Isostatisk hårdtpresset træ

Lidt historie

Ideen om at prøve at gøre træ hårdt er gammel. Af tidligere anvendte processer kan nævnes opvarmning/presning, ammoniakbehandling og plastimprægnering.

Kun få hårdgøringsprocesser har endnu haft større industriel succes. Eksempler på succeser er pressetørrede parketstave og polyethylenglycol-imprægnerede parketstave.

Problemerne med hårdgøringsprocesserne har været mange, f.eks. omkostningerne, misfarvning, ødelæggelse af træets struktur eller opsvulmning ved opfugtning (Kilde: Johannsen, 1997).

Opdaget ved et tilfælde

Presseteknikken blev opdaget ved et tilfælde af de to opfindere Curt Lindhe og Lennart Castwall i 1993. De arbejdede med en maskine beregnet til at forme tynde plader af stål under højt tryk. Ved en lejlighed var det nødvendigt at indlægge en stabiliserende plade i maskinen og et stykke af træ blev valgt. Det viste sig at træet skrumpede til ca. den halve dimension og beholdt denne størrelse (Calignum 2007).

Egenskaber

Træet bliver ved processen mere hårdt. Hårdheden af fyrretræ bliver omtrent fordoblet så den næsten er på niveau med eg.

“Calignum teknikken” betyder at træet presses sammen til omtrent halv tykkelse, og hårdheden bliver ca. fordoblet.

Der skelnes mellem to typer isostatisk presset hårdttræ:Hårdheden af eg bliver mere end fordoblet, og birk bliver dobbelt så hårdt.

• Imprægneret hårdttræ og
• ikke imprægneret hårdttræ

Forskellen er, at den uimprægnerede type tildels kan svulme, også kaldet ‘kvælde’, op til sin oprindelige form, hvis det udsættes for fugt. Dette gør den imprægnerede type ikke (Calignum 2007).

Fremstillingsmetoden

Træet nedtørres til 15 % vandindhold. Træet udsættes nu for et ensartet højt tryk (af størrelsesordenen 1.400 bar) fra alle sider. Presseprocessen foregår ved stuetemperatur og varer ca. 2 min. Resultatet er uimprægneret hårdttræ (Kilde: Johannsen, 1997).

Låsning og gennemfarvning

Ved fremstilling af imprægneret hårdttræ behandles træet efter presning med et såkaldt låsningskemikalie. Calignum oplyser at der anvendes Kinesisk træ-olie (tung-olie udvundet af nødden fra det kinesiske tung træ, Aleurites fordii).

De miljø- og arbejdsmijømæssige konsekvenser af anvendelse af olien er ikke belyst i referencematerialet. Under efterfølgende opvarmning  til 80-100 grader hærder olien og hæmmer indtrængning af fugt i træet.

I stedet for imprægnering kan træet efter presning nedsænkes i en farvet opløsning. Ved indtrængning af opløsningen udvider træet sig til normal størrelse. Der opnås en gennemfarvning af træet således at f.eks. slitage ikke vil kunne fjerne farven fra træet (Calignum 2007).

Anvendelse

Producenten af isostatisk hårdttræ angiver, at materialet vil kunne anvendes, hvor der stilles krav til træets hårdhed og slidstyrke. Der nævnes f.eks.: Industrigulve, danse- og sportsgulve, trappe- og dørtrin, møbler m.v.

En speciel anvendelse kan også være dekorationsformål, fordi knaster og det mørke høstved ikke reagerer på presningen. Dette gør, at træet ser ud som om det er slidt gennem flere hundrede år (Kilde: “Udvikling af savværkstræ”,  1998).