Løn – Soft maple (Rød Løn, Sølv Løn)

Navne

Fællesbetegnelse Soft maple

• Dansk: Rød Løn, Sølv Løn

• Latinsk: Acer rubrum, Acer saccharinum

• Engelsk: Red maple, silver maple

Soft maple er kendt under mange navne med lokale og regionale variationer, men red maple og silver maple er de mest almindelige. Disse navne henfører til Acer rubrum og Acer saccharinum.

Sidstnævnte bør ikke forveksles med Acer saccharum, Sukkerløn som er kilden til den berømte ahornsirup.

Herudover kendes Askebladet løn som Acer negundo, men denne har ingen kommerciel betydning og træffes ikke på det europæiske marked.

På USA’s stillehavskyst henføres bigleaf maple til Stillehavs løn Acer macrophyllum som tidligere blev eksporteret til Europa primært til Tyskland. Eksporten var dog i små mængder på grund af et begrænset udbud.

Geografisk udbredelse

Soft maples geografiske udbredelse. Kortet er sammensat af Rød løn og Sølv løns udbredelse

Alle amerikanske ahorn-arter er hovedsageligt knyttet til de kølige klimater og findes i de nordøstlige stater og staterne omkring de store søer. De træffes dog, om end ikke særlig hyppigt, langt ned i de sydlige stater.

Det er et levn fra sidste istid hvor trægrænsen trængtes mod syd i retning af det mildere klima omkring den Mexicanske Golf. Da isen smeltede bort, fulgte ahornen efter og genetablerede sig sammen med birken og andre kuldetålende arter. Af de to typer er soft maple imidlertid den mest udbredte i de østlige stater.

Soft maple forekommer også i enkelte nordvestlige stater vest for Rocky Mountains, men denne kilde regnes for ubetydelig i sammenligning med de store arealer som træarterne red maple og silver maple dækker i de tredive østlige stater.

Forskel fra Europæiske ahorn-arter

De amerikanske ahorn-arter adskiller sig væsentligt fra de europæiske ahorn-arter, blandt hvilke Ahorn, Acer Pseudoplatanus er de mest betydende. Den vokser i Nordeuropa gennem Skandinavien og ind i Rusland. Blandt de Amerikanske ahorn-arter er soft maple tættere på de Europæiske ahorn-arter end hard maple er det.

Veddets udseende og struktur

Som det er tilfældet for de fleste Amerikanske løvtræarter der er udbredt over et helt kontinent, findes der store variationer i det opskårne ved af soft maple. Afhængig af vækstbetingelserne og klimaet samt faktorer som f.eks. højde over havet, vil fiberforløbet og i særdeleshed veddets farve variere fra nord til syd. Generelt har splintveddet en grålig hvid farve ofte med små pletter eller farvetegninger som et naturligt kendetegn. ”Kerneveddet” kan variere fra lyst til rødbrunt og vil ofte være mørkere end hard maple. Således sorteres soft maple ikke for farvemæssige egeskaber og kan derfor ikke opnå samme værditillæg for lyst ved, sådan som hard maple er i stand til.

Et eksempel på veddet udseende
(Foto: American Hardwood Export Council)

Bortset fra hårdheden målt i Newton er der som sådan ikke noget enestående ved soft maple’s egenskaber måske med undtagelse af dens foryngelsesevne og evnen til at udkonkurrere andre løvtræarter.

Træets mest iøjnefaldende karakteristika er veddets farve og dets tendens til at danne små pletter i tømmeret selvom dette ikke er tilstrækkeligt til at kunne identificere arten idet sådanne tegninger også forekommer hos hard maple.

Et andet eksempel på veddets udseende.
(Foto: American Hardwood Export Council)

Tekniske egenskaber og bearbejdningsegenskaber

Soft maple vejer en smule mindre end hard maple, nemlig 609 kg/m³ fremfor 705 kg/m³.

Veddets styrkeegenskaber i sammenskruede konstruktioner samt dets modstand mod at flække i sømmede konstruktioner er at sammenligne med andre ahorn-arter, og det anbefales at anvende forborede huller. Selvom samtlige ahorn-arter svinder betydeligt ved tørring og derved har tilbøjelighed til bevægelse under anvendelse, har soft maple mindst tendens til det.

