CLT giver store muligheder for inden for formgivning, planløsning og konstruktion og kan desuden opnå samme bærevne som stål og beton.
Krydslamineret træ har sine fordele
Blogindlæg om bygherrens oplevelser af CLT massivtræets fordele i en byggeproces.
Alt efter om du er bygherre, entreprenør, ingeniør, arkitekt, så har det krydslaminerede træ en række forskellige fortrin, stiller forskellige krav og indvirker, ligesom f.eks. kassette-løsninger og andre præ-fabrikerede elementer, på processen fra tegning til byggeplads. Som bygherre vil jeg nævne et par af fortrinene:
Fleksibilitet:
Store muligheder inden for formgivning, planløsning og konstruktion. Masssiv-træet kan desuden opnå samme bærevne som stål og beton. Samtidig har træ en bedre varme-isoleringsevne end beton og tegl og åbner dermed for mindre brug af traditionelle isoleringsmaterialer. De to ting tilsammen giver mulighed for at bygge slankere indervægge og ydervægge og dermed opnås flere indvendige m2 og en slankere konstruktion samlet set.
Desværre for udbredelsen af massivtræ i kroppen af husbyggeri, råhuset om du vil, så måler vi i Danmark boligareal efter udvendige m2 og ikke indvendige m2. Kører vi over grænsen mod syd til Tyskland gør de det omvendt.
Forenkling:
Massivtræet giver mulighed for at forene flere funktioner. For eksempel er de indvendige overflader færdige overflader som du kan lade stå rå eller vælge at male. Dette i modsætning til kassetter eller betonelementer, hvor overfladerne oftest skal pudses, filtses/tapetseres. Som et andet eksempel har massivtræet gode lydisolerende egenskaber.
CLT elementer fremstilles med stor præcision og samles nemt på byggepladsen.
Præcision:
Elementerne kan projekteres og fremstilles med stor præcision. F.eks. kan du spare lister og foringer som ellers ofte anvendes til at skjule unøjagtigheder i almindeligt byggeri.
Indeklima:
Massivtræ udligner svingninger i fugt og temperatur ved at optage og afgive fugt og tilsvarende med varme. Dermed stabiliserer massivtræet indeklimaets ellers normale variationer over året og døgnet. Et interessant norsk studie har vist, at den temperatur som mennesker oplever behagelig i byggeri med krydslamineret træ er 2 grader lavere end den tilsvarende komfort-temperatur med byggeri i f.eks. andre materialer. Endelig er det et fortrin, at massivtræ kan indgå i en diffusionsåben konstruktion, hvor du f.eks. blot benytter tagpap som membran.
Huset behøver blot en membran af tagpap.
Stoflighed/sanselighed:
Bank på massiv-træ med din næve og du vil fornemme hvad ”stoflighed” er. Det føles godt, når nu massiv-træet udgør selve husets krop. De store elementer på op til 15-16 meter og en bredde på op til 4 meter (eller omvendt – alt efter den retning du vælger for massiv-træet) giver store, smukke og sanselige overflader og samtidig en ro til omgivelserne, oplever jeg. Skulle jeg sammenligne denne oplevelse med en anden, tænker jeg på den ro, noget større og følelse af forbundethed som skibet og koret i f.eks. mange af vores middelalder-kirker kan give.
Elementerne på op til 15-16 meter og en bredde på op til 4 meter giver store, smukke og sanselige overflader.
Sundhed:
Nogle forskere og stadig flere projekterende inden for f.eks. sygehus- og skolebyggeri fremhæver desuden at træ, og i særdeleshed massiv-træ, har en såkaldt højere sundhedsværdi end byggeri i beton, stål og andre kunstige byggematerialer. De peger f.eks. på observationer såsom, at byggeri i træ giver mennesker en større oplevelse, at det har ”identitets-potentiale”, indbyder til at blive taget i brug og, at det kan sænke stress. Det tror jeg på, og det kobler sig til min families tanker om ”ro”, ”forbundethed” i byggeriet i træ og til de nævnte fortrin som oplevelsen af stoflighed og sanselighed, varmen – duften – og livet i form af knaster, sprækker, harpiks, og farvespillet i træet.
