Træ – nøglen til den grønne omstilling

Vores klima forandrer sig og kloden bliver varmere. Det vil få stor betydning for mennesker og alt andet liv på jorden.

Perspektiverne er overvældende, men vi er ikke hjælpeløse. Hvis vi handler nu, kan det gøre en stor forskel for omfanget af problemer om 100 år.

Vi kan nedbringe CO2-indholdet i atmosfæren på to måder: Vi kan udlede mindre CO2 og vi kan fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre den.

Ved at bruge træ kan vi gøre begge dele på én gang. Det er derfor at træ – i skove og i produkter – spiller en nøglerolle i kampen mod klimaforandringerne.

At bruge træ er én måde at afbøde klimaforandringerne på. At spare på energien er en anden. Og at opfinde nye løsninger er en tredje vej. Alle løsninger er vigtige.

Træ er nøglen til samfundets grønne omstilling af flere grunde:

  • Træer vokser. Råstoffet træ er skabt af solenergi, kuldioxid (CO2) og vand.
  • Når træet vokser fjerner træet CO2 fra atmosfæren og oplagrer det som kulstof i veddet. Denne oplagring af CO2 sker både i stående træer og fortsætte når de forarbejdes til træprodukter. Når træet nedbrydes, ved at det brændes eller rådner frigives den samme mængde CO2 tilbage til atmosfæren
  • Træer oplagrer solenergi som man senere kan udnytte ved at brænde træet, fx som brænde eller flis. Afbrænding af planteprodukter frigiver kuldioxid (CO2) som allerede er i kredsløb, mens afbrænding af kul, olie og gas sender millioner af år gammelt kulstof, hentet op fra jordens indre, ind i kulstofkredsløbet.
  • forudsætningen for at tale om træ som klimaløsning er at træet stammer fra bæredygtigt forvaltede skove.

Se kuldioxid-kredsløbet i figur 1.

 

 CO2-kredsløbet for træ. Ved træers vækst optages CO2 i træet. Når træet brændes eller rådner frigives CO2 igen. I mellemtiden kan vi bruge træet til papir, husbyggeri osv. Hvis vi opsamler energien, når træet brændes, kan vi spare på de ikke-fornyelige brændsler som olie og kul, og derved også undgå frigivelse af ekstra CO2 fra olien og kullet.

CO2-kredsløbet for træ. Ved træers vækst optages CO2 i træet. Når træet brændes eller rådner frigives CO2 igen. I mellemtiden kan vi bruge træet til papir, husbyggeri osv. Hvis vi opsamler energien, når træet brændes, kan vi spare på de ikke-fornyelige brændsler som olie og kul, og derved også undgå frigivelse af ekstra CO2 fra olien og kullet.

 

Faktorerne i en livscyklusvurdering

En livscyklusvurdering for et produkt er et miljøregnskab for hele produktets levetid. I en livscyklusvurdering ser man typisk på disse miljø- og ressourceforhold:
Ydre miljø:

  • Globale og regionale miljøeffekter. Fx drivhuseffekt, nedbrydning af ozonlaget (der beskytter os mod ultraviolette stråler), overgødskning af hav og sø, luftforurening over større afstande med giftige stoffer.
  • Lokale effekter. Fx udledning af giftige stoffer (fra spildevand, skorstene, byggematerialer mm.), affald på lossepladser.

Arbejdsmiljø:

  • Sundhedsforholdene for de mennesker der fremstiller råvarer og færdigvaren, eventuelt vedligeholder den, fremstiller tilhørende driftsmidler og håndterer varen ved bortskaffelsen.

Indeklima (for huse):

  • Sundhedsforholdene for brugerne af huset.

Naturressourcer

  • Forbrug af ikke-fornyelige ressourcer. Det er ressourcer ikke gendannes i løbet af få menneskegenerationer, fx olie, kul, uran, metaller og mange flere.
  • Forbrug af fornyelige ressourcer. Det er plantestof som fx træ, fødevarer, og plantefibre der kan dyrkes indenfor ret få år. Disse ressourcer skal bruges, men ikke hurtigere end de vokser op. Samtidig bør miljøpåvirkningerne ved dyrkningen og forarbejdningen være mindst mulige.

Træets livscyklus fra vugge til grav

Træprodukters livscyklus er:

  • Fremstilling af råvarer: Dyrkning af skov og fældning af træ. Træets effekt på fx biodiversitet (mangfoldighed af dyre- og plantearter) er svær at måle. Ofte forsøger man i detaljerede livscyklusvurderinger i stedet at beskrive effekten med ord (”kvalitative vurderinger”) så den også indgår i helhedsbilledet.
  • Forarbejdning til færdige produkter som fx tømmer, plader, møbler og interiør.
  • Produktets brugsfase. Herunder hører også eventuelle driftsmidler (fx energi eller vand) og vedligehold af produktet.
  • Bortskaffelse. De fleste træprodukter kan genbruges eller brændes med udnyttelse af den lagrede soleenergi.

Artiklen miljøpåvirkninger fra træ og træindustri gennemgår træets vigtigste miljøpåvirkninger i livscyklusperspektiv – både de positive og de negative.

Forudsætninger for træets miljøvenlighed

Træprodukter får normalt yderst fordelagtige livscyklusvurderinger sammenlignet med andre produkter.

Men der er nogle forudsætninger for træets miljøvenlighed. De er:

  • Skovarealet skal bevares, og der skal ikke fældes mere træ i skovene end den løbende tilvækst. Sådan foregår det fx i Danmark, i Europa og i Nordamerika.
  • Produktionen af træ må ikke mindske biodiversiteten.
  • Træet skal forarbejdes uden unødig brug af energi og kemikalier, og med agtpågivenhed i arbejdsmiljøet.
  • Træprodukter skal bruges flittigt, længe og med omtanke.
  • Træprodukter skal genbruges eller udnyttes til energi efter de har tjent deres oprindelige formål.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×