Tags:

Ask

Ask er naturligt forkommende i Danmark og er et almindeligt skovtræ. Det er en tung og hård træart. Træet bruges bl.a. til møbler, gulve og legetøj. Ask er desuden godt brænde.

Navne

Plantedirektoratet anbefaler navnet “almindelig ask”, men i daglig tale kaldes arten for ask – et ord der er mere end 2000 år gammelt. Ask tilhører olivenfamilien (Oleaceae).

  • Dansk: Almindelig ask
  • Latinsk: Fraxinus excelsior L.
  • Engelsk: Ash
  • Tysk: Esche
  • Fransk: Frêne

Slægtsnavnet Fráxinus er et gammelt nordisk ord for vikingeskib. Vikingerne blev kaldt for ask-mænd. Den nordiske mytologi fortalte, at hele verden var et kæmpestort asketræ – Ask Yggdrasil.

Geografisk udbredelse

Eg og ask har stort set samme naturlige udbredelse i Europa og forekommer oftest i blandingsbevoksninger.

Kilde: Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning.

I skovstatistikken fra 2021 fremgår det, at der er 10.872 ha med ask i de danske skove. Det svarer til ca. 2 % af skovarealet.

Ask er en hjemmehørende træart, dvs. den forekommer naturligt i Danmark. Og det har den gjort de sidste9200 år.

Træets udseende

Blade

Asken har sammensatte blade med et ulige antal småblade – typisk 9. Blade med ulige antal småblade kalder man uligefinnede. Der kan være 9-15 småblade. Træet springer først ud omkring 1. juni.

Et askblad

Dette er ét blad. Et askeblad er sammensat dvs. det består af småblade. (Foto: Janne Bavnhøj)

Ask har både hun- og hantræer og træer der har begge køn. I skovbruget foretrækker man hantræer fordi de ikke grener sig så meget og derfor giver bedre trækævler.

Ask i blomst

Ask i blomst: Ask springer sent ud i forhold til andre træarter. Normalt udspring er i slutningen af maj. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Frugt

Askens frugter en nød der er omsluttet af en vinge, som spredes med vinden. Om sommeren er vingen grøn og om efteråret bliver den brun som vist her. De brune frugter bliver siddende om vinteren

Bark

Indtil træet er 30 – 40 år er barken glat. Derefter skifter barken karakter til en skorpebark med tætte dybe revner.

 

Endeknop på ask

Ask er let at kende på de sorte knopper. (Foto: Janne Bavnhøj)

Vækst og størrelse

Højde og alder

I Danmark er ask målt op til 40 meter i højden og 1 meter i diameteren. Modne askebevoksninger bliver 25 – 30 meter høje med en knastfri stamme på 10 – 15 meter og en stammediameter på 0,6 – 1,5 meter.  I skovdriften fælder man typisk ask når det er mellem 60-80 år. Ask kan blive 2-300 år.

Voksested

Ask kan vokse på de fleste jordbundstyper og vandmængder. Men som træ i skoven der skal producere god kvalitet af veddet, vokser ask bedst på dyb muldjord med underlag af lerjord og med god bevægelse i grundvandet.

Veddets udseende og struktur

Splint- og kerneveddet kan ikke umiddelbart skelnes på farven. Både splinten og kernen har en gullighvid kulør, men splinten er bred. I gamle træer kan forekomme en brunlig til sortbrun eller olivenfarvet falsk kerne som kaldes brunkerne (vådkerne). Brunkerne har ikke betydning for træets styrke, kun for udseendet. Læs om brug af brunkernetask.

askeved

Gulv lavet af ask med brunkerne. (Foto: Søren Fodgaard)

 

Veddet er, som hos eg, tydeligt ringporet med grove porer i vårveddet og fine porer i høstveddet.

 

Ringpore i ask

Her kan man tydeligt se, at porerne sidder i ringe. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Ved spejlskæring (radialt skåret træ) giver dette, tilsammen med den tydelige kulørforskel mellem vår- og høstveddet, asketræet et livligt og dekorativt udseende.

 

Tværsnit af ask

Tværsnit af ask Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik. Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Må kun bruges med skriftlig tilladelse derfra.

 

 

Naturlig holdbarhed

Splintveddet er ikke holdbart. Hvis kerneved fra ask sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på 15 – 60 år.

Kerneveddet indeholder ikke beskyttende bistoffer og er derfor ikke særlig holdbart i kontakt med jord. Kernetræ af ask har derfor ringe naturlig holdbarhedmod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 5 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Denne holbarhed svarer til rødkerne af bøg, ahorn, dunbirk og bævreasp.

Hvad bruges ask til?

Ask er en relativ tung og hård træart med gode mekaniske egenskaber. Specielt har asketræ stor sejhed, som udnyttes i bl.a. sportsrekvisitter, redskaber og skafter, gulve, bundgarnspæle, legetøj, lister, møbler og finér.  Ask er den bedst egnede løvtræart til spånplader.

