Lofter af træ

Der er flere gode grunde til at vælge en loftbeklædning af træ:

  • Træ er robust – Træ er bestandigt mod mekanisk slid og kan tåle hårdhændet rengøring.
  • Træ er naturligt – Træ er en naturlig og fornybar ressource, træbeklædninger giver en gedigen, naturlig følelse i et rum. Ved valg af rå træoverflader kan brug af kunstige, kemiske midler helt undgås.
  • Træ giver behagelige overflader – Få andre materialer giver en så æstetisk og afvekslende overflade som træ. De forskellige materialetyper som brædder og f.eks. krydsfinerplader giver mulighed for forskellige mønstre og udtryk i beklædningen. Forskellige træarter giver mulighed for at vælge netop den farve og det udseende der passer til den individuelle smag og rummets natur. Vælger man at male eller tapetsere træet, har man stadig de samme muligheder som med andre materialer.
  • Træ er behageligt at arbejde med – Træ er let at håndtere og opsætte. Normalt er håndtering og opsætning af træ ren og uden gener for sundheden. Fordelen er klar, hvad enten man er selvbygger eller overlader arbejdet til håndværkere.

Beklædningstyper

Træinformation har udgivet en række bøger som er relevante ved konstruktion og valg af materiale til lofter.

Der findes et bredt sortiment af træ og træbaserede plader egnede til beklædning af lofter. Her omtales standard træprodukter og pladetyper. Vedrørende de særlige typer henvises til producentens tekniske oplysninger.

Krydsfiner og spånplader kan leveres med finerede overflader i forskellige træarter. Dermed kan man opnå et eksklusivt udseende til en rimelig pris og samtidig udnytte pladernes ønskede egenskaber som f.eks. styrke, fugtstabilitet og hurtig opsætning.

Træfiberplader kan leveres med mønstrede og prægede overflader færdige til opsætning. Dermed kan man til en lav pris opnå et udseende der fx minder om brædder.

Akklimatisering

Træ udvider sig eller svinder alt efter om det får henholdsvis højere eller lavere fugtindhold. Sådanne fugtbevægelser kan skabe problemer i anvendelsen. For alle indvendige beklædninger udført af træmaterialer er det derfor vigtigt at foretage en akklimatisering for at undgå fugtbevægelser: Dette foretages ved, at træet eller træpladerne oppindes i et rum med en luftfugtighed, som vil forekomme i den færdige bygning.

Varigheden af oppindingen er afhængig af materialetype og dimension. For eksempel bør lagertørre profilbrædder oppindes 3 uger inden opsætning, mens krydsfinerplader, der har mindre fugtbetingede bevægelser, ikke behøver så lang tid. Af samme årsag må træ til indvendigt brug ikke oplagres udendørs.

Lofter – konstruktion

Lofter af træ kan opsættes ikke blot i tørre rum, som omtalt her, men også i baderum og badestuer. Der henvises til “TRÆ72: Træ i Vådrum“. Ved lofter mod kolde tagrum skal der opsættes en dampspærre, der skal være lufttæt, også i samlingerne.

Endvidere kan loftbeklædningen have en brandteknisk/brandbeskyttende funktion for den ovenliggende konstruktion.

Montering af profilbrædder

Loftbeklædning opsættes normalt på spredt forskalling. Træbaserede pladers begrænsede tykkelse medfører, at de altid opsættes på forskalling.

Profilbrædder har derimod større stivhed og styrke, så de kan opsættes med større afstand mellem sømningspunkterne, hvorfor de kan opsættes direkte på loftbjælkerne eller spærene.

 

246 2b

Eksempler på loftbeklædning med krydsfiner på etageadskillelse og loft mod koldt tagrum. (Kilde: TRÆ 38, 1995).

 

Tabel: Forskalling, afstande og sømdimensioner.

Afstand mellem
bjælke/spær, m  
Forskallings-
afstand, m  
Brædder, txb, mm   Firkant søm   Antalsøm
1,0 0,3
0,4
0,6
19×100
25×100
32×70
28/65
31/80
34/90
2
2
3
1,2 0,3
0,4
0,6
32×70
32×100
38×75
34/90
34/90
34/90
2
2
3
1,5 0,3
0,4
0,6
38×100
38×125
38×125
38/100
38/100
38/100
2
2
3

 

Forskallingsbrædderne kan opsættes med spunskruer i stedet for søm. Der bør opsættes 2 skruer i hvert fastgørelsespunkt. En 3,5×70 mm skrue kan erstatte et 38/100 søm, og en 3,5×60 mm skrue et 34/90 søm.

Det er væsentligt, at forskallingsbræddernes tykkelse er under 40 mm, idet loftet ellers betragtes som et nedhængt loft, hvortil brandkravene er strengere.

Loftbeklædningen opsættes på den spredte forskalling eller for brædders vedkommende evt. direkte på spærene, med en centerafstand (“c-c”) højst som anført i tabellen nedenfor.

