Sitkagran

Sitkagran stammer fra Nordamerika, men er indført til Danmark hvor den i stor udstrækning er plantet i kystnære skove og på blødbundsarealer. Veddet minder om rødgran og anvendes til planker, brædder, tømmer og papir.

Navne

  • Dansk:     Sitkagran
  • Latinsk:    Picea sitchensis (Bong.) Carriere
  • Engelsk:  Sitka spruce
  • Tysk:       Sitkafichte
  • Fransk:    Épicéa de Sitka

Sitkagranen har fået øgenavnet: Tidselgran, pga. dens stikkende nåle. Navnet sitka har den fået af H.G. von Bongard, professor i St. Petersborg. Sitkagranen voksede i stort tal omkring havnebyen Sitka på Barahof Island i Alaska, der dengang var russisk. Derfor ændrede han navnet fra Picea menziesii til Picea sitchensis.

Geografisk udbredelse

Sitkagrans naturlige udbredelse omfatter stillehavskysten i Nordamerika fra Alaska gennem British Colombia og Washington sydover til Californien. Den blev indført til Europa i 1831 af d. Douglas og den kom til Danmark omkring 1850. Den er altså ikke hjemmehørende i Danmark.

 

Sitkagrans naturlige udbredelse

Sitkagrans naturlige udbredelse (Kilde: Vore skovtræarter og deres dyrkning, 1965)

I Danmark er den plantet i stor udstrækning, navnlig i kystnære skove, på blødbundsarealer og på stærkt vindeksponerede lokaliteter. Sitkagranen er ret hårdfør.

Sitkagran er efter rødgran den mest almindelige nåletræart i Danmark. Bl.a. fordi sitka er hårdfør, forventer man, at den bliver produceret i et lige så stort volumen træ, som rødgran i løbet af en kortere periode.

I Danmarks Skovstatistik fremgår det, at sitkagran dækker ca. 42.000 ha af det danske skovareal (2021). Det svarer til 7 % af skovarealet i Danmark. Langt den største del står i Jylland, særligt i hede- og klitplantager og i Vendsyssel.

Træets udseende

Nåle

Nålene er 1-2½ cm lange. De er meget stive og sylespidse og derfor lette at skelne fra de andre piceaarter (rødgran, serbisk gran, hvidgran). Farven er grøn med et mere eller mindre blåligt til skiffergråt skær. Der er to striber på både oversiden og undersiden af nålen. På oversiden er de lyse, på undersiden er de hvidgrønne.

Bark

På kvistene er barken grubet. Barken er gråbrun. På det unge træ er den glat med få harpiksblærer og tværgående korkporer. Når træet bliver ældre kommer der kantede skæl.

Frugt

Sitkagranens frø er meget små og de sidder i en 5-10 cm lang kogle. Ligesom de andre piceaarter hænger koglen nedad og har løst siddende kogleskæl. Skællene har tandet rand.

 

Frø fra sitkagran

Sitka frø er meget små. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Træets vækst og størrelse

I Amerika kan sitkagran blive op til 90 meter, med en stamme på mellem 2,5 og 5 meter i diameter samt en alder på 300 – 350 år.  Det bliver til knastfriplanker på 10-12 m med 80 cm i bredden.

Her i landet når sitkagran tilnærmelsesvis samme størrelse som rødgran, dvs. en højde på indtil 40 meter og en stammediameter på ca. 1 meter. Men den producerer mere. Alt afhængig af stedet producerer sitkagran 20-50 % mere end rødgran.

 

Sitkagraner i Pøt Mølle skov.

De usædvanligt store sitkagraner her står i Pøt Mølle skov. De er 91 år og 45 m høje. (Foto: Søren Fodgaard)

Veddets udseende og struktur

Veddet har silkeglans, og er ikke så lyst som de øvrige picea-granarter.

Dets splint- og kerneved har desuden forskellig kulør: Kerneveddet er mere rødligt end hos rødgran , mens splinten er lys.

Overgangen mellem splint- og kerneved er ikke skarpt afgrænset. Harpikskanalerne i veddet er usædvanlig lange, men meget tynde og fåtallige. Udsvedning af harpiks giver derfor sjældent anledning til problemer.

Træ med brede årringe har i gennemsnit en noget lavere kvalitet end træ med smalle årringe. Træ fra kulturskov (forstligt plejet skov) har typisk bredere årringe, end det retfibrede, smalringede urskovstræ fra Amerika (“virgin wood” i modsætning til “second growth”).

Mulige “fejl” i veddet af sitkagran er: Store knaster, hurtigtvokset (lav massefylde), vanris, revner, snoet vækst, dårlig form, kerneråd og trykved.

Tværsnit i europæisk sitkagran

Tværsnit i europæisk sitkagran. (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik, årstal ukendt)

Tværsnit i amerikansk sitkagran. (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik, årstal ukendt)

Naturlig holdbarhed

Hvis kerneved fra sitkagran sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på mere end 50 år. Splintveddet er ikke holdbart.

