Eksempler på plantefibre: Sisal, hør, kokos og (fra højre forrest) bøg, hvede og eg.
Plantefibre som råstof
Råstoffet plantefibre
Mennesket lærte tidligt at anvende planter som råstof, fx til brænde, husly, husgeråd, beklædning, våben, transportmidler, redskaber, papir, mv. Indtil omkring 1920 var hele verden stærkt afhængig af træ og plantefibre. Men med fremkomsten af plast, særlige metallegeringer, nye keramiske materialer og andre teknologisk avancerede materialer tabte træ og andet plantestof store markedsandele især i den vestlige verden.
Men omlægningen fra brug af fornybare til ikke-fornybare råstoffer har givet problemer for jordens økosystem – og noget må gøres: Med den mangedobling af verdensproduktionen, som vil følge af jordens voksende befolkning og af de fattige landes voksende levestandard, er det nødvendigt at finde nye produktionsmetoder. Anvendelse af verdens rigeligste fornybare ressource er derfor oplagt.
Fordele:
Der er mange fordele ved at anvende plantefibre. De:
- findes næsten overalt på landjorden.
- er lette at udvinde (det vil sige høste).
- er lette at bearbejde.
- er stærke i forhold til vægten.
- har mange anvendelsesmuligheder.
- giver smukke produkter.
- er bionedbrydelige og fornybare.
- er lyd- og varmeisolerende.
Kompositter af plantefibre
En komposit er et materiale sammensat af plantefibre og bindemiddel – plus eventuelt en vis mængde plastfibre. En komposit består i reglen af ca. 70-90% plantefibre, ca. 10% bindemiddel og 0-15% plastfibre. I materialer fremstillet af træplast (se senere) er der dog ofte op til 50% plast.
En komposit fremstilles ligesom papir, pap og fiberplader ved, at fibermassen sprøjtes direkte ud på et trådnet eller i en form. Herefter varmepresses fibermassen ved 170o – 190oC. På denne måde kan man også lave 3-dimensionale emner. Et eksempel på et sådant produkt er vist i figur 2.
Gennemskåret komponent til bilindustrien (Groupe Isoroy).
Kompositternes egenskaber
De rumligt formede kompositters egenskaber afhænger af flere forhold. De vigtigste er plantefiberens længde (jo længere fibre jo stærkere produkt), tykkelse og vægtfylde af produktet, samt mængde og type af bindemiddel. Man kan altså fremstille både lette og svage kompositter såvel som tunge og stærke.
Typiske kompositter har en vægtfylde på 800-900 kg/m3 og en styrke svarende til MDF- og masonitplader.Til sammenligning med plast er kompositterne stærkere for samme vægt. Desuden lyd- og varmeisolerer de bedre end plast.
Fugt
En ulempe fælles for alle plantefibre er, at de er hygroskopiske, dvs. at de optager og afgiver fugt i takt med den relative luftfugtigheds svingninger. Dette resulterer i svind og bulning, som i visse sammenhænge er en ulempe.
Brandbarhed
Plantefibre har en anden ulempe: Det kan brænde. Dette kan dog afhjælpes, idet plantefibre kan behandles med brandhæmmende midler lige som tekstiler og plast.
Genbrug
Mange fiberprodukter kan genanvendes, som vi kender det fra papir.
Plantefibres anvendelse i industriprodukter
Papir og pap, og plader, som eksempelvis MDF, spånplader og krydsfinér er velkendte produkter af plantefibre. Her stammer fibrene fra træ, og den årlige verdensproduktion er enorm.
Desuden kan fiberkompositter bruges som erstatning for plastprodukter i f.eks.:
- Emballage
– Kompositter er velegnet til mange former for emballage og markedet er voksende. - Møbler
– Møbler kan fremstilles af fiberkompositter. Desuden kan kabinetter til fjernsyn og PC’ere, ligkister, højtalere, køkkenelementer etc. fremstillet af plantefibre. - Byggeri
Isoleringsmåtter af plantefibre kan erstatte mineraluldsmåtter. Plader anvendes i vid udstrækning. - Biler, busser, toge, skibe og fly
– Inden for transportsektoren anvendes fiberkompositter som erstatning for den plastbaserede indmad i biler, busser, tog, skibe og fly. Fordele i denne forbindelse er bl.a., at plantefibre ikke har skarpe kanter ved brud (f.eks. ved ulykker) og er lyddæmpende.
Andre produkter med plantefibre
Af plantefiberbaserede produkter findes der bla.:
- Træplast
- Plantefibermåtten til
– filtre
– isolering
– geotekstiler
Træplast
Plantefibre kan også bruges til fremstilling af træplast. Plantefibre kan blandes med plastfibre i alle tænkelige forhold. Materialerne komplementerer hinanden og der kan opnås produkter med stor styrke.
