Formaldehyd i lim, lak og plader

Generelt

Formaldehyd er en kemisk forbindelse, som forekommer naturligt i bl.a. træ, æbler, tomater og gulerødder. Betegnelsen formalin bruges om en vandig opløsning af formaldehyd.

Formaldehyd – historisk

I 70’erne konstaterede man store problemer med indeklimaet i boliger, skoler og institutioner på grund af høje formaldehyd niveauer i indeluften.

Niveauerne lå væsentligt over de senere indførte grænseværdier for indeluften. Det var en indirekte følge af tætning af husene efter energikrisen og samtidigt et øget forbrug af spånplader i byggeriet. På det tidspunkt var der ingen krav til formaldehydindhold eller afgivelse fra spånpladerne.

Løsningen var i nogle tilfælde udskiftning af spånpladerne med andre træplader, eller der blev foretaget en behandling af de eksisterende plader med ammoniak for at reducere formaldehyd afgivelsen til luften.

Disse erfaringer førte til indførelse af formaldehyd regler for træplader, der indeholder formaldehyd-baserede lime. Reglerne blev indført i 1980 og skærpet flere gange senere. Indførelsen af regler om et maksimalt indhold af fri formaldehyd i produkterne, samt et krav i Bygningsreglementet om en maksimal værdi i indeluften (0,15 mg/m3) betød et væsentligt fald i formaldehyd indholdet i spånpladerne.

Formaldehyd i tekstiler og gulvlak

Formaldehyd har desuden tidligere været anvendt i stor udstrækning som konserveringsmiddel i bl.a. malinger og tekstiler. Tekstiler fra Asien kan stadig indeholde formaldehyd. Formaldehyd indgår i limen i spånplader og bindemidlet i mineraluld. Formaldehyd afgives fra syrehærdende lakker, som typisk bruges til lakering af møbler samt trægulve.

Allergi og gener

Formaldehyd har i høje koncentrationer uheldige egenskaber overfor mennesker i form af slimhindeirritationer i øjne, næse og hals. Det kan give allergi hos særligt følsomme personer og stoffet er i “Listen over farlige stoffer” fra Miljøstyrelsen (Kilde: Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997)  angivet som mistænkt for at være kræffremkaldende (“Carc 3”). Særligt følsomme personer kan opleve slimhindeirritation ved lave koncentrationer af formaldehyd i luften.

Nye produkter afspalter mest formaldehyd

Særligt følsomme personer og personer, som har udviklet allergi vil reagere på lavere og lavere koncentrationer i luften. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på de enkelte materialer og deres eventuelle afspaltning af formaldehyd. Undgå at anbringe mange nye materialer med formaldehydafgivelse i samme lokale (samtidigt), fx. nyt inventar (køkken og skabe), nye møbler, spånplader og MDF plader i gulve samt lakering af trægulve med syrehærdende lakker. Sørg for rigelig udluftning, især mens inventar og møbler er nye.

Udviklingen går mod lavere niveauer i lim og lak

Udviklingen indenfor lime og lakker går i retning af lavere indhold af formaldehyd og dermed en mindre afgivelse til indeluften. Det er vigtigt at være opmærksom på, at andre laktyper også kan indeholde (andre) organiske opløsningsmidler, der kan afgives til indeluften og dermed eventuelt medføre gener. Man må altså prøve at vælge laktypen ud fra en afvejning mellem anvendelsen og de eventuelle gener. Se mere herom i afsnittet om lak mm. nedenfor (bl.a. tabel 3).

Vent 4 uger fra produktionstidspunktet

En væsentlig parameter i forhold til formaldehyd afgivelse og generel afgivelse af flygtige stoffer er produktionstidspunktet. Det er vigtigt at sikre sig, at der er gået min. 4 uger fra produktionen til indbygning af materialerne.

Træplader

Træplader (træbaserede pladematerialer), der sælges på det danske marked, anvendes bl.a. til fremstilling af inventar og møbler samt til konstruktionsformål i byggeri f.eks. gulve, vægge og lofter. De dansk producerede spånplader og fiberplader fremstilles udelukkende af affalds/udtyndingstræ (Kilde: Anne Mette R. von Benzon, “Reoler”).

