Tags: ,

Oplagring af brænde indendøre

0

Af - , ajourført

Oplagring af brænde indendøre

Ved oplagring af brænde i murede bygninger skal der tages hensyn til risikoen for opfugtning og efterfølgende svampeangreb

Fugtdiffusion gennem murværket og de store kalkmængder i puds og mørtel skaber ofte gunstige vækstforhold for Ægte Hussvamp.

Der tages ikke meget hensyn til fugtindholdet i brænde ved køb og salg.

Ikke over 27% vand i brændet

Hvis fugtindholdet er større end “fibermætningspunktet” er der risiko for angreb af trænedbrydende svampe.

Fibermætningspunktet ligger ved 27-30 % fugtindhold, og det er den grænse hvorover der kan forekomme frit vand i veddets celler og ikke kun vandmolekyler som er kemisk bundet til cellefladerne.

 

Vådt brænde i nærkontakt med murværk giver stor risiko for svampeangreb.

 

Risiko for svampeangreb gælder principielt for alle træprodukter, der ikke er imprægneret eller på anden måde kemisk beskyttet: brænde, flis,træpiller, konstruktionstømmer og træ efterladt i naturen.

Svampeangreb på huset

Der er talrige eksempler på, at opstabling af brænde langs kældervægge har medført alvorlige svampeangreb på grund af opfugtning. Der sker en ganske betragtelig indtrængning af fugt igennem murværk, især i kældre og hvor der i øvrigt er stor fugtighed på murværkets yderside.

Fugten er ofte usynlig

Denne fugtindtrængning er ikke altid synlig, fordi den fortrinsvis sker på dampform. Først når en mur med stor fugtgennemtrængning males med en tæt maling, eller der placeres effekter op ad den, kan fugtgennemtrængningen erkendes.

Brændet medium for svampen

Svampeangrebene stammer som regel fra mikroskopiske, luftbårne svampesporer, der har inficeret træet efter opfugtningen, og de er kun sjældent indslæbt med brændet fra skoven.

Sådanne svampeangreb kan være meget kostbare at udbedre, fordi de ofte breder sig til eventuelle bærende trækonstruktioner i bygningen eller angriber dele af indretningen.

Ægte Hussvamp

De værste svampeangreb i opstablet brænde i kældre og garager forårsages af Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans). Svampen spreder sig som mikroskopiske sporer gennem luften og vokser som talløse, spindelvævstynde tråde gennem fugtigt træ og murværk.

Angreb af hussvamp

Sådan ser frugtlegemerne ud på ægte hussvamp. Billedet er taget i kælderhjørne hvor der har været oplagret brænde.

 

Fra trådene udskilles cellulosenedbrydende enzymer, der i løbet af få måneder kan forårsage et stort vægt- og styrketab i træet, og gradvis nedbryder det til brune, terningformede sprækkeklodser.

Ægte Hussvamp findes stort set ikke i naturen. For at trives kræver den – udover et konstant mikroklima – at der findes store mængder kalk i tæt forbindelse med fugtigt træ. Disse forhold findes kun i bygninger (i uheldige tilfælde).

Svampen er i stand til at vokse gennem murværk over meterlange strækninger uden træ og kan derfor udbrede angrebet voldsomt, når den først er etableret med en “fødekilde” i fugtigt træ. Svampens mikroskopiske tråde kan samles til 2-3 mm tykke strenge, der tjener til at transportere fugt og næringsstoffer. Svampen kan derfor opfugte og angribe ellers tørt træ, der ikke er i umiddelbar kontakt med fugtkilden.

Ægte Hussvamp kan således let spredes til andre dele af en bygning gennem murværket. Angreb betragtes derfor med største alvor, og reparationsforskrifterne er omfattende. Værditabet af brændet er derfor kun en forsvindende del af det samlede tab ved udbedring af hussvampe-angreb forårsaget af brændeopstabling i kældre og garager.

Forholdregler mod svampeangreb

Risikoen for svampeangreb i oplagret brænde i kældre kan reduceres væsentligt ved at overholde en række simple forskrifter:

  • rummet skal være velventileret og må ikke være synligt fugtplaget,
  • brændet skal stables på paller, så der ikke er gulv- eller jordkontakt,
  • brændet må ikke stables op ad vægge, men skal holde en afstand på mindst 30 cm til disse,
  • brændet bør ikke stables “massivt”, men have ventilerende mellemrum i hvert fald for hver meter,
  • ustablet brænde bør ikke ligge frit, men skal holdes samlet i f.eks. rummeterkasser, så ovennævnte placeringskrav kan opfyldes.

 

Træet her har været angrebet af hussvamp. Man ser tydeligt de brune sprækkeklodser som følge af angrebet

 

Kilde

Rune, F seniorforsker og biolog ved Forskningscentret for Skov & Landskab 2001: Oplagring af brænde i murede bygninger – Skov og Landskab, Videnblade – Skovbrug nr. 7.2-7, november 2001

Dansk Bioenergi 6/7 2003 – Bladet kan bestilles i butikken og SKOVEN nr. 4/03

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×