Eksempel på træplast-produkter fra firmaet POLIMA (www.polima.se).
De vigtigste fordele ved træplast er:
- Lavere vægt i forhold til styrken
- Stor stivhed
- Stor styrke
- Let at genbruge
- Fibrene er bionedbrydelige
- Mange fibertyper er til rådighed
- Lille energiforbrug
- Lavere udgifter (billige fibre)
Plantefibermåtten til – filtre, isolering og geotekstiler
Filtre
Plantefibre har et stort potentiale som filtre til rensning af forurenet luft, drikkevand, spildevand etc. Efter en kemisk modificering kan træfibre f.eks. absorbere olie svarende til 35 gange deres egen vægt.
Isolering
Plantefibre kan bruges som isoleringsmateriale i huse. En ulempe i denne sammenhæng er plantefibrenes brændbarhed. Dette problem kan imidlertid løses ved brandhæmmende behandling af plantefibrene.
Geotekstiler
Geotekstiler (måtter til dækning af jord) baseret på plantefibre til forebyggelse af jorderosion og til dæmpning af ukrudt er allerede en handelsvare.
7 kommentarer
Det er helt utroligt hvad naturen kan give os..
Mit spørgsmål lyder vi modtager flere kilo reklamer om måneden. ville man kunne lave en form for briket som brændsel. som på en måde er øko fordi det er aviser også fjerne blæk og lack fra blade og aviser kemisk så man tilsidst har avis fiber tilbage i vand som er kompakt presset til blokke som vi kan bruge det til at varme os.. eller ville det ikke kunne fungere pga fiberne i aviserne ikke har de nødvendige engenskaber som træ måske har så det kan brænde godt?
Det kan ikke anbefales at anvende reklameaviser til brændsel i alm. brændeovn, da afbrænding af urent papir fører til partikeludledning. Der er i øvrigt også er ulovligt at brænde reklameaviser i brændeovn, da det ikke er tilladt at fyre med affald.
Reklameaviser og andet papir genanvendes i vid udstrækning til genbrugspapir, hvor fibrene vaskes før de laves til nyt papir. Tryksværten kan i et vist omfang også genanvendes. Papiret kan også brændes på forbrændingsanlæg med røggasrensning, hvor energien udnyttes til varme og elektricitet uden unødig forurening.
Hej og tusind tak for fantastisk info. Er meget ny indenfor fibre og anvendelse heraf. Så mit spørgsmål lyder: Kan man få lavet plantefibre om til et fast materiale? Altså hvor man kommer med plantefibrene og design og evt. Går derfra med ens eget produkt. Har mange gode idéer til nyttige produkter indenfor bl.a. hampefibre, men ved ikke rigtig hvordan man får et fast og brugbar materiale ud af det. Håber i forstår mit spørgsmål:-).
Mvh
Martin Smidt Vinther
Plantefibre bruges i stor stil til at danne “fast materiale” i form af fx spånplader og andre kompositmaterialer hvor der anvendes bindemiddel som lim, plast og lignende. Denne fremstilling foregår typisk i en industriel proces. Om og hvordan det evt. kan gøres på hobbybasis har vi desværre ikke kendskab til.
Er der fibre i alle planter? Er der f.eks. Fibre i vandpest?
Kære Kirstine,
Naturlige fibre er sammenhængende kæder af primært kulstof – også kaldet styrkevæv som afstiver og understøtter plantens vækst. Hvis planten ønsker at vokse i en bestemt retning eller at fæste sig til jorden, har den brug for fibre. Det er dog ikke alle planter der har fibre. Planteplankton som er encellede mikro alger har ikke fibre. vandplanter og flydeplanter har genetelt færre fibre end landplanter som skal kæmpe mod tyngdekræftens træk.
Fibre som vi kender det fra brug i reb, tekstiler og fysiske træ konstruktioner findes i alle vedplanter. Vedplanter eller forveddede planter er hvis dele ikke visner ned om vinteren. Udover træer gælder dette bl.a. alle græs-, halvgræs-, siv- og lyngfamilierne eller planter som har livsformen fanerofyt.
Venlig hilsen
Bo
Hej – jeg har bugt kulfiber, glasfiber og bl.a. kevlar til at bygge menneskestørrelse dukkedele til professionel teaterbrug inden- som udenlands. Jeg har længe været på udkig efter alternativer, naturligvis også i forhold til bindemidlet epoxyen eller som man også kalder det harpiks. Jeg ønsker at arbejde med mindre giftige produkter og har derfor været på udkig efter fx. hørfiber-måtte som alternativ fibermåtte, findes det i DK og hvor? Eller hvor skal jeg spørger (hvis ikke her)? Har i kendskab til andre bindemidler end epoxyen, der i visse tilfælde er overkill i forhold til holdbarhed og som bare ikke er rar at arbejde med i med den er så giftig? Mange hilsener