 

spånplader

Dansk producerede spån- og fiberplader produceres af affalds/ udtyndingstræ (Foto: Simon Auken Beck)

 

Træplader, der finder størst anvendelse i Danmark er vist i tabel 2 (Kilde: Annelise Larsen, “Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar”).

Der er også anført den eventuelt anvendte lim, og om limen afgiver formaldehyd. I alle tilfælde vil træet indeholde og afgive formaldehyd i mindre mængder (træets naturlige indhold af formaldehyd).

 

Pladetype Limtype Indhold af lim Formaldehyd
Træfiberplade (Masonit) Ingen lim nej
High density fibreboard (HDF) UF, MUF  11% ja
MDF (medium density fibreboard) UF 8 – 10% ja
Spånplader UF, MUF eller MUPF  8 – 10% ja
OSB plader Fenollim, MUPF eller MDI 4 – 5% nej
Krydsfiner Fenol resorcinollim 5 – 7% nej

 Oversigt over hyppigst anvendte træplader i Danmark, anvendte limtyper og afspaltning af formaldehyd
(Kilder: Annelise Larsen, “Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar”; “Træfiberplader”. Træ 36; ” Valg af træ”. Træ 34; ” Spånplader i byggeriet”. Træ 37. Træbranchens Oplysningsråd; ” Sterling OSB. Teknisk data og vejledning for gulv-, tag- og konstruktionsplader. “; “Sylvapan MDF. Tekniske data og vejledning for gulv- og konstruktionsplader.”  Træbranchens Oplysningsråd.

De anvendte lime er:
UF: urea-formaldehydlim
MUF: melamin-urea-formaldehylim
MUPF: melamin-urea-fenol-formaldehydlim
MDI: Isocyanatlim

Plader uden formaldehyd

Der findes importerede plader på markedet som er fremstillet med andre limtyper fx. fenollim og polyurethanlim, (også kaldet isocyanatlim, PUR-lim, PU-lim) som ikke afspalter formaldehyd. Polyurethanlim er til gengæld forbundet med problemer i arbejdsmiljøet (produktionen) på grund af indhold af allergifremkaldende stoffer. Spånplader, MDF, HDF og OSB indeholder desuden ca. 1% voks (Kilde: Annelise Larsen, “Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar”).

De vigtigste harmløse afgasninger fra ubehandlede træplader (som giver træet duft) er aldehyder, fortrinsvis acetaldehyd, propanal, butanal, pentanal og hexanal, samt ketonen acetone. Formaldehyd udgør den overvejende afgasning, når pladen er limet med urea-formaldehydlim (Kilde: Annelise Larsen, “Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar”).

Se en nærmere beskrivelse af pladetyperne og deres anvendelse i artiklerne om: MDF, OSB, spånplader og krydsfiner.

Lak og andre overfladebehandlingsprodukter

I langt de fleste tilfælde bliver såvel massivt træ som pladematerialer forsynet med en overfladebehandling og for pladematerialerne ofte en finer først. Overfladebehandlingen kan være folie, maling/lak, olie, voks eller sæbe (Kilde: Annelise Larsen, “Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer, møbler og inventar”), se også artiklen miljøforhold ved overfladebehandling af træ.

Overfladebehandlingen udføres for at forøge produktets levetid, forbedre brugsegenskaber, rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed samt af æstetiske årsager.

Samtidig med at afgasningen fra det underliggende materiale ofte begrænses vil overfladebehandlingen selv bidrage med afgasninger af formaldehyd eller andre kemiske stoffer (Kilde: Annelise Larsen, “Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer, møbler og inventar”).

Lakerede træprodukter afgasser forskellige stoffer i en kortere eller længere tid efter produktion. UV hærdende lak er den laktype, der har den laveste afgasning (Kilde: Annelise Larsen, “Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar”). De øvrige laktyper vil alle ved en stor andel i lokalet give lugtgener eller irritationer af slimhinder i mere end 28 døgn efter anbringelse i rummet.

Under Dansk Indeklimamærkning er er udarbejdet kriterier for mærkning af køkken og inventar, som er relevant med hensyn til plader, laminater, lime og lakker.

