Træ med høj densitet har normalt bedre varighed end let træ. Det skyldes at trænebryderne skal nedbryde mere materiale. (Foto: Simon Auken Beck)
Holdbarhed: Levetider for træ
Afgørende faktorer for træmaterialers levetid
Det er velkendt at forskellige træarter har forskellig levetid. I tørt klima, kan alle træarter i pricippet holde evigt. Det vidner bla. fund i ægyptiske udgravninger samt bygningsværker i vores nordiske nabolande om.
Træets varighed er ofte direkte forbundet med fugt i træ. Allerede ved en fugtighed på 18-20 % kan trænedbrydende svampe blive aktive – og de er som regel den vigtigste årsag til biologisk nedbrydning af træ. Det er umuligt at forhindre svampesporer i at nå træet. Sporerne er overalt i luften og svampene vil etablere sig hvis den rette kombination af fugtighed og temperatur er til stede.
Varigt træ skal derfor have egenskaber som vanskeliggør indtrængning af fugt. En anden mulighed er at træet indeholder kernestoffer som hæmmer svampevækst.
Træ med høj densitet har normalt bedre varighed end let træ. Det skyldes at trænebryderne skal nedbryde mere materiale i en bjælke med høj densitet i forhold til en tilsvarende bjælke med lav densitet.
Levetid og anvendelse
For anvendelsen af træmaterialer er det, udover førnævnte generelle faktorer, nødvendigt at vide hvor længe man kan regne med at en given trækonstruktion vil holde. Til dette formål er der udarbejdet en række standarder som beskriver en træarts holdbarhed ved en given miljøpåvirkning.
Du kan læse mere om træarters holdbarhed i denne artikel samt i litteraturen som er angivet nedenfor.
Brugsklasser for påvirkning af træ
Træs biologiske holdbarhed er stærkt afhængig af de påvirkninger, det bliver udsat for. DS/EN 335 definerer 5 såkaldte brugsklasser svarende til de fem generelle miljøer, hvori træ finder anvendelse (tabel 1). Bemærk, at betegnelsen “brugsklasse” nu har afløst den tidligere betegnelse “risikoklasse”.
Tabel 1. Brugsklasser og generelle miljøer defineret DS/EN 335:1992.
| Risikoklasse | Generelle miljøer | Eksponering for fugt |
| 1 | Over jord, afdækket (tørt) | Ingen |
| 2 | Over jord, afdækket (risiko for fugt) | Lejlighedsvis |
| 3 | Over jord, ikke afdækket | Hyppigt |
| 4 | I kontakt med jord eller fersk vand | Vedvarende |
| 5 | I salt havvand | Vedvarende |
Læs mere om brugsklasser.
Generelt kan det siges at jo højere brugsklasse, des kortere er levetiden for en given træart. Som nævnt er levetiden meget lang for konstant tørt træ (risikoklasse 1). Ved lejlighedsvis/hyppig opfugtning får trænedbryderne mulighed for at virke periodevist. Trænedbrydende svampe forsvinder ikke ved udtørring. De er i stand til at ligge passivt i dvale over meget lange tidsperioder. Så snart træet bliver fugtet op igen, vil de fortsætte deres uønskede aktivitet.
Træ i kontakt med jord eller ferskvand vil være konstant fugtigt. Dette giver trænedbryderne konstant gode vilkår. Derfor stiller denne klasse store krav til træets holdbarhed.
Træ som i kontakt med havvand skal være særligt modstandsdygtigt. Dette skydes at havvandet rummer særligt agressive nedbrydende organismer som f.eks. pæleorm.
Manglende undersøgelser af træets holbarhed
Træarternes levetider i brugsklasserne 1, 2 og 3 er meget svagt dokumenterede. Dette skyldes at det kræver undesøgelser over meget lang tid med mange forskellige træarter og ved forskellige miljøpåvirkninger.