 

Tabel: Mindste plade- eller bræddetykkelser i mm for nogle centerafstande c-c mellem spredt forskalling eller spær.

Afstand c-c, mm
300   400 600 900 1000
Anvendelig træbeklædning:
Træfiberplade 11 – 12 12
Spånplade         9 9 12
Krydsfiner
Med profil parallel med forskalling
7,5
u. profil
9
12
12
15
Profilerede brædder
Hulrum bag max. 25 mm
Hulrum bag max 40 mm
15 15 15
21
15
21
21

 

Profilbrædder fastgøres med én dykker i hvert bræt. Slå brædderne godt sammen inden fastsømning. Slå ikke direkte på bræddernes kant, men på en slagklods skåret af et bræt. Brædderne kan sømmes med synlig eller skjult sømning, se figur nedenfor

 

Synlig og skjult sømning. Alle søm eller dykkere forsænkes med en dyknagle. (Kilde: Trælasthandlerunionen, 1986)

 

Montering af plader

Træplader monteres efter leverandørens anvisning. Træplader med fineroverflade kan sømmes med skjult sømning, se figuren ovenfor. Søm i træplader til overfladebehandling skal slås godt i, så der kan spartles hen over dem.

Sømdimensioner og sømafstande i træplader er angivet i tabellen

Tabel: Søm til loftbeklædning.

 

Beklædning og     Søm    Sømafstande langs understøtning, mm
Spånplade 10
12
16
18/35
20/40
25/55
100
Træfiberplade 12 20/40 150
Krydsfiner 7,5
9
12
15
18/35
18/35
22/45
25/55
100
Profilbrædder 15
21
22/45
28/65
1 stk. ved hver understøtning

 

 

Overfladebehandling og rengøring af trælofter

Profilbrædder kan stå ubehandlede og rengøres med sæbespånevand. Ønskes en anden overfladekarakter, kan brædderne ludbehandles (gøres bedst inden opsætning) eller gives en overfladebehandling med klar eller pigmenteret lak/maling.

Brædder eller finerede træplader kan gives klar lak med et middel, der modvirker træets mørkning med tiden. For eksempel interiør-lak. Endvidere kan der anvendes et træbeskyttelsesmiddel egnet til indendørs brug, f.eks. kan det være let pigmenteret, så der opnås en ludbehandlet virkning.

Lofter af byggeplader, der skal stå med en glat, malet eller tapetseret overflade, skal forbehandles. Over alle samlinger skal der limes en strimmel glasvæv eller nylonvæv. Samlinger, sømhuller og andre ujævnheder skal spartles over og finslibes inden grunding og færdigbehandling.
Samlinger mellem pladerne kan også være synlige med en fas eller en fuge. De kan også dækkes med lister.

Brandkrav

Det hidtidige danske system for brandteknisk klassificering af byggevarer og bygningsdele vil blive erstattet af et nyt europæisk system (se Erhvervs og Byggestyrelsen 2006). Træområdet befinder sig for øjeblikket (2008) i en lang overgangsperiode, hvor både det hidtidige og det nye europæiske system kan anvendes. I denne periode vil de hidtidige danske og de nye europæiske prøvningsmetoder og klassifikationer eksistere side om side.

For træ og træbaserede pladers anvendelse som beklædning kræver det nye europæiske system dokumentation af beklædningens brandbeskyttelsesevne. En sådan dokumentation opnås gennem standardiseret brandprøvning. Her tilbagestår formentlig endnu en del prøvning før systemet er fuldt implementeret. Selvom det forventes, at prøvningsresultaterne ikke vil ændre markant på træs klassifikation til facade, væg og loftbeklædning, vil der dog i det følgende alene blive omtalt klassificering efter det hidtidige danske system.

Trælofter kan anvendes frit i småhuse, dvs. énfamiliehuse i en eller to etager, rækkehuse og sommerhuse.

Trælofter er her i brandteknisk henseende klasse 2 beklædninger.

I etageboliger, hvor der på hver etage er selvstændige lejemål, kan der anvendes trælofter, dersom underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 6,3 m over terræn, 2 etager.

For højere bygninger skal der anvendes klasse 1 beklædning. Hertil skal der anvendes særlige træbaserede materialer, fx. MK-godkendt brandimprægneret træbeklædning. Disse omtales ikke her. Der henvises til “Træ & brand” (Kilde: TRÆ 38, 1995).

Opsætning af trælofter i højere etagehuse vil være ulovlig og vil derfor blive krævet nedtaget. I publikationen “Træ & brand” (Kilde: TRÆ 38, 1995) er der vist beklædninger, der er klasse 2 beklædning. Se også efterfølgende afsnit om klasse 2 beklædninger.
I andre typer af bygninger begrænser Bygningsreglementet anvendelsen af træ på vægge og lofter. En oversigt er givet i “Træ & brand” (Kilde: TRÆ 38, 1995).