I oldtiden brugte man ask til skafter, vogne, stiger, spyd og buer. De første flyvemaskiner blev bygget af asketræ.

Bearbejdelighed

Ask er relativ let at bearbejde og værktøjsslitage er middel. Træarten er velegnet til formspænd og til stukkede emner.

Overfladebehandling

Asketræ kan overfladebehandles med midler egnede til lyse træarter og giver i almindelighed ikke anledning til problemer. Der er dog risiko for blærer i malingfilmen over porerne, hvis hærdningen foregår ved høje temperaturer.

Som alt andet træ vejrgrånes ask i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning.

Limning

Limning af ask giver ikke anledning til problemer.

Imprægnerbarhed

Ask er moderat/let at imprægnere. Dvs. ask er i imprægneringsklasse 2 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

Fysiske- og mekaniske egenskaber

Ask er en relativ hård træart. Vægten kan variere, men middelvægten er ca. 650 kg/m³. Derfor er det også godt træ til brænde.

Asketræ har såkaldt tør kerne, hvilket betyder at friskt asketræ indeholder mindre vand end mange andre træarter. Derfor kan ask brænde selvom det er friskt.

Af den grund er det dog ikke tilrådeligt at fravige de generelle retningslinjer for brændefyring, herunder især at brændet ikke må have et fugtindhold på over 18 % før brændes af i brændeovnen. Alt brænde med fugtindhold over 18 % giver øget risiko for partikelforurening og løbesod, når det afbrændes, også brænde af ask. Sørg derfor altid for at fyre med tørt brænde.

Hvis man tog en kubikmeter massivt vedstof ville det veje 1500 kg/m3. Men træet indeholder luft og bistoffer og derfor vejer alle træarter mindre en 1500 kg/m3. Ask er i den tunge ende af de danske træarter, med samme middelværdi som eg.

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for asks fysiske og mekaniske egenskaber anført i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

Parameter Enhed
Densitet:
Tørrumvægt (beregnet)

520-780 kg/m³

Lufttørt ~ 12%: jf. EN 350-2

550-680-800 kg/m³

Svind fra frisk træ til absolut tørt: /11/
Radialt 5,0 %
Tangentialt 8,0 %
Volumen 13,2 %
Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:
Trækstyrke i fiberretningen 165 MPa
Trykstyrke i fiberretningen 38 – 58 MPa
Bøjningsstyrke i fiberretningen 80 – 120 MPa
Elasticitetsmodul i fiberretningen 8.300 – 13.400 MPa
Hårdhed, [Janka] i endetræ 76 MPa

 

Bevoksning med ask.

Bevoksning med ask (Foto: Søren Fodgaard)

Kilder

  • Anbefalede plantenavne, læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen
  • Skove og plantager 2000 www.dst.dk/publikation.aspx?cid=3132
  • Skoven og dens dyrkning (1988), H. A. Henriksen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
  • Gyldendals Farveflora
  • TRÆ 70 – Træmaterialer (TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber, udgået)
  • TRÆ 69 – træarter (TRÆ 49 – 58 træarter, udgået)
  • Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm, 1995.
  • R. H. Farmer: Handbook of hardwoods. Building Research Establishment (BRE). WC1V 6HB London, England, 1972.
  • W.E. Brown: Timbers of the world no. 6, Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England, 1978.
  • DS/EN 350-2:1995 “Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ”. Dansk Standard, 1995.
  • Villy E. Risør: Træhåndbogen. Forlaget Ivar, Teknisk Litteratur. København, 1966.
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988.
  • Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening København, 1965.
  • F. Kollmann, Technologi des Holzes, Berlin, 1951.

 

For mere viden om Ask

16 kommentarer

  1. Mogens Spangsbjerg Jørgensen siger:

    Hvornår er den bedste plantnings tidspunkt for Ask ?. og har ask nogle sygdomme man skal være opmærksom på ?
    håber på hurtig svar, og på forhånd TAK
    Mogens

    1. Simon Auken Beck siger:

      Træer, herunder ask, kan plantes om foråret og om efteråret. Når der plantes må der ikke være frost i jorden, som der er det om vinteren – og jorden må ikke være tør som den kan være det om sommeren. Plantetid er derfor typisk i april, mens det i efteråret kan plantes i oktober (nåletræer), november og begyndelsen af december (nål og løv).
      Se lærerig plantevejledning hos Skoven i skolen.

      Asketræer kan rammes af “asketoptørre” som er en svampesygdom, som rammer ask i det meste af Europa.

      Asketoptørre kan ende med at udrydde asketræet i danske skove og haver, men nogle få procent af træerne ser ud til at være modstandsdygtige og disse bliver nu brugt til at fremavle modstandsdygtige asketræer.