Laminater af papir

Højtrykslaminat

Højtryklaminat består af over 50 procent papir. En papirkerne (kraftpapiret), som består af ubleget papir, og et dekorationspapir, som er farvet og mønsterbelagt svarende til højtrykslaminatets design. Dekorations- og kraftpapiret imprægneres med melamin- og fenolharpiks. Under fremstillingen af laminat tilsættes formaldehyd, som under højt tryk og høj temperatur reagerer med melamin og fenol. Harpiksen hærder, og det færdige laminat bliver et stabilt produkt. Under hærde-, tørre- og presseprocessen fordamper metanol, formaldehyd og fenol fra laminatet. Stofferne er miljø- og sundhedsskadelige, men kan bl.a. renses fra udsugningsluften ved hjælp af en speciel forbrændingsteknik. Additiverne til laminat omfatter bl.a. stabilisatorer, blødgører, pigmenter og flammehæmmere (Kilde: Anne Mette R. von Benzon, “Reoler”). Det færdige produkt vurderes ikke at afgive stoffer af betydning til indeklimaet.

Melaminpapir

Malminpapir er et stykke papir, som er imprægneret med melaminharpiks og reageret med formaldehyd under dannelse af en termohærdende plastfilm. Melaminpapir er en væsentlig mindre slidstræk belægning end højtrykslaminat. Det anvendes primært til belægning på spån- eller fiberplader, når disse bruges til produkter eller emner, hvor der stilles højere krav til de kosmetiske egenskaber end til overfladens slidstyrke f.eks. skabshylder og billigere møbler.

Mere viden om grænseværdier for formaldehyd:

Bygningsreglementet indeholder regler for formaldehydafgivelse fra byggematerialer.

  • Byggematerialer er omfattet af krav om CE-mærkning. Som en del af CE-mærkningen skal en række EN-normer overholdes, som bl.a. indeholder krav om maksimal formaldehydafspaltning og kontrolmetoder heraf. En liste over EN-normerne kan hentes fra Dansk Standard.
  • Miljømærket ”Svanen” indeholder krav til bl.a. formaldehydafgivelse. Mærkningsordningen omfatter en lang række produkter, herunder byggematerialer, lak og mailing.
  • Dansk Indeklimamærkning har udarbejdet kriterier for mærkning af køkken og inventar, som er relevant med hensyn til plader, laminater, lime og lakker. Et antal producenter i forskellige produktkategorier har tilsluttet sig ordningen.

13 kommentarer

  1. Bianca siger:

    Jeg har købt et udendørs kaninbur, som jeg valgte til vores inde-kanin pga burets udseende. Efter at have åbnet pakken, kan jeg se, det er fremstillet i Kina, og det har så kraftig en lugt, at jeg kunne mærke irritation i mine mandler allerede efter at have pakket det ud. Der står, at det er belagt med et beskyttende lasurlag, og at lugten forsviner efter kort tid. Det er også malet med vejrbestandig maling indenunder. Jeg har set programmer om produktion i Kina, og mener ikke, jeg kan sætte min lid til noget, når det kommer derfra eftersom producenterne kan checke, men der bliver snydt alligevel. Kan jeg gøre noget, som at male det over med en svanemærket maling for at dæmpe afgasningen? Jeg vil ikke have kræftfremkaldende afgasning i mit hjem med børn. Er det uundgåeligt med et træbur, der er produceret til at stå udenfor? Ingen i dyrehandleren er opmærksomme på dette. De siger bare, at lugten forsvinder efter to uger, og jeg kan lufte ud.

    1. Træ.dk siger:

      Hvis produktet bliver emballeret umiddelbart efter produktion vil evt. flygtige stoffer først afgasse når forbrugeren åbner emballagen. Hvis producenten forklarer at lugten forsvinder efter kort tid, så placer produktet på et ventileret sted og vent i første omgang det anbefalede tidsrum. Vurdér derefter om produktet fortsat lugter og tag stilling til om du vil returnere varen, hvilket vi anbefaler hvis du fortast generes af lugten. Vi tror ikke at det gør nogen forskel at overmale med ny maling. De flygtige stoffer vil afgasse uanset og vil formentlig gøre det i løbet af kort tid.

      1. Bianca siger:

        Tak for svar!

