan købes i byggemarkeder og brændeovnsbutikker. Prislejet varierer fra ca. 70 til 3.000 kroner, men ikke alle er lige gode (se mere nedenfor) og frem for alt skal måleren anvendes rigtigt for at få et pålideligt resultat.

Sådan bruges fugtmåleren

For at få et resultat man kan stole på skal man være omhyggelig når man bruger en fugtighedsmåler. For det første skal man følge brugsanvisningen og så skal man være opmærksom på to ting:

Fremgangsmåde:

  • Man skal måle på flere brændestykker og ikke kun stole på én måling.
  • De enkelte stykker skal flækkes og vandindholdet skal måles på den friske flade.

Gennemsnitsværdien af målingerne skal være under den anbefalede værdi på 18 %

Fugtighedsmålere under lup

De fleste fugtmålere virker efter hensigten – dog med ret varierende nøjagtighed. Det viser resultaterne fra en netop offentliggjort undersøgelse som Miljøstyrelsen har fået udført af Københavns Universitet.

Fugtmåler – en god hjælp

I undersøgelsen blev 8 fugtighedsmålere i forskellige prisklasser testet. Testen viste at fugtmålerne er en god hjælp til den uøvede, men ikke nødvendigvis særlig nøjagtig. En enkelt fugtmåler var så dårlig, at den måtte udgå af forsøget.

Nøjagtig i det ”kritiske område”

I gennemsnit ramte fugtmålerne ca. 3 % ved siden af den korrekte værdi. Den bedste måler ramte 2 % ved siden af, mens den dårligste i gennemsnit ramte 5 % fra den korrekte værdi. Ingen af målerne var troværdige når der var mere end 25 % vand i brændet, men heldigvis var de fleste målere dog lidt mere nøjagtige i det ”kritiske område” omkring 15-20 % vandindhold.

Pris og kvalitet

Testen viste også at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. De billigste var de mindst nøjagtige. Selv den billigste måler var dog i stand til at skelne vådt brænde fra noget, der var tilstrækkeligt tørt.

Hele rapporten med testresultater kan downloades som PDF: Afprøvning af fugtmålere til brænde

Kilde

Afprøvning af fugtmålere til brænde, Andreas E. Bergstedt, Københavns Universitet, Center for Skov & Landskab

Fakta

Læs mere:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×