Hvilken egesort er Lutheregen egentlig?

0

- Og hvordan får man lige fat i en?

Af -

Jens spørger:

I Wittenberg plantede Luther for 500 år siden en eg, også kaldet Lutheregen. Ved I hvilken egesort det er?

500-året (2017) vil næste år blive markeret på flere måder.  Ved I om, og hvor, man kan købe en Luthereg, så man evt. kunne markere jubilæet ved at plante sin egen?

Svar

Hej Jens

Tak for det kuriøse spørgsmål, som har bragt vores paratviden om egetræ lidt på afveje 🙂

Wikipedia fortæller, at der er plantet Lutherege omkring 300 steder i Tyskland til minde om Martin Luther og Reformationen, der begyndte i Wittenberg i 1517. Det er tvivlsomt om Luther selv har plantet nogen af træerne, men sikkert er det, at den eg, der i dag står i Wittenberg, ikke er fra 1517 men fra 1830. Den oprindelige eg i Wittenberg blev nemlig fældet af franskmændene efter befrielseskrigen i 1813.

Ligesom de fleste Lutherege i Tyskland, er Lutheregen i Wittenberg en stilkeg (Quercus Robur). Stilkeg er den mest udbredte egeart i Danmark, som derfor også kaldes ”Almindelig eg”.

Du kan læse mere om eg i vores leksikon.

En helt almindelig hedensk stilkeg kan købes hos de fleste planteskoler i Danmark. Det bliver nok sværere at skaffe en aflægger af den oprindelige Luthereg, men ikke umuligt, for der er tilsyneladende forberedt 300 aflæggere til markering af jubilæet i Weserbergland. Om de unge Lutherege er til salg, kræver en nærmere forespørgsel, og hvis ikke, så er der nok ikke nogen, der brokker sig, hvis man selv tager til Wittenberg, og samler en håndfuld agern til egen opformering.

Mvh. Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Stil et spørgsmål om træ

Har du et spørgsmål til Træ.dk’s træeksperter?

Sotre plamager på herregårdssten

Savsmuld fra egetræ giver misfarvning på flisebelægning.

Læs mere

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×