Tags:

Krydsfiner

Historie

Allerede år 1500 f.v.t. i det gamle Ægypten brugte man finér til dekorationsformål på bl.a. møbler, værktøj og våben. Ved at beklæde fladerne med smukt, dekorativt finér kunne man øge værdien af f.eks. et møbel.

Det tørre klima har bevaret sådanne genstande i årtusinder hvilket viser, at sammenlimet træ kan have en ubegrænset levetid. Dette på trods af at datidens limtyper var baseret på ekstrakter fra planter og dyr og ikke var vandfaste.

Krydsfiner er også det ældste af de industrielt fremstillede pladematerialer af træ, der er i handelen i dag. Industriel produktion af krydsfiner begyndte i starten af 1930’erne. Under 2. verdenskrig blev det muligt at lave masseproduktion i større skala fordi man udviklede bedre teknologier til at sammenpresse lag af finér under varme og tryk.

Opbygning og produktion

Fremstillingen af finér foregår ved, at der afskrælles tynde lag af en roterende træstamme. Stammen skal have en forholdsvis stor diameter og have et nogenlunde cirkulært tværsnit og være uden krumning.

Stammerne blødgøres forinden ved vandlagring eller kogning. Finérlagene bliver limet sammen sådan at fiberretningen i én finér altid står vinkelret på fiberretningen i mindst én nabofinér.

De skiftende fiberretninger skaber et plademateriale med meget stor dimensionsstabilitet både på langs og tværs af pladens retning.  Pladerne har stor bøjningsstyrke i begge retninger, hvilket gør dem velegnede til en lang række anvendelser.

Krydsfiner fremstilles af både nåletræ og løvtræ.

Finér kan også skæres i skiver fra en træblok med særligt dekorative egenskaber. På trae.dk kan du læse mere om fremstilling af finér i artiklen ’Finér’.

 

Krydsfiner

Krydsfiner. (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik)

 

Træarter, der anvendes til nordeuropæiske krydsfinerer, er især gran, fyr og birk, Fra nordamerika ses hyppigt douglasgran konstruktionsfiner, men internationalt anvendes mange andre, herunder tropiske træarter.

Ofte ses en variation i kvalitet eller træart gennem et tværsnit af pladen. Den bedste kvalitet eller den dyreste træart anvendes som yderfiner, mens ringere kvaliteter eller billigere træarter anvendes som inderfinerer.

Krydsfiner kan leveres med industriel overfladebehandling eller belægning, som bl.a. kan give krydsfineren stor slidstyrke.

Krydsfiner produceres i hele verden. I Norden produceres krydsfiner i Sverige og Finland.

Anvendelse og bearbejdning

Krydsfiner er meget anvendt til bærende konstruktioner som f.eks. vægge, gulve og tage. Men pladerne anvendes også i betydeligt omfang til møbler, inventar og forskalling.

Krydsfiner bearbejdes efter de samme metoder og med de samme værktøjer som almindeligt træ.

Typer, anvendelsesklasser og mærkning

For at kunne bruge krydsfinerpladen forsvarligt i byggeri, er der lavet standarder for pladernes kvalitet. Standarderne sætter minimumskrav til pladetyper og materialeegenskaber i forhold til den konkrete brug af pladen.

De standardiserede kvaliteter er angivet i de europæiske produktstandarder, de såkaldte DS/EN´er. For plader af krydsfiner hedder den relevante produktstandard DS/EN 636, som har tre dele svarende til tre forskellige pladekvaliteter.

Ved valg af kvalitet skal der tages hensyn til den fugtpåvirkning, der kan forventes ved pladens anvendelse. Trænormen DS 413 definerer tre klasser for anvendelse:

  • Anvendelsesklasse 1 er karakteriseret ved tørre omgivelser,
  • Anvendelsesklasse 2 tillader lejlighedsvis højere fugt (f.eks. i uopvarmede fritidshuse, garager o.l.)
  • Anvendelsesklasse 3 tillader stor fugtpåvirkning.

Til konstruktionsbrug (i henhold til DS/EN 13986) accepteres alle tre pladekvaliteter i anvendelsesklasse 1. Pladekvaliteter der tilfredsstiller kravene for standardens del 2 og del 3 accepteres i både anvendelsesklasse 1 og 2. Krydsfiner, der tilfredsstiller kravene i standardens del 3 accepteres i alle tre anvendelsesklasser

Krydsfiner til konstruktionsbrug – som f.eks. gulv og tag – skal være CE-mærket.

Få nærmere detaljer om standarderne og CE-mærkning hos Dansk Standard, Teknologisk Institut eller Træinformation.

Fysiske egenskaber

Densitet

Krydsfinerpladers densitet er lidt højere end densiteten af det anvendte træ. Det er nødvendigt for at kunne lime finerlagene til hinanden: Limen har en højere densitet end træet, og lagene presses tæt sammen når limen skal hærde. Typiske middeldensiteter for krydsfiner ligger mellem 480 kg/m³ og 600 kg/m³.

Fugtbalance

Fugtindholdet i krydsfiner indstiller sig i en balance med den omgivende lufts relative fugtighed – ligesom almindeligt træ.