Inde i boliger kan der overalt anvendes trægulve.

Klasse 2 loftsbeklædning

Eksempler på klasse 2 beklædninger er anført i “Brandtekniske eksempler” (Kilde: Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, 2000),og i “Træ & brand” (Kilde: TRÆ 38, 1995). For den detaljerede opbygning henvises til disse publikationer. Publikationen “Træ & brand” har mange tegninger og konstruktionseksempler.

Efterfølgende er anført mindstekravene til klasse 2 beklædninger af træ og træbaseret plade.

Tabel: Krav til træbeklædninger som klasse 2 beklædning.

Beklædning    Mindste tykkelse, mm    Mindste tykkelse i profileringens bund, mm
Sammenpløjede brædder med bagvedliggende hulrum 21 15
Sammenpløjede brædder med højst 25 mm bagvedliggende hulrum 15 9
Træbaseret plade, krydsfiner 500 kg/m3, spån- eller fiberplade 600 kg/m3 9 7,5

Hvor loftsbeklædningen er opsat på en brandadskillende konstruktion, fx. et BD 30 loft, skal den bagvedliggende mineraluld fastholdes. Dette kan ske med 2 mm ståltråd eller spredt forskalling af mindst 19 mm brædder. Ståltråd fastgøres under beklædningen med kramper, 2,0×25 mm ved BD 30 konstruktioner, og 4,2×50 mm kramper ved BD 60. Se også “Træ & brand” (Kilde: TRÆ 38, 1995).

 

9 kommentarer

  1. Omar Hassan Mekdachi Mekdachi siger:

    Hvad må fugtindholdet i træmaterialer til indvendig brug maksimalt være?

    1. Simon Auken Beck siger:

      Træ skal tørres til samme fugtniveau, som findes der hvor det skal anvendes. Ellers vil træet ændre dimension når det indstiller sig til ligevægtsfugtigheden. Træ sælges derfor ofte i lufttæt emballage med omkring et fugtindhold på 8 % +/- 2 % svarende til ligevægtsfugtigheden ”møbeltørt”.
      Se mere i artiklen: https://www.trae.dk/leksikon/fugtighed-og-trae/

  2. Henrik Lunau siger:

    Jeg har tænkt mig at opsætte et krydsfinerloft i min kælder (vaskerum ) . Loftet består af bjælker med tilhørende puds på strå . Imellem bjælkerne vil der altså blive nogle hulrum ( 3000x400x75 mm . Er dette lovligt ? Hvis ikke – kan man så isolere sig fra det ved at udfylde hulrummene med Rockwool ?
    venligst
    Henrik Lunau
    hlu@youmail.dk

    1. Træ.dk siger:

      Hej Henrik
      Træ.dk kan desværre ikke vejlede og rådgive vedr. juridiske og teknisk tekniske spørgsmål som dette.
      Jævnfør Vilkår for brug af Træ.dk, henvises der for juridisk, teknisk og anden faglig rådgivning vedrørende anvendelsen af træ, til Teknologisk Institut og Træinformation.

  3. Jan siger:

    Vurdering om lovlighed af træloft i 2. sals etagebolig (stueetage, 1. sal og 2. sal) medio 1986.

    Opsat 21 mm profilbræddeloft på tværgående bærende trælægter pr. 900 mm.

    Overliggende hulrum er 50 – 21 mm = 29 mm mellem overside træprofilbrædder og underside mørtel loft på forskallingsbrædder med direkteoverliggende ca. 150-200 mm løs rockwool.

    Er dette loft opsat lovligt medio 1985 ?

    Venlig hilsen
    Jan Nielsen

    1. Træ.dk siger:

      Træ.dk kan desværre ikke vejlede og rådgive vedr. juridiske og teknisk tekniske spørgsmål som dette.
      Jævnfør Vilkår for brug af Træ.dk, henvises der for juridisk, teknisk og anden faglig rådgivning vedrørende anvendelsen af træ, til Teknologisk Institut og Træinformation.

  4. Christian Liebmann Christensen siger:

    Hvad er kravene til listelofter … Listerne er B450 x 19mm og der er en revne/afstand mellem listerne på 10mm

  5. Søren Jensen siger:

    Jeg skal til at sætte profilbrædder op i min garage, og skal i den forbindelse have købt mig en sømpistol. Den jeg har kig på(Makita) kan kun tage dykker tykkelse på 1,2mm. Er det nok til at holde brædderne på plads eller skal jeg finde en maskine som kan tage størrelse på 1,6mm?

  6. Marianne Danneskiold-Samsøe siger:

    Er der kommet nye regler pga.. brandsikring ved opsættelse af træloft-profilbrædder – på 1. sal i privat hus.
    Vi har haft vandskade ,eksisterende træloft skal nedtages og et nyt opsættes, helst et loft af hvidmalede profilbrædder,som er opsat i øvrige rum på 1. sal for mindst 35 år siden.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×