Der er set mindst et eksempel på malede fyrretræsvinduer med kerne- og splintved, som opnåede en levetid på 200 år og 4 eksempler på ubehandlede ydervægge af flækkede granrafter i skure, der foreløbigt er blevet mere end 100 år gamle (Kilde: Borsholt og Moltesen, 1995).
Dertil kommer dokumentation fra f.eks. gamle kirker, slotte etc. Udendørs trækonstruktioner – eksempler.
Brugsklasserne 1, 2 og 3 (over jord)
Kollmann (1951) er en af de få, som har publiceret værdier for træarters holdbarhed udendørs over jord.
Tabel 2. Levetider for ubehandlet træ i fri luft i antal år (min. – middel – max.) (Kilde Kollmann, 1951).
|
Træart
|
Kollmanns betegnelser | ||
| Stadig tør | I det fri under tag | I det fri ubeskyttet | |
| Tilsvarende brugsklasser efter DS/EN 335 | |||
| 1 | 2 | 3 | |
| Ædelgran Rødgran Skovfyr Lærk El Birk Poppel Pil Bøg Ask Elm Eg |
< 900 120 – 900 120 – 1000 < 1800 < 400 < 500 < 500 <600 300-800 300-800 <1500 300-800 |
<50 50-60-75 90-100-120 90-120-150 3-20-40 3-20-40 3-20-40 5-20-40 5-50-100 30-60-100 80-130-180 100-150-200 |
<50 40-55-70 40-60-85 40-65-90 3-20-40 3-20-40 3-20-40 5-15-30 10-35-60 *) 15-40-60 60-80-120 50-85-120 |
| Note: *) I brugsklasse 3 er der i kilden angivet en længere minimumslevetid for bøg end i brugsklasse 2. NB! Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de biologiske brugsklasser og Trænormens anvendelsesklasser, hvis definitioner ses i artiklen “Anvendelsesklasser for træmaterialer“ |
|||
Tabel 2 er medtaget, fordi den har været gentaget så hyppigt, at den er blevet næsten “troværdig”. Selv skriver Kollmann formodentlig/sandsynlig (mutmassliche), og angivelserne af levetider skal opfattes som niveauer, der hovedsagelig har sammenligningsværdi. Kollmann opgiver P.Kais: “Gewerbliche Materialkunde”, Bd. 1, side 467 Die Hölzer, Stuttgart 1910, som kilde.
Brugsklasse 4 (i kontakt med jord eller fersk vand)
Træs holdbarhed i kontakt med jord er belyst ved bl.a. standardiseret prøvning jf. fx. DS/EN 252. Building Research Establishment,UK indledte imidlertid prøvninger allerede i 1932 (Kilde: Smith og Orsler, 1996), og resultaterne derfra er formentlig de mest relevante for danske forhold. De engelske prøveemner er større end de senere standardiserede, nemlig 50 x 50 x 610 mm.
I tabel 3 er vist holdbarhedsklasse jf. DS/EN 350-2 og de tilsvarende middellevetider fra de engelske målinger. Værdier for flere nåletræer og for løvtræerne kan ses i standarden og i Smith og Orsler 1996.