Større risiko ved brand?
Et spørgsmål vi stillede os var: ”Hvordan massivtræet ville opføre sig i tilfælde af brand”. Her fik vi meldingen, at krydslamineret træ har gode egenskaber, fordi det er så tæt og massivt. Fra fagfolk i Norge lød meldingen, at træet kan leveres med bæreevne i højeste brandklasse. Ved en brand vil massivtræet gradvist forkulles på siden, hvor branden er opstået og ind over elementet. Dette vil beskytte de bagved liggende lag, som derved udsættes for mindre varme og bedre beskyttelse i længere tid af deres stivhed og fasthed.
– – – – – – – —
Hilsen
Hans Peter
6 kommentarer
Hvordan håndterer man de “rå træ” overflader i byggeriet?
Jeg tænker både på hvordan man beskytter dem mod både slag og fugt i forbindelse med selve byggeriet, og hvordan når man er flyttet ind?
Her tænker jeg på oplevelsen af de gulnede profilbeklædte væge i fx sommerhuse af en vis alder.
Træ vil gulne i en eller anden grad over tid, hvis ikke det behandles!
Og hvordan med fx maling, er det ikke problematisk at lukke ordentligt af for harpiksen fra grantræ?
I og med man undgår diverse lister, hvilket helt klart er flot, hvordan håndterer man så fx el?
Er det trukket inde i vægene altså lidt som i beton elementerne, bortset fra træelementerne tænkes ubehandlede i brug, mens beton typisk er med en spartlet malet eller andne overflade der let vil kunne skjule et evt fræset spor fra efter monteret el.
CLT elementer gulner, og det går stærkt. Det er dog overfladen, som med let slibning kan få sind “lyshed” tilbage. For at holde på den lyse tone kan jeg anbefale en hvidpigmenteret ludbehandling. En til to omgange burde være nok. Godt at påføre det kort efter at råhuset er rejst.
Det springende punkt er, at man har med et “råhus” at gøre der samtidig er det færdige hus. Her kræver det omhu hos entreprenøren (passe på overflader)
Skader kan dog udbedres…. og ofte bedre og nemmere end hvis det var beton. Malede overflade kræver (hvis man ønsker træets “åndende” egenskaber, en difusionsåben maling. Spørg evt. hos farvehandleren.
Elføringer er prikken over i´et. Her kræver det know how og omhu. Med brug af lidt mere moderne ledningsføringer kan man få det meste på plads. Vi har også varetaget at tegne det overordnede elsystem ind i huset, så overfladerne kommer til at stå i massivttræ. PS: Det er mig der stod for elementtegninger og el-førings-planlægning.
Jeg er i tvivl om hvorvidt man kan kalde en OSB plade for en finer?
Så vidt jeg forstår er OSB lavet af spåner og bør derfor falde under kategorien for spånbaserede træplader.
Men jeg er stødt på at nogle håndværkere kalder en OSB plade for en finer. Er der noget hold i det? Ved i om det er underforstået blandt tømre at en finer også kan være OSB? Eller er det bare fordi man ofte kan bruge en OSB plade, der hvor man ligeså godt kunne bruge en krydsfiner?
Hvis der står angivet, at fx tagplade skal være finer, er det så underforstået at det ligeså godt kan være en OSB plade? Eller er det derimod underforstået at der er tale om krydsfiner og netop ikke OSB?
Hej Nicoline. Jeg er helt enig. OSB er lavet af grove spåner og kan derfor ikke klassificeres som en krydsfinerplade, og OSB er i sin opbygning tættere på definitionen af en spånplade. Hvordan en tagkonstruktion skal udføres og specificeres i evt. udbudsmateriale kan jeg ikke udtale mig om, men hvis styrkeegenskaber og lignende kan opfyldes med OSB, så burde det ikke være nødvendigt kræve krydsfiner. Læs evt. mere om OSB og Krydsfiner her på Træ.dk.
Kilde på det norske studie om komfort-temperatur?
Hej
Hvad forslår du til klimaskærm. Kræver det en normal opbygning med Reglar isolering osv og så yderst en vandtæt klimaskærm
Mvh Ole