  2. Alexander siger:

    Hej,

    Jeg tænker på at anvende sort MDF (i virkeligheden er det nok HDF) fra det lokale byggemarked til konstruktion af nogle hylder m.m. pga. dets fine udseende som jeg gerne vil bevare. Dog er jeg lidt bekymret over indeklimaets samlede mængde afgasning af formaldehyd.

    Hvordan skønner I, at man mest effektivt eliminerer afgasningen og samtidigt bibeholder udseendet?
    Vil en klar lak kunne gøre det, eller måske en voks eller olie af en art?

    Helst ville jeg gerne have et vokset eller olieret udseende, men kunne forestille mig, at en lakeret overflade forsegler bedst. Jeg mener i øvrigt at have læst på nettet, at olie påført MDF eller HDF kan medvirke til en større formaldehydafgasning, så det er vel ikke så smart?

    På forhånd tak.

  3. Lone Vølund siger:

    Hej

    Jeg har for få uger siden købt en pakke mineraluld, og det stinker rent ud sagt af urin/kattetis. Tænker måske, at det er er pga. materialer i produktet, at det er blevet behandlet med ammouniak. Der hvor jeg har købt det, siger de, at det skal lugte sådan og at lugten vil aftage. Jeg har nu i næste 2 uger haft pakken åbnet og sat det et ventileret sted udenfor i et skur, men lugten er stadig overvældende. Hvad kan jeg gøre ved det?

    Mvh. Lone Vølund

    1. Simon Auken Beck siger:

      Hej Lone. Vi kender ikke meget til mineraluld og om hvordan du skal forholde dig til evt. lugtgenerne. Men jeg vil da anbefale at du i stedet overvejer at et isoleringsprodukt som træfiberisolering eller papiruld mv., der er lavet af fornybare materialer og som koster langt mindre energi at producere.

  4. Christina Toft siger:

    Er det giftigt at anvende OsB plader til at lave en indbygningsreol – er blevet frarådet at gøre det, men vil lige høre fra en ekspert på området 😉 mvh Christina

  5. Anne Sofie siger:

    Jeg er snedker, og træt af pladematerialer fulde af lim. Jeg vil lave køkkener udelukkende i massivt træ, det kunne man i gamle dage, og det kan man stadig 🙂
    Mvh Nattergale Møbler

  6. Anne Pagels siger:

    Hej. Vi er ved at bygge et puslebord af mdf til vores datter, som skal hænge på et lille badeværelse . Men vi er bekymrede for om det er forsvarligt pga afgasning af formaldehyd? Og hjælper det på afgasningen at give det 2 lag indeklimamærket maling ? Det er desværre rigtig svært og dyrt at skaffe svanemærket mdf og kan ikke rigtig finde et alternativ. (Nogle forslag? ) Obs badeværelset har ingen vinduer men blæser

  7. Mia siger:

    Sur lugt fra hårdtræs krydsfiner.
    Vi er kede af at den sure lugt som vores nye krydsfinerplader udskiller.Træets data er desudenØsten BB/ CC. CE4- mærket. Sandsynligvis anvendt fenollim.
    Vil lugten forsvinde? Vil maling hjælpe?

  8. Bashar Srouji siger:

    Hej
    Jeg er ved at efterisolere gulvet i mit hus som er bygget i 1969. Hele trægulvet skal brækkes op, for at proppe isolering mellem strøerne. Derfor der skal lægges ny træ pladder over strøerne,. Vil I venligst råde mig om hvilken plade skal bruge til dette formål således den absorbere mindst fugt samt udgiver ikke noget grimme lugt. Om den skal være en spåneplade, MDF, krydsfinerer, eller noget helt andet type?
    På forhånd mange tak-

  9. Birgit Christensen siger:

    Jeg har købt nogle store fine papkasser hos søstrene Greene. Her 4 måneder efter lugter de forfærdeligt – formentligt af lim. Er jeg nødt til at smide dem ud? Er afgasningen fra disse sundhedsfarlig?

  10. Sille Jarner siger:

    Jeg har bygget nogle plantekasser til drivhuset i det brune støbekrydsfiner, men er kommet i tvivl om det er giftigt. Er det en dårlig ide, når jeg dyrker fødevarer i jorden ?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×