Tabel 3. Udvalgte nåletræarters holdbarhed jf. DS/EN 350-2 og middellevetider i en engelsk prøvning (Kilde: Smith and Orsler, 1996). Værdierne refererer til kerneved. I enkelte tilfælde er tillige angivet værdier for splintved
| Træart | Herkomst | Holdbarhedsklasse jf. DS/EN 350-2 Kerneved og (splintved) |
Middellevetid i antal år jf. Smith and Orsler, 1996 |
| Alm. ædelgran Abies Alba |
Europa | 4 | 7,6 |
| Parana pine Araucaria angustifolia |
Brasilien | 4-5 | – |
| Cypres Chamaecyparis nootkatensis |
Nordamerika | 2-3 | – |
| Europæisk og japansk lærk Larix decidua Larix kaempferi L.x eurolepsis |
Europa Japan |
3-4 | 12,0 |
| Rødgran Picea abies |
Europa | 4 | 5,2 |
| Sitkagran Picea sitchensis |
Nordamerika og kult. i Europa | 4-5 | 5,2 |
| Karibisk fyr Pinus caribaea Pinus oocapa |
Centralamerika (Splintved) |
3 (5) |
24,0 7,7 |
| Østrisk fyr Pinus nigra |
Europa (Splintved) |
4 (meget variabel) (5) |
5,0 |
| Radiata fyr Pinus radiata |
Kult. i Australien, New Zealand, Brasilien, Sydafrika (Splintved) |
4-5 (5) |
8,2 5,3 |
| Skovfyr Pinus sylvestris |
Europa (Splintved) |
3-4 (5) |
7,4 5,8 |
| Douglas Pseudotsuga menziesii |
Nordamerika og kult. i Europa |
3 3-4 |
9,4 – |
| Western Red Cedar Thuja Thuja plicata |
Nordamerika Europa |
2 3 |
19,6 15,1 |
| Hemlock Tsuga heterophylla |
Nordamarika og kult. i Europa |
4 4 |
6,0 – |
Af tabel 3 fremgår, at middellevetider på fx. 15 år – alene baseret på naturlig holdbarhed for kerneved med et tværsnit på 50 x 50 mm i kontakt med jord – kun kan forventes for få af de nævnte træarter.
Brugsklasse 5 (i salt havvand)
I DS/EN 350-2er angivet naturlig holdbarhed for kerneved i salt havvand for de i tabel 4 viste træarter med følgende klassificeringer:
- D = Holdbar
- M = Moderat holdbar
- S = Angribelig
Tabel 4. Klassificering af naturlig holdbarhed for kerneved i salt havvand jf. DS/EN 350-2.
| Træart | Herkomst | Naturlig holdbarhed i salt havvand |
| Afrormosia Pericopsis elata |
Vestafrika | M |
| Azobé Lophira alata |
Vestafrika | M |
| Basralocus Dicorynia paraensis |
Sydamerika | D |
| Bilinga/opepe Nauclea diderrichii |
Vestafrika | M |
| Greenheart Ocotea rodiaei |
Sydamerika | D |
| Sapelli Entandrophragma cylindricum |
Vestafrika | M |
| Teak Tectona grandis |
Østasien | M |
Læs også om konstruktiv træbeskyttelse.
23 kommentarer
“Der er set mindst et eksempel på malede fyrretræsvinduer med kerne- og splintved, som opnåede en levetid på 2 år”
2 år? Menes der mon 200 år?!
Hej Mads. Tak for kommentaren – det er naturligvis 200 år. Det er rettet i teksten.
Det ser også ud som om at elm i det fri ubeskyttet trænger til en korrektur fra 60-80-1200 til 60-80-120
Tak, det er rettet.
Er brædder,19x150mm velegnede som en på to beklædning til hus til bolig?
Se evt. mere i artiklen BEKLÆDNING MED TRÆ – TRÆFACADER
For mere tekniske spørgsmål så henviser vi til Træinformation og Teknologisk Institut. Find mere info i fx bogen TRÆ 55 – TRÆFACADER.
Jeg har hørt, at Robinie er en meget holdbar træart, men den er ikke med her?
Robinie har en holdbarhed i jordkontakt på 20-30. Se mere i artiklen Holdbarhed – Gode råd om brug af træ tæt ved jorden
Jeg overvejer at benytte egetræ til en træbrygge i saltvand (brugsklasse 5), ud fra en bekymring om at hvorvidt azobé fra Vestafrika nu også er produceret på bæredygtig vis (uagtet at træet er FSC og PEFC-mærket)
Har I nogen vurdering af egetræs naturlige holdbarhed i saltvand?
Egetræ er ikke holdbart i saltvand da egetræet ikke kan modstå trænedbrydende organismer som pæleorm.
Regnskoven bevares ved at blive anvendt – for hvis den ikke anvendes, har den ingen værdi, og så konverteres den til fx landbrug eller palmeolieplantager. Certificeret azobé fra Vestafrika vil derfor være anbefalelsesværdigt og utvivlsomt et bæredygtigt valg til din træbro.