På grund af varmepresningen vil krydsfinerpladernes fugtprocent ved ligevægt være lidt lavere end i almindeligt træ.

Fugtbetingede dimensionsændringer

For at forebygge problemer med fugtbetingede dimensionsændringer af krydsfinerplader, er det vigtigt at have kendskab til de fugttekniske egenskaber.

De krydsede finerlag afspærrer hinanden, så de fugtbetingede dimensionsændringer i pladens plan er næsten lige så små som for almindeligt træ i fiberretningen. Fugtbetingede ændringer i pladetykkelse vil være af samme størrelsesorden som for almindeligt træ på tværs af fibrene.

Pladernes fugtindhold skal allerede før indbygningn tilpasses til fugtforholdene på anvendelsesstedet. Ellers kan konstruktionen skades, når pladerne udvider sig eller svinder efter de er gjort fast.

Limningskvalitet

Kvaliteten af lim er afgørende for pladernes fugtbestandighed. Limen skal kunne tåle den fugt som pladerne udsættes for. Krav til limningskvaliteten er fastlagt i DS/EN 314-2, som definerer tre limningsklasser: 1-3, hvilket svarer til kravene for anvendelsesklasse 1-3.

Formaldehyd

Formaldehyd er en kemisk forbindelse, som forekommer naturligt i bl.a. træ, æbler, tomater og gulerødder.
Formaldehyd indgår i visse limtyper som indgår i produktion af bl.a. krydsfinerplader.

I 1970’erne konstaterede man store problemer med indeklimaet i boliger, skoler og institutioner på grund af høje formaldehyd niveauer i indeluften. Derfor er der indført begrænsninger så pladematerialer afgiver væsentligt mindre formaldehyd end før.

Krydsfinerplader der er limet med en formaldehydafspaltende lim skal opfylde følgende grænseværdi:

  • Formaldehydemission ≤ 0,124 mg/m3

På trae.dk kan du læse mere om formaldehyd.

Fakta

14 kommentarer

  1. Chinett siger:

    Jeg syntes at i skal få noget mere om hvad man bruger krydsfiner til…

  2. Thomas siger:

    Hej,
    bør krydsfinerplader på et carport tag behandles på langt sigt, eller kan de tåle vores fugtige klima ubehandlet?
    Mange tak for hjælpen

  3. Magnus siger:

    Hej.
    Ved i hvilke træsorter der bliver brugt til østenfiner?
    Her tænker jeg om der kan blive nogle problemer, hvis det skal i kontakt med madvare.

    1. Træ.dk siger:

      Hej Magnus
      Østen krydsfiner er en meget bred betegnelse for typer af krydsfiner der indeholder et eller flere finerlag af tropiske træarter. Der kan godt indgå flere træarter i en krydsfiner og derfor vil vi foreslå at du spørger din forhandler om de kan oplyse mere om hvilke træarter pladen indeholder.

  4. Ruben siger:

    Hej..
    Er det muligt at skaffe krydsfinerplader som er helt fri for formaldehyd? Jeg tænker de så skal være limet med en anden kvalitet lim..
    Jeg skal bruge et par plader på børnenes værelse og vil helst helt undgå gasarten..
    Mvh Ruben

  5. Jonas Bruun siger:

    Hvilken grunder / svampedræbende middel skal man bruge til krydsfiner, jeg har ved en fejl købt gori 22/7 hvor der står det ikke må bruges til netop krydsfiner. Det er til undersiden af et gulv. Oversiden lakeres.

  6. Eva-Lotta siger:

    Vi har sat birkefinerplader på alle vægge og lofter i vores kolonihavehus og er nu i tvivl om, hvordan vi sikrer, at de forbliver lyse og rene. Kan vi behandle dem med lud først for at undgå at træet gulner og derefter med mat lak, så de bliver smudsafvisende? Eller hvad er smartest? Mvh Eva-Lotta

  7. Benthe siger:

    Altså det er forbudt at konservere mad med formaldehyd!! Det er altså ikke et naturligt stof, som forekommer i tomater, gulerødder og æbler!! Derimod er der ethylén i ex æbler – det modner ex andre fødevarer, hvis de ligger tæt på æbler – men det er jo en anden sag 😉

  8. Bjørn Grønkjær siger:

    Formaldehyd er en naturlig del af alt træet celle struktur og det forkommer i alt træsorter fra naturen hånd.
    Men alt skal defineres idag derfor er der sat grænse værdier på hvor meget formaldehyd der må være i træet.

  9. Karina siger:

    Hej. Vil det være ok at bygge en børneseng af birke krydsfiner? Tænker her på lim, formaldehyd?
    Vh karina

  10. Søren siger:

    Hvor kan man købe krydsfiner med træstruktur på overfladen?

  11. Katja siger:

    Hej Søren,
    Krydsfiner er træ, og har derfor naturligvis træstruktur.

  12. Carsten L .Sørensen siger:

    Kære Træ,
    Vi har er hus, som er beklædt med krydsfinerplader, som har en overflade, som ser cementpudset ud, meget tyndt.
    Hvad kan vi behandle overfladen med? Kan den males med almindelig vandbaseret maling?
    Ser frem til at høre fra Jer
    Med venlig hilsen Carsten

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×