Kernetræ af piceaarterne (rødgran, sitkagran, serbisk gran, hvidgran) har ringe naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 4-5 (mindre – ikke holdbart)  i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Sitkagrans naturlige holdbarhed er således på niveau med rødgran.

Bearbejdelighed

Sitkagran er i almindelighed let at bearbejde og slider værktøjet moderat.

Overfladebehandling

Overfladebehandling af smalringet amerikansk sitkagran giver ingen problemer. Ved overfladebehandling af europæisk sitkagran kan der forekomme fiberrejsning på grund af de bredere årringe.
Som alt andet træ vejrgrånes sitkagran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se også artiklen om overfladebehandling af træ.

Limning

Limning af sitkagran giver normalt ikke anledning til problemer. Dog kan træ, der er meget harpiksholdigt, give problemer med harpiksudsvedning på limfladerne.

Imprægnerbarhed

Sitkagran er meget vanskelig at imprægnere og er i EN 350-2 klassificeret således: Kerneved: 3 (vanskelig imprægnerbart) og splinttræ: 2-3 (moderat til vanskeligt imprægnerbart).

Hvad bruges sitkagran til?

Sitkagran anvendes som hovedregel ligesom rødgran til planker, brædder, tømmer og papir.

Særligt fine kvaliteter af knastfrit sitkagran anvendes bl.a. på grund af sin store sejhed, i nicheproduktioner af musikinstrumenter bl.a. som klangbund i flygler, kaproningsbåde, robådsårer og stiger.

Fysiske og mekaniske egenskaber

Sitkagran er en træart med høj styrke i forhold til densitet og fra middel til gode egenskaber mht. fugtoptagelse og dimensionsstabilitet.

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for fysiske og mekaniske egenskaber for sitkagran af europæisk herkomst. Den naturlige variation i veddet gør, at spredningen på de angivne tal er meget stor.

 

 

 Parameter

  Værdi

 Densitet:  
 Tørrumvægt (ovntør)  380-410-420  kg/m³
 Vægt (lufttør)  400-440-450  kg/m³
 Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:  
 Radialt  4,1 – 4,6  %
 Tangentialt  7,0 – 7,8 %
 Volumen  11,7 – 12,6 %
 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:   
 Trækstyrke i fiberretningen  85 Mpa
 Trykstyrke i fiberretningen  33-42 MPa
 Bøjningsstyrke i fiberretningen  60-80 MPa
 Elasticitetsmodul i fiberretningen  9.000 – 11.000 MPa
 Hårdhed, [Janka] i endetræ  31-34 MPa
 Tabel nr. 1 Fysiske og mekaniske egenskaber

 

 

Sitkagranbevoksning

Sitkagranbevoksning på 75 år. (Foto: Søren Fodgaard)

Kilder

Bøger

  • Anbefalede plantenavne læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen
  • Møller, P.F og Staun, H ”Danmarks træer og buske”, Politiken 2001
  • W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
  • Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965 552Dansk Skovforening
  • F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951

Håndbøger om træ

  • F. Y. Henderson: A handbook of softwoods. Building Research Establishment (BRE). Watford WD2 7JR England 1986
  • TRÆ 70 – Træmaterialer (TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber, udgået)
  • TRÆ 69 – træarter (TRÆ 49 – 58 træarter, udgået)
  • Træhåndbogen (2003), Villy E. Risør, Borgen

Standarder, normer, regler, love m.m.

  • DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995

Tidsskrifter

    • Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik : Skove og plantager 1990. Skov- og Naturstyrelsen & Danmarks Statistik 1993 Skov- og Naturstyrelsen (http://www.sns.dk/)
    • Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek – Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm 1995

 

For mere viden om Sitkagran

5 kommentarer

  1. Michael Maardt siger:

    imponerende ! tak

  2. Thorkild Hjorth siger:

    Jeg har nogle Sitka træer på min sommerhusgrund ved Vestkysten i Vendsyssel, som jeg har overvejet at topkappe, da de begynder at skygge, kan jeg gøre det uden at træet dør ?

  3. Anne-Marie Bøgh siger:

    Interessant spørgsmål. Desværre ingen svar. 😒

  4. Ulrik Nielsen siger:

    Ja, du kan sagtens stopkappe sitkagran. Helst før de bliver tynde i bunden. Der skal være en passende mænge grønne nåle tilbage på træet. Så vi de gro videre. Topkapningen skal gentages med jævne mellemrum. Vh. Ulrik Nielsen

  5. Kurt Fischer siger:

    Jeg plantede i November 2021 Sitkagranner ved vores sommerhus, de er nu ca. 90cm høje nu, jeg har vandet dem over hele sommeren sidste år, de er plantet i sandjord tæt på østkysten i nærheden af Frederikshavn. Mit spørgsmål er hvornår jeg kan stoppe med at vande dem? Hilsen Kurt

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×