Soft maple har også gode dampbøjningsegenskaber og ved at være mellem 20 og 30 % mindre hård end hard maple, er arten også mindre modstandsdygtig overfor chok og har ringere stivhed. Men i modsætning hertil lader soft maple sig lige så let som hard maple maskinforarbejde og kan indfarves til formfuldendthed og lader sig særlig let polere. Heri ligger artens primære fordel: efter indfarvning med kirsebærfarve kan det afpudsede produkt forarbejdes til emner af tilsvarende høj kvalitet som kirsebærved.

Anvendelse

Den lyse mode

Indenfor design-verdenen og indenfor brug af træ generelt, har den mest påfaldende mode igennem 1990’erne været ”lyst træ”-udviklingen, sådan som den kaldes i Europa.

Som med alle andre modematerialer er både det æstetiske udseende og bearbejdningsegenskaberne vigtige. Løvtræer blev traditionelt gennem århundreder opfattet som mørke, varme og eksotiske arter, og dem, som ikke var mørke eller varme nok blev regelmæssigt indfarvet. Træ var ensbetydende med varme, og mørke farver syntes at udtrykke varme. Træ patineredes i dets anvendelse og blev med tiden mørkere, og indfarvning af veddet kunne fremskynde denne proces.

Så skete der ved et tilfælde to ting. Man begyndte for alvor at bekymre sig om verdens tropiske regnskove, hvorfra det meste af Europas importerede løvtræ stammede. Samtidig søgte europæiske designere og deres kunder efter et mere friskt og let udtryk. De ønskede ikke længere de hyggelige, varme følelser forbundet med, hvad englænderne ville kalde den Edwardianske eller Victorianske stil, som varede indtil efter Anden Verdenskrig. Andre faktorer fik også betydning. Livsrummet blev mindre, og den europæiske træbeklædningsindustri, som spirede frem i løbet af 60’erne og 70’erne, havde skabt nye muligheder for designeres anvendelse af finér. Designere som skabte hoteller, kontorer og indkøbsområder, ofte uden at råde over et naturligt, lyst materiale, søgte et lettere og mere moderne udtryk. Og de fandt ahorn!

Eksempel på brug af Soft maple.
Vægbeklæning i Bourdeaux’ retsal.
(Foto: American Hardwood Export Council)

For soft maple har en række af de kvaliteter, der har gjort hard maple så populær og besidder endda yderligere fordele. For det første er soft maple ud fra en miljømæssig betragtning det hurtigst regenererende løvtræ i Nordamerika med en naturlig foryngelse, som slår enhver anden løvtræart. For det andet er arten yderst konkurrencedygtig, hvad prisen angår.Gennem en længere periode har både amerikanske og europæiske ahorn-arter været stærkt efterstræbte til mange anvendelsesformål, men de besidder vidt forskellige egenskaber. Den amerikanske hard maple er overlegen, hvad angår dens lyse farve, hårdhed, bearbejdningsegenskaber og bestandighed – og den er kendt i det meste af verden. De europæiske ahorn-arter kan ikke måle sig med White American maple. Fra bowlingbaner til køkkenborde, er American hard maple i høj kurs. Da bowlingfeberen var på sit højeste, blev gulvbelægninger endda fragtet med fly til Japan.

Når man tager i betragtning, at mange ikke er i stand til at skelne imellem de to grupper af arter, kan det svare sig at se nærmere på, hvad soft maple kan tilbyde. Soft maple er i særdeleshed et seriøst alternativ til det mindre tilgængelige og dyrere kirsebærtræ hovedsageligt på grund af et tilsvarende fiberforløb og veddets modtagelighed for kirsebærfarve. Men her stopper overensstemmelsen ikke, for soft maple og kirsebær har omtrent den samme rumvægt, henholdsvis 0,54 og 0,50, og samme hårdhed nemlig 4,226 N (Newton).

Udvikling af anvendelsesområder i USA

Soft maple har i USA traditionelt fundet en bred anvendelse særligt som indre skelet i møbelfremstillingen, hvor farven ikke spiller nogen rolle. Arten producerer relativt små mængder højkvalitetstræ, og producenterne har altid søgt efter anvendelsesmuligheder for træ af ringere kvalitet, især indenfor områder hvor farveforskelle kan accepteres. Dets brug i Amerika kan sammenlignes med brugen af de ringere kvaliteter af Bøg i Europa.