      Jeg er ikke klar over om det allerede nu er muligt at købe modstandsdygtige træer. Spørg på din lokale planteskole.

      1. Mogens s, Jørgensen siger:

        Tak for svaret, og ikke mindst gode links.

  2. J. LInde siger:

    Jeg har 3-4 store asketræer som jeg gerne vil fælde – vil der være efterspørgsel efter stammerne, så jeg muligvis kan sælge dem?

    1. Simon Auken Beck siger:

      Der siges at være udmærket efterspørgsel på askekævler for tiden og fornuftige priser. Ifølge Dansk Skovforenings seneste prisstatistik ligger priserne på asketræ fra 475 kr. pr. m3 til 1.000 kr for bedste kvalitet. Til sammenligning er prisen for energitræ og brænde 260 kr. pr. m3. Jeg vil dog vurdere at det bliver svært at finde aftager til et så lille parti som blot 4 stammer, da transportomkostningerne bliver forholdsvis store, men jeg skal ikke afvise at det kan lade sig gøre, fx med hjælp fra lokal skovdistrikt, en skovdyrkerforening eller evt. HedeDanmark, hvis da ikke der er et lokalt savværk i nærheden.

  3. Søren siger:

    Kan man topbeskære en ask? Vores ask er blevet for stor (15m) og vi vil kappe toppen af i 3 meters højde. Kan træet klare det og dannes en ny pæn krone?

  4. Jesper hansen siger:

    Behandling af ask sæbe spunger eller olie?

  5. Ulrik Nielsen, forstkandidat siger:

    Ask er en træart som man siger kan anvendes til stævningsdrift. Altså nedskæring og skud fra roden. I princippet vil man også kunne stævne den i 3 meters højde. Det er dog ikke uden risiko for at træet går ud. Evt. efter at have skudt voldsomt det første år. Du skal altså afveje denne risiko over for omkostningen ved at beskære træet i 3 meters højde. Måske er det nemmeste at fælde træet ved roden og plante et nyt. Ask gror hurtigt og det er snart muligt at købe asketræer som er modstandsdygtige over aksetoptørre.

  6. Torben Høien. siger:

    Bladene fra vores asketræ bliver røde, når de ligger på garagetaget.
    kan det skade taget, der er svært at holde tæt.

  7. Birgit Franzen siger:

    Hej
    Jeg vil meget gerne placere en nedgravet terrasse under det yderste af asketræets krone og det er nødvendigt at beskærer et par af rødderne i denne forbindelse. Jeg går observeret to rødder i overfladen hvor den ene er en 4-5 cm og den anden en 8-10 cm. Og når der er disse to er der jo sikkert flere
    Terrassen skal være rund og vil komme til at ligge under i en 1/4 af træets krone
    Hvilken betydning har det for træet af få beskåret sine rødder Ca3- 4 meter fra stammen?

  8. Svend Møller siger:

    Kære Træ
    Kan I hjælpe med billeder af askens blomster. Både han, hun og tvebo?
    Venlig hilsen

  9. Lobe siger:

    Jeg har beskåret mit asketræ i 3-4 meters højde flere gange. 2 år efter er der en pæn krone igen.

  10. Kim Mosbak siger:

    Jeg vil spørge om hvorlangt jeg må beskære mine ask i vores rundkørsel kronen på vores 7 aske træer er alt for store så jeg vil meget gerne skære en del af .? Kan jeg det og vil de komme igen . De er alle sunde og raske 🌞😊

  11. Britta Vad Jensen siger:

    Hvordan er rødderne på et asketræ ?
    Stikker de dybt eller ikke ?
    Jeg har nemlig nogle asketræ i en græsplæne som skal fældes og vil også gerne have rødderne fjernet og kunne derfor godt tænke mig at vide, hvordan rodnettet er på et asketræ 🙂

  12. Søren Hansen siger:

    Jeg har et meget gammelt asketræ i haven. Nu sidder der tilsynelande tørrede blømster tilbage på det. Der kommer aldrig nogle frugter på det, og sådan har det været hvert år. Hvad er årsagen til dette?

  13. Susanne hansen siger:

    Skal lave et spyd. Har fældet en ung ask med de rette dimensioner. Skal jeg afbarke den med det samme eller lade den tørre? Hvad er bedst?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Læs også:

Eg

Egen vokser i det meste af verden og er et almindelig forekommende træ i de danske skove.

Kulstoflagre i skoven

Skoven er verdens største landbaserede kulstoflager. Skovens kulstof lagres både i jord, rødder, træ og blade. Hvilken pulje, der er størst afhænger af skovens voksested. Ændringer i arealanvendelsen og afskovning er den største trussel mod skovene og deres kulstoflagre.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×