God artikel, tak for den! Hvad er holdbarheden for Bilinga terrassebrædder? for 20 år siden beklædte jeg huset med det (bagsiden af brættet ud) og lavede svalegang i sommers sleb jeg det ned og gav olie igen – træet er som nyt, mens Eg jeg limede i trappetrinnet samtidigt er helt forvitret. Skønt hvis i ville udvide tabel 2 også til mere kendte hårdtråssorter.Med og uden oliebehandling hvis der overhovet findes fortegnelser for det.
Hej,
Et tillægsspøgsmål til jeres svar til Jesper Brandt om egetræ og saltvandskontakt.
Vil egetræ være et fornuftigt valg til en bærende konstruktion på en lille ‘husbåd’. Mindre sommerhus på to pontoner. Træet vil ikke have vedvarende kontakt med saltvandet. Kun ved bølger når den sejler.
Beskyttet med skibslak er det vel ok?
Mvh.
Bjarke
Hej
mht egetræ i brugsklasse 3. 50-85-120 år
gælder det både amr. rødeg og eur. hvideg.
Egetræ er ikke holdbart i vand, og dog er jeg ejer af et træskib, eg på eg, bevaringsværdigt, der flyder i bedste velgående, på nu sit niogfirsindstyvende år. Bundmaling er ikke vandtæt, og træet har brug for at være konstant opfugtet for at holde formen.
Douglas og Lærk, hvilken slags olie skal det behandles med.
Helst så lidt farve som muligt
En overdækket terrasse (trapez plader plader)åben på 3 sider .
Lavet i ikke trykimprægneret træ.
Kan man sige noget om holdbarhed??
Stolper er trykimprægneret.
Det undrer mig, at elm i skema 2 er sat til at være omtrent lige så holdbart som eg. Andre mener, at elm er meget tilbøjeligt til at få svampe- og insektangreb og kun holder omtrent som pil:
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/elm-ulmus-glabra
Kerneved af rødeg. Vil det kunne anvendes i bindingsværk ? Har det samme holdbarhed som dansk eg ?
Er der nogen som har erfaring med træ til natur badesø som skal have en træ kant under vand ( hele tiden under vand) til at holde på dug/ til lavt beplantet vand.
Mvh Lise-Lotte
Hej vi er ved at lave et hegn af azodetræ , men er nu i tvivl om hvad der vil være den bedste behandling så det står naturligt smukt og holder længst tid. Hvilken olie ( klar, som kun fremhæver træets egne smukke farve ) vil I anbefale?
Mvh Lizzi
Jeg har nogle pilestammer. hvor længe vil du ca hold i jorden ??
Min søn og svigerdatter har købt nyt hus hvortil der er en træterrasse på ca 75 kvadratmeter som jeg har lovet at gøre i stand efter bedste evne. Træet er af såkaldte naturtræ, men desværre er vi ikke sikker på navnet.
Min svigerdatter påstår at naturtræ ikke må efterbehandles, d.v.s. kun en god gang skrubbevand med en stiv kost og derefter en gang algerens. Træet er i fin stand og kun 3 år gammelt men er meget snavset og belagt af alger. Hvad gør jeg??
Tusinde tak for evt. Svar
Hej Knud
Naturtræ er et vidt begreb, men generelt er der ikke noget i vejen for at efterbehandle med træolie eller anden træbeskyttelse. Før behandling er det naturligvis en god ide at rengøre med fx brun sæbe, en stiv kost og evt. algerens. Træolie gør overfladen mere vandafvisende og vil generelt forlænge træets levetid.
Det er en smagssag, om man synes at den olierede overflade er pænere at se på, men hvis man foretrækker sølvgråt patina, som er mere fremtrædende på en ubehandlet træoverflade, skal man holde sig til almindelig rengøring og evt. algerens.
Mvh Træ.dk