Nuværende anvendelser

Der er meget få anvendelsesområder indenfor hvilke, soft maple er uegnet, når man ser bort fra gulvbelægning. Men betragtes den udbredte brug af kirsebær, der har den samme hårdhed, er der god grund til at overveje anvendelsen af soft maple som gulvbelægning på arealer, hvor trafikken er begrænset. Soft maple benyttes undertiden til dette formål på det amerikanske marked, og noget tyder på, at tilsvarende gør sig gældende i Europa. Hovedanvendelsen er imidlertid indenfor møbelfremstilling og snedkerarbejde, hvor veddets efterbehandlingsegenskaber påskønnes.

Udseendet på en sølvløn, der har fået lov at vokse frit 
(Foto: By Darkone)

Markedsudvikling og eksportfordeling

Lige så længe hard maple har været tilgængeligt med konkurrencedygtige priser, har der været meget ringe eller slet intet incitament for europæiske opkøbere til at købe soft maple. Omkring årtusindskiftet er priserne på hard maple imidlertid steget uforholdsmæssig meget i sammenligning med andre amerikanske løvtræarter pga. en øget efterspørgsel såvel på det hjemlige marked som på verdensmarkedet. Ahorn er for mange designere og arkitekter blevet en modeartikel.

Importører som indtil for nylig ikke forhandlede denne art, har den i dag på lager. Men den kvalitet der er tilgængelig er begrænset til at udvælge emner der er 4 tommer (101,6 mm) eller bredere og 6 fod (1,83 m) eller længere. For mere detaljerede oplysninger vedrørende det amerikanske eksportsortiment henvises til AHEC på www.ahec-europe.org og for oplysninger vedrørende det indenlandske sortiment, til National Hardwood Lumber Association på www.nhla.com.

Nuværende og langsigtet tilgængelighed

Det vil være en underdrivelse at sige, at den stående vedmasse/growing stock af soft maple er enorm, og at den stiger med stor hastighed. Rent faktisk er den voksende forekomst i visse stater, f.eks. Pennsylvania, et decideret problem, der fører til en skæv træartsfordeling, som truer skovenes artsrigdom og kvalitet. Særlig red maple er i stand til at invadere skovarealer i områder, hvor foryngelsen af andre arter, eksempelvis ege, forhindres pga. græsningstryk forårsaget af kronvildt.

Fra et forretningsmæssigt synspunkt producerer red maple en lav andel højkvalitetstømmer. Det betyder at indtægten og skovens værdi reduceres, hvilket i sidste ende kan lede til en ændret arealanvendelse. Der er således en række grunde til at hugge soft maple og til at finde yderligere anvendelser og markeder for handel med denne utrolig udbredte art.

Men til trods for soft maples enorme udbredelse i mange østlige stater er det ikke altid muligt at finde tilstrækkelige mængder tørret, savet højkvalitetstræ til afskibning.

Forklaringen skal primært søges i savværkernes tilbageholdenhed overfor at vie for stor en del af produktionen til en lavpris art, hvor de risikerer at brænde inde med træ til paller og emballage. Som det gør sig gældende for alle amerikanske træarter, reagerer producenterne på markedets efterspørgsel, og i perioder med vådt vejrlig, hvor hugsten risikerer at blive nedbragt, er soft maple ikke den mest efterspurgte art på skovningslisten.

Derfor kan det aktuelle udbud svinge, men den, som på langt sigt søger en stabil løvtræressource og som er i stand til at udnytte denne art, kan være garanteret forsyninger langt ud i fremtiden. Tidligere studier har vist at mængden af soft maple er den hurtigst voksende i de østamerikanske løvskove, hvilket også den næste nationale løvtræopgørelse forventes at bekræfte. Og det skal ses i lyset af, at den samlede løvtræressource er øget år for år gennem de sidste tre årtier.

Hugstens miljømæssige betydninger

Der er betydelige gavnlige virkninger for den amerikanske løvskov, hvis hugsten af soft maple øges. Arten vil i visse skove gradvist udkonkurrere andre arter, særligt eg, og kan, såfremt den får lov til at fortsætte, føre til at skovenes artsrigdom reduceres.