Hvordan sikres væksten bedst i nyplantede træer?

0

Græs og andet ukrudt er en alvorlig konkurrent for nyplantede træer.

Af -

En læser spørger hvordan  man bedst sikrer væksten for nyplantede små træer, som man gerne vil have til at vokse op som solitærtræer.

Svar

 

Tykt fulddækkende græs er en alvorlig konkurrent til nyplantede træer. Græsset vil tage både vand og næringsstoffer fra træerne og hvis græsset er tilstrækkeligt højt, vil skyggen også kunne kvæle træerne.

Græs omkring træer forøger desuden risikoen for frostskader og musegnav, når træerne er helt små, men i den størrelse der omtales vil det nok ikke være et problem.

Hvis man vil sikre god vækst for unge og nyplantede træer, kan det derfor være en god ide at etablere en 1-1,5 m bred græs- og ukrudtsfri zone omkring de unge træer de første år efter plantning.

En græs- og ukrudtsfri zone kan man opnå ved at luge, sprøjte, brænde eller dække med træflis, barkflis, halm, plast eller andet. Valget kommer langt hen ad vejen an på holdning til æstetik, om man vil anvende sprøjtemidler, hvor meget tid det må tage, osv.

Når man dækker af med flis og andre biologiske materialer, så  bliver nogle af jordens næringsstoffer “stjålet”. Det sker fordi der opstår en opblomstring af svampe og bakterier mv. der binder næringsstofferne imens det biologiske materiale nedbrydes. Når der ikke er mere at nedbryde, så frigives næringsstofferne dog igen og vil så senere komme træerne til gode. Men på kort sigt vil der blive færre næringsstoffer, hvorfor det kan være en fordel at tilføre en eller anden form for gødning.

Træernes vækst kan også accelereres ved at sørge for passende pH værdi, gennem kalkning, vanding og som sagt tilførsel af gødning.

Det er dog sjældent en problematik for der for alvor er afgørende for at opnå et godt resultat for træer, men snarer noget man bekymrer sig om i have- og landbrug.

En problematik med træer i det åbne landskab er dyrebid, især fra rådyr og kronhjorte. Hvis man bor i et område med stor vildtbestand kan det derfor være nødvendigt at beskytte træerne mod bid, indtil træerne har nået bidefri højde.

 

 

 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Hvordan beregnes et træs alder?

Ja, det kan man godt, men kun med stor usikkerhed. Der er mange faktorer der påvirker et træs vækst.

Er mine træer fældet uden grund?

En læser frygter at have fældet en 100 år gammel linde-alle uden grund. Han spørger derfor om kulsvamp m.v. altid efter fældningen vil kunne bekræftes ved synligt nedbrud af kerneved. Iben M. Thomsen fra Københavns Universitet hjælper med et svar.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×