Ramt af forsinkelser

Steffan Iwersen havde indlogeret sig hos vores nærmeste fastboende naboer, der lejer en skovløber-bolig ud til turister og andre. Det glædede mig, at det kunne komme i stand, fordi værterne, ligesom Steffan, også er skønne mennesker, der ville glædes over at hilse på hinanden. Desuden var det også praktisk fordi Steffan og hans hold jo i øvrigt kunne begynde dagen godt og slutte den godt med en ½ kilometers spadseretur ad skovvejen til og fra byggepladsen.

Steffan er selv arkitekt og har stået for at tegne elementerne i krydslamineret massivtræ, samordne alt – kvalitet, mål, læsseplan, m.m. – med fabrikanten. Nu skulle sløjfen slås: han skulle lede holdet, der samlede elementerne til færdigt råhus.

ENDELIG EFTER MANGE FORSINKELSER – ET PSYKOLOGISK VENDEPUNKT

Jeg skriver ”endelig” i overskriften ikke fordi, fabrikanten af elementerne i krydslamineret massiv træ havde forsinket leveringeren ikke blot 1 men hele 3 omgange hver gang med en træls ringe-i-vandet effekt på Steffan og hans montørhold og vores mange andre byggeparter. Hver af dem skulle hver gang forsøge at sadle om og finde nye opgaver at arbejde på, hvis de ellers kunne det:

• hovedentreprenøren og hans eget hold og underentreprenører, særligt tagpap-entreprenøren
• en vindues-fabrikant, der pludseligt ikke skulle fremstille og levere vinduerne til et ellers aftalt tidspunkt (vinduerne skulle fremstilles fra bunden efter mål)
• en kranfører med vogn
• vores arkitekt med ansvar for tilsyn, Jan Henrik Jansen
• os selv, der havde planlagt ferie efter det – bl.a. arbejdsferie til at slibe-, lud og sæbebehandle det i stedet.
• og så som sagt Steffan Iwarsen og hans hold af 3-4 montører.

Vi selv har gjort meget for at spille vores byggeparter gode på alle mulige måder i stort og småt for at vise, at vi er ordentlige og nemme at arbejde med for dem bl.a. med flest mulige korte svartider, høj kvalitet af den dokumentation af alle dele af byggeriet osv. Da forsinkelserne gentog sig med stadig kortere varsel inden det ellers aftalte tidspunkt, og ”omplanlægning” derfor blev stadig sværere for vores byggepartner, tærede vi på vores omdømme som partner på byggeriet og forårsagede utvivlsomt tab for dem.

Jeg er meget taknemlig for alle mine bygge-parters måde at håndtere det på overfor mig. For jeg stod jo overordnet for denne bygherreleverance og dermed kilde til forsinkelsen og bøvlet for dem.

Som et symbol på forsinkelsen havde fundamentet havde stået færdigt og ”øde” i næsten 7 uger – til den sidste hele uge i august måned. De første 3 uger var dog gode for byggeriet, skylder jeg at sige. De gjorde, at betonen havde kunnet tørre tilstrækkeligt til, at vinduerne og vinduerne med karme og rammer af træ kunne isættes i halen på samlingen af elementerne i massivtræ uden, at råhuset ville drive til af fugt som i et drivhus. Netop den risiko havde vores dygtige leverandør af vinduer og døre, Gl. Rye Vinduer og Døre, været meget tydelig med, at han ikke var villig til at udsætte sine vinduer for.

Ankomsten af Steffan og hans hold mandag aften var derfor en milepæl og et psykologisk vendepunkt for byggeriet. 36 timer senere skulle hele militær-øvelsen gå i gang med levering og samling af byggeklodserne i krydslamineret massivtræ gå i gang.

– – – – – – – —